For at en fysisk eller juridisk person kan blive taget under konkursbehandling, skal der indgives en konkursbegæring. En konkursbegæring kan indgives af personen eller virksomheden selv eller af en kreditor. På denne side kan du læse mere om konkursbegæringer og få hjælp til at afværge eller håndtere en eventuel konkurs.

Hvad er en konkursbegæring?

En konkursbegæring er overordnet set en begæring om, at en fysisk eller juridisk person tages under konkursbehandling. Fører den indgivne konkursbegæring til, at en person eller virksomhed bliver taget under konkursbehandling, betegnes denne efterfølgende som ”skyldner”. En konkursbehandling indebærer, at skyldnerens midler fordeles mellem skyldnerens kreditorer.

En konkursbegæring skal være udfærdiget skriftligt og indeholde oplysninger, der gør det muligt at identificere skyldneren, herunder navn, adresse og CVR- eller CPR-nummer.

Betingelser for indgivelse af en konkursbegæring

For at en fysisk eller juridisk person kan tages under konkursbehandling, forudsætter det, at vedkommende er insolvent.

Man er som udgangspunkt insolvent, når man ikke har tilstrækkelige midler til at betale sine økonomiske forpligtelser til tiden, hvilket vil sige ens gæld. Der lægges ydermere vægt på at disse betalingsvanskeligheder ikke blot er en forbigående ting eller en enlig svale. Der skal være tale om at vedkommende fremadrettet i den nære fremtid, ikke kan betale det der skyldes. Endelig er det en betingelse, at den, der indgiver konkursbegæringen, har en retlig interesse i, at skyldneren bliver taget under konkursbehandling.

Hvem kan indgive en konkursbegæring?

En konkursbegæring kan indgives af enten skyldneren, en egenbegæring, eller af en eller flere kreditorer hvilket kaldes en kreditorbegæring.

Konkursbegæringen skal indgives til skifteretten i den retskreds, hvor skyldneren bor eller driver virksomhed.

Egenbegæring

Indgives der en egenbegæring til skifteretten, skal de indholdsmæssige krav til begæringen om skriftlighed og identifikation være opfyldt.

Ved indgivelse af en egenbegæring er der en formodning for, at insolvensbetingelsen og kravet om retlig interesse er opfyldt, idet skyldner ved indgivelsen selv erkender insolvensen.

En egenbegæring skal herudover vedlægges en opgørelse over, hvilke aktiver og passiver skyldneren har, samt en liste over skyldnerens kreditorer. Efter indgivelse af en egenbegæring vil skyldneren blive indkaldt til et møde i skifteretten, hvor vedkommendes økonomiske forhold bliver drøftet.

Det er vigtigt, at en skyldner møder op til dette møde, da udeblivelse medfører, at egenbegæringen bortfalder.

Indgivelse af en egenbegæring er afgiftsfri.

Kreditorbegæring

En kreditorbegæring skal udover at opfylde de grundlæggende indholdsmæssige krav om skriftlighed og identifikation af skyldner, ligeledes angive de omstændigheder, hvorpå begæringen støttes. Det vil sige hvilket krav den pågældende kreditor har mod skyldneren, herunder hvad skyldgrunden er, størrelsen af kravet, kravets forfaldstid, samt om der er stillet sikkerhed for kravet.

En kreditor skal ved indgivelsen af en konkursbegæring have en retlig interesse i, at der afsiges konkursdekret og dermed, at der indledes en konkursbehandling.

En kreditor har som udgangspunkt retlig interesse, hvis kreditor har et krav mod skyldneren. Er kreditors krav sikret ved for eksempel pant i skyldnerens ejendom eller andre aktiver, antages der ikke at foreligge en retlig interesse, med mindre pantet ikke kan dække kreditors fulde tilgodehavende.

En kreditor vil i denne situation være sikret ved, at kreditors krav mod skyldner kan dækkes af den sum, der indvendes ved et salg af det pågældende aktiv.

Kreditor vil endvidere ikke have en retlige interesse, såfremt kreditor ikke kan forventes at modtage hel eller delvis dækning af sit tilgodehavende i forbindelse med konkursbehandlingen. Spørgsmålet om retlig interesse er altså dels, om kreditor har et krav mod skyldneren, dels om konkursbehandling har nogen betydning for, om kreditor opnår dækning af sit krav.

Krav om stillelse af sikkerhed for konkursbegæringen

Det er også et krav, at den, der begærer skyldner konkurs, stiller et beløb til sikkerhed for omkostningerne i forbindelse med selve konkursbehandlingen.

Sikkerhedsstillelsens størrelse bliver fastsat af skifteretten efter et skøn over, hvilke omkostninger der vil være ved konkursbehandlingen. En sikkerhedsstillelse kan forventes at udgøre ca. 30.000 kr. Sikkerhedsstillelsen anvendes kun, såfremt skyldnerens aktiver ikke er tilstrækkelige til at dække omkostningerne forbundet med konkursbehandlingen.

Sådan forløbet din sag

Når skifteretten modtager en kreditorbegæring, skal denne forkyndes for skyldner, hvorefter der bliver indkaldt til et møde i skifteretten.

Skifteretsmødet skal som hovedregel afholdes seneste tre dage efter, at retten har modtaget konkursbegæringen. På mødet har skyldner mulighed for at komme med indsigelser mod kreditors krav og fremlægge dokumentation for, at vedkommende ikke er insolvent. Der træffes på dette møde afgørelse om, hvorvidt skyldneren skal tages under konkursbehandling.

Det er vigtigt, at den kreditor der har indgivet konkursbegæringen, møder op til skifteretsmødet, idet kreditors udeblivelse medfører, at konkursbegæringen bortfalder.

Skyldnerens udeblivelse fra dette skifteretsmøde medfører til gengæld ikke, at konkursbegæringen bortfalder. Retten kan ved skyldnerens udeblivelse enten træffe afgørelse om, at der afsiges konkursdekretet, eller om at skyldneren skal fremstilles ved politiets foranstaltning, således at politiet afhenter skyldner og bringer vedkommende til retten.

En kreditor skal ved indgivelse af en konkursbegæring være opmærksom på, at der ved indgivelsen skal betales en retsafgift på 1.500 kr. Kreditor skal endvidere kunne stille den af skifteretten fastsatte sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen, typisk 30.000 kr.

Selve konkursbehandlingen

Afsiger retten konkursdekret, udpeger skifteretten en kurator, som skal varetage behandlingen af konkursboet. Ved konkursdekretets afsigelse mister skyldneren retten til at råde over konkursboet aktiver og til at repræsentere konkursboet i forhold til tredjemand.

Kurator har til opgave at varetage boets interesser, herunder sikre boets aktiver, repræsentere boet og sikre at bobehandlingen fremmes med fornøden hurtighed. Konkursbehandlingen består blandt andet i, at kurator opgør skyldnerens aktiver og passiver, undersøger om der har været foretaget omstødelige og/eller ansvarspådragende dispositioner og om der er grundlag for iværksættelse af politimæssig efterforskning. Er skyldneren en juridisk person, skal kurator endvidere vurdere, hvorvidt der er grundlag for at indlede en sag om konkurskarantæne mod virksomhedens tidligere ledelse.

Konkursbehandlingen afsluttes ved, at kurator udarbejder et regnskab over boets aktiver og passiver. Ved afslutningen af konkursbehandlingen fordeles skyldnerens midler mellem kreditorerne. Fordelingen af skyldnerens midler sker efter konkursordenen, hvilket er en lovfæstet gruppering af et konkursbos kreditorer.

Der vil sjældent være midler i et konkursbo til, at samtlige af skyldneren kreditorer kan få dækket deres krav fuldt ud. Er skyldneren en fysisk person, vil de kreditorer, der ikke opnår fuld dækning for deres krav, bevare deres ret mod skyldneren for den del af fordringen, der ikke er blevet dækket ved konkursbehandlingen. Er skyldneren en juridisk person, vil virksomheden efter konkursbehandlingens afslutning ophøre med at eksistere, og den del af kreditorernes krav, som ikke er blevet dækket, vil bortfalde.

Få rådgivning af førende insolvensadvokater

Hos DLA Piper har vi mange års erfaring med at rådgive om både indgivelse og udarbejdelse af konkursbegæringer. Vores erfaring og indsigt inden for insolvens og rekonstruktion sætter os i stand til hurtigt at sætte os ind i din sag og finde den løsning, som er bedst for dig.

Du kan også finde svar på flere spørgsmål relateret til konkurser og insolvens på denne side.