COVID-19: Hvad skal ledelsen være særligt opmærksom på?

Det er i krisetider, at ledelsen skal gå forrest, og det er oftest i de største kriser, at de sværeste beslutninger skal træffes. Nedenfor er nogle overvejelser, som selskabers centrale ledelsesorgan – bestyrelse eller direktion – i de fleste selskaber bør gøre sig grundet den igangværende situation med COVID-19 og følgerne heraf.

Udbyttebetalinger og tilbagekøbsprogrammer

Vi står midt i generalforsamlingssæsonen. Og selvom det for virksomheder med mere end 10 ejere er blevet muligt at udskyde deres generalforsamling (se mere her), vil mange generalforsamlinger blive gennemført.

Det er ledelsens ansvar, at selskaber har et forsvarligt kapitalberedskab. Det betyder helt aktuelt, at det bør overvejes grundigt, om ledelsen i den nuværende situation kan støtte udbyttebetalingerne. Udbytter på de igangværende ordinære generalforsamlinger vedtages som udgangspunkt på baggrund af årsregnskaberne for 2019. Selvom der i regnskabet pr. 31. december 2019 var frie reserver, skal udbyttebetalinger stadig ske med respekt for selskabslovens regler om et forsvarligt kapitalberedskab. Selvom udbyttebetalingen vedtages af generalforsamlingen, skal den indstilles af selskabets centrale ledelsesorgan, dvs. bestyrelsen eller direktionen (hvis der ikke er en bestyrelse), hvilket gør det muligt for ledelsen at blokere udbyttebetalinger.

Tilsvarende gælder også eventuelle tilbagekøbsprogrammer. Det er kun tilladt for selskaber at bruge frie reserver, der i øvrigt kunne bruges til udbyttebetalinger. Også her bør ledelsen overveje, om der er et forsvarligt kapitalberedskab.

Bestyrelsens og ledelsens almindelige ansvar

Bestyrelsen i et selskab er ansvarlig for organisering af virksomheden. Dette kræver blandt andet, at virksomheden til enhver tid har det ovenfor forsvarlige kapitalberedskab, herunder også at selskabet har tilstrækkelig likviditet i forhold til den forretning, der drives, og den risiko, der er forbundet hermed.

Hvis kapitalberedskabet eller likviditeten bliver lavere end påkrævet, skal ledelsen træffe foranstaltninger for at afhjælpe situationen. Sådanne foranstaltninger kan f.eks. være en nedskalering af virksomheden eller tilvejebringelse af ny kapital/likviditet.

Hvis sådanne tiltag ikke kan gennemføres eller ikke vurderes at være tilstrækkeligt, kan ledelsen være nødt til at overveje andre muligheder, herunder et helt eller delvist salg af virksomheden eller i værste fald, at der indledes en rekonstruktion eller indgives en konkursbegæring.

Ledelsens handlemuligheder

Ledelsen har forholdsvis stor handlefrihed, så længe der er begrundet tro på udsigterne til at få virksomheden gennem krisen. I den forbindelse bør ledelsen både kigge på det eksisterende finansieringsgrundlag og på mulighederne for at udnytte de vedtagne hjælpepakker.

Hvis virksomheden bevæger sig i grænseområdet for at være insolvent, bør ledelsen dog være særligt opmærksom på (1) ikke at foretage dispositioner, der favoriserer visse kreditorer (herunder navnlig nærtstående til virksomheden eller ledelsen), og (2) at der ikke indgås aftaler, som ledelsen ved ikke kan opfyldes fra virksomhedens side.