En konkurskarantæne er en mulig sanktion som kan ramme enkeltpersoner i tilfælde af gentagne tilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse. Når man idømmes en konkurskarantæne, har man ikke mulighed for at deltage i ledelsen af en konkret virksomhed, såsom et ApS eller A/S selskab. Hos DLA Piper har vi stor erfaring med at forsvare ledelsesmedlemmer, der risikerer at blive pålagt konkurskarantæne.

Når en virksomhed tages under konkursbehandling, udpeger skifteretten en kurator – typisk en advokat – til at afvikle virksomheden, herunder sælge aktiverne og betale kreditorernes krav i videst muligt omfang. En anden af kurators opgaver er at vurdere, om virksomhedens ledelse har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, dvs. ledet virksomheden på en særligt kritisabel måde.

Hvis dette er kurators vurdering, indleder kurator med skifterettens samtykke en sag om konkurskarantæne mod de pågældende medlemmer af ledelsen. Dette kan hvilket ultimativt i sidste ende medføre, at konkrete ledelsesmedlemmerne ikke må deltage i ledelsen af en virksomhed i en vis periode uden at skulle hæfte personligt herfor.

Groft uforsvarlig forretningsførelse

I forhold til konkurskarantæner, er det afgørende, om der er blevet udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Der er flere faktorer der kan medvirke til en sådan kendelse. Retten vil lægge vægt på om der er tale om lovovertrædelser/strafbare forhold. Der er kan således blive lagt vægt på mange aspekter, af virksomhedens drift.

Nogle af de mest almindelige ting, som retten vil slå ned på er:

• Manglende bogføring
• Indberetning og afregning af skat og moms
• Større gældsstiftelser over kort tid
• Ulovlige udbetalinger af selskabets midler
• Ulovlige udbetalinger af selskabets midler
• Udøvelse af stråmandsvirksomhed
• Drift udover håbløshedstidspunktet
• Unddragelse af aktiver til dækning af kreditorer
• Samarbejde med kurator

Manglende bogføring

Mangelfuld eller manglende bogføring i virksomheden kan tale for en konkurskarantæne, men udgør oftest ikke i sig selv groft uforsvarlig forretningsførelse. Virksomhedens bogføring kan være kritisabel, både hvor der ikke er underliggende bilag for transaktioner på bankkontoen, og hvor der ikke er udarbejdet systematisk bogføring, f.eks. saldobalancer eller årsrapporter.

Indberetning og afregning af skat og moms

Ligesom spørgsmålet om bogføring, vil manglende korrekt indberetning og afregning af skatter, afgifter og moms ofte ikke udgøre groft uforsvarlig forretningsførelse i sig selv, men sammen med andre forhold kan det tale for at pålægge konkurskarantæne.

Man kan dog risikere en konkurskarantæne, hvor virksomheden hverken har bogført korrekt eller indberettet/afregnet skatter, afgifter og moms korrekt. En ukorrekt indberetning er principielt alvorlig uanset størrelsesordenen, hvor manglende afregning af skatter, afgifter og moms oftest alene er kritisabel, hvor der er opbygget en større gæld til det offentlige og ikke afregnet over længere tid.

Større gældsstiftelser over kort tid

Det kan udgøre groft uforsvarlig forretningsførelse, hvis virksomheden over kort tid har opbygget en betydelig gæld til kreditorer, hvis man finder det sandsynligt, at ledelsen reelt har været klar over, at man ikke ville kunne afregne gælden senere. Det kritisable forhold er således det, at virksomheden stifter gæld velvidende om, at denne ikke vil kunne betale gælden senere. Det samme princip gør sig i øvrigt gællende for privatpersoner, når man optager gæld til forbrug og deslige.

Ulovlige udbetalinger af selskabets midler

For selskaber findes der en række regler som skal overholdes med hensyn til kapitalafgang. Det gælder f.eks. kapitalejerlån og udlodning af udbytte. Overfører virksomheden midler – enten til ejerne, ledelsen eller andre – i strid med reglerne om kapitalafgang eller uden begrundelse i øvrigt, kan det danne grundlag for en konkurskarantæne. Ulovlige udbetalinger kan eksempelvis være et forsøg på at likvidere virksomheden, så der ikke vil være penge tilbage til virksomhedens kreditorer i tilfælde af en eventuel konkurs.

Udøvelse af stråmandsvirksomhed

At udøve stråmandsvirksomhed finder sted, når andre end dem, der er registreret som virksomhedens ledelse, reelt udgør virksomhedens ledelse. Dette kan for eksempel være tilfældet hvis virksomheder ønsker at overføre penge til andre selskaber for at snyde med skattebetalinger eller skjule bestemte indtægter eller udgifter. Retspraksis viser, at stråmandsvirksomhed i sig selv udgør groft uforsvarlig forretningsførelse, hvilket i mange tilfælde vil medføre at man idømmes en konkurskarantæne.

Drift udover håbløshedstidspunktet

Håbløshedstidspunktet er det tidspunkt, hvor virksomhedens ledelse burde have indset, at det ikke var muligt at redde virksomheden, og at fortsat drift af virksomheden alene ville medføre yderligere tab for kreditorerne og ultimativt føre til konkursbehandling.

Udover at risikere et erstatningsansvar, kan forholdet også indgå i vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for at pålægge ledelsen konkurskarantæne.

Unddragelse af aktiver til dækning af kreditorer

Hvis en virksomhed sælger sine aktiver til underpris kort før en konkursbehandling – eller forsøger ligefrem at gemme aktiverne for kreditorerne – kan det medføre pålæg af konkurskarantæne.

Samarbejde med kurator

En konkursramt virksomheds ledelse har pligt til at samarbejde loyalt med kurator ved at besvare dennes spørgsmål om virksomheden og udlevere virksomhedens bogføringsmateriale og andre dokumenter, som kurator efterspørger.

Det kaldes også ledelsens oplysnings- og anvisningspligt. Forsømmer ledelsen denne pligt, kan det indgå i vurderingen af, hvorvidt der er udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, selvom forsømmelsen ligger efter, at virksomheden er taget under konkursbehandling.

Konsekvenser af en konkurskarantæne

En konkurskarantæne indebærer, at man for en periode – typisk tre år – frakendes retten til at lede en virksomhed med begrænset hæftelse, dvs. et ApS, et A/S eller et P/S. Overtrædes pålægget, hæfter man personligt for den gæld, der er stiftet i virksomheden. Typisk vil virksomheder der er gået konkurs ligge inde med en høj gæld, hvilket gør det meget lidt attraktivt at bryde sin konkurskarantæne.

Konkurskarantæner anvendes oftest som et redskab for at standse personer, der gentagende gange driver forretning på en groft uforsvarlig maner for at undgå særligt gentagen svindel. Derfor anses en overtrædelse af et konkurskarantænepålæg i sig selv som groft uforsvarlig forretningsførelse og kan derfor udløse endnu en konkurskarantæne.

I gentagelsestilfælde løber den nye konkurskarantæneperiode først fra udløbet af den tidligere konkurskarantæneperiode. Gentagelsestilfælde kan desuden tale for at pålægge konkurskarantæne i mere end tre år ad gangen – i retspraksis er der eksempler på konkurskarantænepålæg på helt op til ti år. I disse tilfælde er der dog tale om personer som har drevet forretning uansvarligt rigtigt mange gange.

Overtrædelse af et konkurskarantænepålæg kan desuden være strafbart efter straffelovens § 131. Ifølge denne bestemmelse kan man straffes med bøde eller fængsel i op til seks måneder, hvis man overtræder et konkurskarantænepålæg.

Konkurskarantæneregistret

Personer der idømmes en konkurskarantæne opføres efterfølgende i konkurskarantæneregistret. Hvis du erklæres konkurs, vil dit navn blive optaget i konkursregistret. Dette register føres af skifteretten og er ikke tilgængeligt for offentligheden. Når dit navn er indført i registret, vil du automatisk blive fjernet fra ledelsen af alle kommercielle selskaber, som du er registreret i. Du vil heller ikke kunne registreres som momsregistreret eller som arbejdsgiver hos SKAT. Den eneste undtagelse herfra er, hvis konkursretten beslutter, at det er nødvendigt for kurator eller likvidator at have adgang til disse oplysninger.

Sagsomkostninger ved en retssag angående konkurskarantæner

Hvis man idømmes konkurskarantæne, skal man som udgangspunkt selv betale omkostningerne til kurator og egen advokat. Frifindes man, bærer Statskassen dog som udgangspunkt alle de med sagen forbundne omkostninger.

Sagsforløb i forbindelse med sag om konkurskarantæne

Vi ved af erfaring, at det kan være overvældende at have en mulig konkurskarantæne hængende over hovedet. Ligesom andre juridiske disputer er der flere stadier du skal igennem, før du kan få klarhed om din sag. Din sag vil typisk skulle gennemgå følgende trin:

Du modtager eller har modtaget et brev om konkurskarantæne

• Du kontakter din advokat
• Din advokat vurderer din sag
• Din advokat beskikkes af retten til at føre din sag
• Din advokat udarbejder et svarskrift til skifteretten
• Din advokat fører din retssag med henblik på frikendelse
• Du får løbende rådgivning om, hvordan du skal forholde dig

Få DLA Piper beskikket som advokat

Hvis kurator anlægger konkurskarantænesag mod dig, har du ret til af få beskikket en advokat efter eget valg.

DLA Pipers jurister har stor erfaring med at forsvare ledelsesmedlemmer, der risikerer at blive pålagt konkurskarantæne. Vores jurister vil hurtigt kunne sætte sig ind i dine forhold og hjælpe dig godt videre med sagen.

Du kan også finde svar på flere spørgsmål relateret til konkurser og insolvens på denne side.