Når en virksomhed tages under konkursbehandling, vil kurator opfordre virksomhedens kreditorer til at anmelde deres krav mod det konkursramte selskab over for kurator.

Kuratoren inddeler derefter kravene efter deres type i forskellige klasser ifølge konkursordenen. Konkursordenen bestemmer, i hvilken rækkefølge kravene betales, når konkursboet afsluttes.

Dette medfører, at der alene betales til en senere klasse, hvis den foranstående klasse er fuldt betalt. Hvis der ikke er midler til at betale en konkursklasse fuldt ud, modtager alle, der har krav i den klasse, den samme forholdsmæssige dækning af deres krav.

Konkursordenen fremgår af konkurslovens §§ 93-98.

Konkursordenen er som følger:

Konkurslovens § 93: Konkursboets gæld

Den gæld, der betales først, er den, som ikke virksomheden men konkursboet har pådraget sig i forbindelse med konkursbehandlingen. Det vil sige krav, der er stiftet af konkursboet selv efter indledning af konkursbehandling. Dette gælder eksempelvis salær til kurator og ydelser, det har været nødvendige at indkøbe for at behandle konkursboet.

Konkurslovens § 94: Gæld ved anden behandling

Har virksomheden tidligere været undergivet likvidation eller rekonstruktion, afregnes dernæst de rimelige omkostninger forbundet hermed. Hvad der udgør rimelige omkostninger, er en konkret vurdering, men det siges generelt, at en omkostning er rimelig, medmindre det har været formålsløst at afholde den. Således vil f.eks. omkostninger, som rekonstruktøren har afholdt på et tidspunkt, hvor rekonstruktionen åbenlyst ikke ville lykkedes, ikke kunne anses for rimelige.

Konkurslovens § 95: Løn, pension o.lign.

Dernæst betales ansattes krav på løn, pension og feriepenge.

Lovgiver har – henset til de få midler, der ofte er tilbage i konkursramte virksomheder – etableret en yderligere beskyttelse af den konkursramte virksomheds medarbejdere (lønmodtagere).

De ansatte kan således anmelde deres tilgodehavende over for Lønmodtagernes Garantifond (LG), som herefter betaler de ansattes krav på løn m.v. med op til 160.000,00 kr. netto. Lønmodtagernes Garantifond overtager herefter den ansattes krav mod den konkursramte virksomhed, og konkursboet udbetaler – i det omfang der er dækning – dividende direkte til Lønmodtagernes Garantifond.

Virksomhedens øverste ledelses krav mod virksomheden omfattes ikke af konkurslovens § 95 men derimod af konkurslovens § 97.

Konkurslovens § 96: Offentlige afgifter

Herefter betales offentlige myndigheders krav på en række specifikke afgifter. Det gælder f.eks. krav på tobaks-, miljø- og spiritusafgifter.

Konkurslovens § 97: Simple krav

Udgangspunktet for et kravs placering i konkursordenen er konkurslovens § 97 – de øvrige typer af krav er enten fortrins- eller efterstillede § 97. Det vil sige, at hvis ikke et krav kan indpasse under én af de andre bestemmelser, placeres kravet under § 97. De fleste kreditorers krav er derfor § 97-krav.

Konkurslovens § 98: Efterstillede krav

Såfremt der er midler nok i boet, betales til sidst (1) renter påløbet anmeldte krav efter konkursboets indledning, (2) bøder o.lign. og (3) krav i henhold til gaveløfter. Kravene betales i denne rækkefølge, modsat de andre konkursklasser, hvor alle krav i samme klasse betales i lige forhold.

Det sker yderst sjældent, at der er dækning til § 98-krav.

Særlige rettigheder

Uden for konkursordenen falder en række særlige rettigheder, der ikke indgår i konkursmassen og således ikke kan udloddes til virksomhedens kreditorer. Det betyder, at kreditorer med særlige rettigheder principielt fyldestgøres inden alle andre klasser af kreditorer.

Det gælder f.eks. separatister, dvs. dem, der har en ejendomsret til et aktiv, der er i virksomhedens besiddelse. Virksomheden ejer således ikke aktivet og kurator må på den baggrund udlevere aktivet til separatisten. Det kan eksempelvis være aktiver, som virksomheden har leaset eller lånt.

Panthavere har også særlige rettigheder. Det betyder, at den del af aktivets værdi, der er pantsat, overføres til panthaver, hvis aktivet sælges. Derfor indgår aktivet kun i konkursmassen til fordeling blandt de øvrige kreditorer, hvis der er friværdi i aktivet. Er der underdækning – dvs. hvor summen fra salget af aktivet ikke dækker det pantsikrede beløb – må panthaver anmelde resten af sit krav i overensstemmelse med konkursordenen, typisk som et § 97-krav.

Få professionel hjælp til at håndtere konkurser hos DLA Piper

Hos DLA Piper har vi erfaring med at sidde på begge sider af bordet, både som kurator samt som advokat for virksomheder som står overfor en mulig konkurs eller eventuel konkurskarantæne. Vores jurister vil hurtigt kunne sætte sig ind i dine forhold og hjælpe dig godt videre med sagen.

Du kan også finde svar på flere spørgsmål relateret til konkurser og insolvens på denne side.