Danmark får sin første havplan
Søfartsstyrelsen har sammen med andre myndigheder sendt forslag til den første danske havplan i høring. Havplanen indfører en strategisk prioritering af anvendelsen af de danske havarealer. Konkrete projekter – herunder vindmølleparker og energi-øer - skal fortsat godkendes af myndighederne.
Danmarks første havplan vil fastsætte de overordnede rammer for aktiviteterne i hele det danske havområde. Forslaget til havplan inddeler overordnet de danske havarealer i fire zonetyper:
1) Udviklingszoner, herunder fx vedvarende energi og energi-øer, råstofudvinding og nye transportinfrastrukturprojekter
2) særlige anvendelsesområder, herunder blandt andet sejladskorridorer og rørledninger
3) natur- og miljøbeskyttelsesområder; og
4) generelle anvendelsesområder som omfatter alle øvrige områder i havplanen der ikke er udlagt til andre formål, herunder kystsikring.
Et område kan være udlagt til ét bestemt formål, eksempelvis en udviklingszone til vedvarede energi og energi-øer, sådan som det eksempelvis er tilfældet for visse områder i Vesterhavet. Et område kan også være udlagt til at kunne anvendes til flere forskellige formål indenfor samme zone eller overlappende zoner, da man har vurderet sameksistens som vigtig i takt med, at ønskerne til brug af havarealerne øges.
Er et område ikke taget i anvendelse til ny aktivitet, kan det fortsat anvendes som i dag. Aktiviteter der ikke kræver forudgående myndighedstilladelse - blandt andet fiskeri, sejlads, rekreativ anvendelse og turisme - vil forsat kunne foregå frit efter havplanens ikrafttrædelse i alle zoner, medmindre dette begrænses af faste anlæg eller i anden lovgivning. Opføres der eksempelvis en vindmøllepark kan den frie anvendelse af området eventuelt være indskrænket i den lovgivning, som vindmølleparken er opført i henhold til.
I 2014 udstedte Europa-Parlamentet og Rådet direktivet om rammer for maritim fysisk planlægning (direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014), med de formål, at fremme en bæredygtig økonomisk vækst i de maritime erhverv, en bæredygtig udvikling af havarealerne og en bæredygtig udnyttelse af havressourcerne under anvendelse af en økosystembaseret tilgang m.fl. Havplanen er baseret på direktivet og understøtter målene om at reducere den danske CO2-udledning med 70 procent inden 2030 i Klimaloven. En væsentlig del af havarealet udlægges derfor til områder for vedvarende energi. Det forventes at havplanen med årene vil blive mere detailreguleret.
Havplanen er alene direkte bindende for de statslige og kommunale myndigheder, som fremover ikke må meddele tilladelser og foretage planlægning for anvendelse af de danske havområder i strid med havplanen, jf. havplanlovens § 14. Det vil eksempelvis være i strid med havplanen at meddele tilladelse til opførelsen af en energi-ø i en Natur- og miljøbeskyttelseszone, da energi-øer kun må opføres i udviklingszonerne.
At et område er udlagt til et bestemt formål i havplanen, giver ikke i sig selv borgere og virksomheder en ret til at anvende området inden for zone-formålets grænser. Borgere og virksomheder skal fortsat ansøge om tilladelse fra myndighederne, hvis det ifølge den relevante sektorlovgivning er påkrævet for den pågældende anvendelse. Havplanen er således alene et udtryk for en strategisk prioritering af anvendelse af de danske havarealer og ændrer ikke på, at konkrete projekter fortsat skal godkendes af myndighederne. Eksisterende anvendelse af havområder berøres ikke havplanen.
Der er ingen egentlig mulighed for at opnå dispensation fra havplanen. Dog kan en statslig myndighed give tilladelse til en konkret anvendelse eller anlæg, der strider mod havplanen hvis tilladelsen skal sikre opfyldelse af EU-retlige eller internationale forpligtelser og det pågældende projekt ikke kan afvente havplanes ændring eller meddelelse af tilladelse, jf. havplanlovens § 15, stk.1.
Havplanen er tilgængeligt digitalt, hvilket gør det nemt for borgere, virksomheder og myndigheder at se, hvilke områder der er udlagt til hvilke formål. Havneplanen findes her.
