Insolvens er et begreb, der bruges til at beskrive den økonomiske situation, som en person eller virksomhed befinder sig i, hvis vedkommende ikke er i stand til at betale sine gæld til tiden. Kun fogedretten kan vurdere, om man er insolvent, og i så fald udstede en erklæring om insolvens. Læs mere om insolvens på denne side og få hjælp til at håndtere en mulig konkurs.

Hvornår er man insolvent?

Man er som udgangspunkt insolvent, når man ikke har tilstrækkelige midler til at betale sine forpligtelser til tiden, dvs. efterhånden som de forfalder. Betalingsudygtigheden skal være længerevarende – og ikke blot forbigående – før det kan få konsekvenser. Denne situation kaldes også undertiden egentlig insolvens. Egentlig insolvens er derfor som hovedregel et spørgsmål om likviditet.

Egentlig insolvens adskiller sig fra teknisk insolvens.

Teknisk insolvens

Teknisk insolvens er den situation, hvor man på papiret har mere gæld end man har aktiver, men hvor man stadig kan betale sine kreditorer til tiden. Teknisk insolvens er juridisk set mindre alvorlig end egentlig insolvens. Det kan for eksempel være tilfældet, hvor man optager et banklån og køber et hus, der senere falder i værdi, men hvor man stadig kan betale afdrag til banken til tiden. Den tekniske insolvens vil i dette tilfælde blive til egentlig insolvens, når huset sælges, og salget indbringer færre penge, end den bankgæld man skal indfri.

Hvilken konsekvens har det at være insolvent?

Konsekvenserne af insolvens er forskellige for private personer og for selskaber.

Insolvente personer

Insolvente personer kan anmode fogedretten om at erklære dem insolvent. Bliver man erklæret insolvent af fogedretten, opnår man indledningsvist en fredningsperiode. Fredningsperioden varer seks måneder og betyder, at skyldnerens kreditorer ikke kan inddrive deres krav med tvang via fogedretten.

Perioden kan skyldneren bruge til at genopbygge sin økonomi, så skyldneren igen bliver solvent, dvs. kan betale sin gæld til tiden. Så længe skyldneren ikke er erklæret insolvent, vil skyldnerens kreditorer kunne begære udlæg i de genstande, som skyldneren ejer, med henblik på at sælge dem for at dække deres krav. Dette kan f.eks. være en bolig eller eventuel en bil.

Fredningsperioden gælder dog ikke, hvis (1) skyldneren har værdifulde genstande, der kan dække kreditorernes krav, eller (2) skyldneren under fredningsperioden anskaffer sig sådanne genstande.

Fredningsperioden forudsætter derfor, at skyldneren i øvrigt ikke har væsentlige aktiver – eksempelvis fast ejendom, en bil eller en dyr computer.

Selv under fredningsperioden har kreditorerne dog mulighed for at begære skyldneren konkurs hos skifteretten. Bliver skyldneren taget under konkurs, vil skifteretten udnævne en kurator, der har til opgave at afhænde skyldnerens aktiver, med henblik på i videst muligt omfang at betale skyldnerens kreditorer. En konkursbehandling vil ofte ende med, at kreditorerne ikke er fuldt ud betalte – den ubetalte gæld vil skyldneren stadig hæfte for, når konkursboet afsluttes.

Kreditorerne kan dog ikke begære skyldneren konkurs, hvis det må antages, at konkursbehandling ikke vil indbringe penge til dækning af deres krav, dvs. hvis skyldneren ikke har aktiver, som kurator kan afhænde.

I den forbindelse bliver trangsbeneficiet relevant. Trangsbeneficiet betyder, at skyldnerens kreditorer hverken kan opnå udlæg hos fogedretten eller opnå konkursbehandling hos skifteretten, hvis skyldneren alene har aktiver, der er nødvendige for at opretholde et beskedent hjem og liv – det kan eksempelvis være mobiltelefon, køleskab eller spisebord – forudsat at aktiverne ikke er uforholdsmæssigt dyre.

Insolvente selskaber

Der gælder særlige pligter for ledelsen i et insolvent selskab.

Ledelsen er forpligtet til at sikre, at selskabet altid har tilstrækkelig likviditet til at opfylde sine forpligtelser til tiden.

Hvis ledelsen kan konstatere, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen, er ledelsen forpligtet til inden for seks måneder at indkalde til og afholde en generalforsamling med henblik på drøftelse af selskabets situation. Der er dog ingen krav til specifikke foranstaltninger, der skal iværksættes, med henblik på at sikre driften.

Et insolvent selskab – eller dets kreditorer – kan anmode skifteretten om at erklære selskabet konkurs. Erklæres selskabet konkurs udnævnes en kurator, der har til opgave at afhænde selskabets aktiver, afvikle dets virksomhed og fordele dets midler til kreditorerne. Selskabet ophører med at eksisterer, når konkursbehandlingen er afsluttet.

Der gælder ingen fredningsperiode for selskaber, og når selskabet er erklæret konkurs, kan konkursen kun ophæves, hvis selskabet – helt ekstraordinært – viser sig faktisk at være solvent.

Det er som udgangspunkt alene selskabet, der hæfter for sin gæld, men i helt særlige tilfælde vil ledelsen kunne ifalde et personligt erstatningsansvar over for konkursboet for at have ledet selskabet udover håbløshedstidspunktet – dvs. hvor ledelsen har fortsat selskabets drift på et tidspunkt, hvor det var åbenlyst, at selskabet ikke kunne opfylde sine forpligtelser og dermed sandsynligvis ville gå konkurs. Ledelsen kan i sådanne tilfælde efter omstændighederne blive ansvarlige for gældsstiftelse efter dette tidspunkt.

Særligt om personligt ejede virksomheder (enkeltmandsvirksomheder)

Insolvensbegrebet er anderledes for personligt ejede virksomheder, idet vurderingen ikke alene handler om virksomheden selv, men også om ejerne bagved. Dette skyldes, at ejerne hæfter personligt for virksomhedens gæld. Virksomheden anses derfor ikke for insolvent, før det er klart, at virksomhedens ejere ikke vil kunne betale virksomhedens kreditorer. Dette betyder eksempelvis for et interessentskab med fire ejere, at samtlige fire interessenter skal anses for insolvente, inden interessentskabet kan tages under konkursbehandling.

Få rådgivning om håndtering af insolvens

DLA Pipers jurister har stor erfaring inden for det insolvensretlige område med rådgivning af såvel private personer som virksomheder. Vi kan derfor yde højt specialiseret rådgivning om insolvensretlige spørgsmål, herunder konkurs, rekonstruktion, ledelsesansvar og – for privatpersoner - gældssanering.

Du kan også finde svar på flere spørgsmål relateret til konkurser og insolvens på denne side.