DLA Piper vinder principiel retssag om DFIM-dagsgebyrers plads i konkursordenen i to instanser
Østre Landsrets har ved dom af den 22. september 2022 givet DLA Piper medhold i, at dagsgebyrer i henhold til færdselslovens § 106, pålagt af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (”DFIM”) over for et konkursbo for en periode efter konkursdekretets afsigelse, ikke automatisk opnår § 93-status.
Fordringsprøvelsessagen blev i første omgang afgjort af Retten i Hillerød den 20. december 2020, hvor konkursboet fik fuldt medhold i sin frifindelsespåstand. Østre Landsret har med henvisning til Retten i Hillerøds begrundelse stadfæstet resultatet. Læs nærmere om sagens faktum og begrundelserne i dommene nedenfor.
Partner, advokat Per Astrup Madsen, er udpeget som kurator for konkursboet, og sagen blev ført for begge instanser af advokat Henrik Lund-Koefoed.
Sagens faktum
Det konkursramte selskab drev entreprenørvirksomhed, og konkursdekretet blev afsagt den 20. maj 2019 af skifteretten i Hillerød. Selskabet var ejer og bruger af en række indregistrerede biler, og for en af disse biler var der ikke på konkurstidspunktet tegnet lovpligtig ansvarsforsikring, da præmien for fornyelse af en tidligere tegnet forsikring ikke var blevet betalt.
Kurator var ikke bekendt med, at der manglende ansvarsforsikring af bilen, ligesom kurator ikke var bekendt med, at dagsgebyrerne påløb. Umiddelbart efter konkursdekretet blev afsagt, sørgede kurator for, at bilen blev afhentet og opbevaret af et firma, der bistår konkursboer med den type opgaver. Bilen blev ikke anvendt af konkursboet i forbindelse med konkursbehandlingen, og i juni 2019, ca. en måned efter konkursdekretet var afsagt, solgte kurator bilen, der i den forbindelse blev omregistreret.
Forsikringsselskabet havde grundet den manglende betaling forud for konkursen i henhold færdselslovens § 106, stk. 5, skriftligt varslet selskabet, at DFIM kunne pålægge dagsgebyrer på kr. 250 pr. dag indtil bilen enten blev forsikret, solgt eller afmeldt fra motorregistreret. DFIM havde ligeledes forud for konkursen sendt tre skrivelser til selskabet om, at der fra og med den 12. april 2019 påløb dagsgebyrer med kr. 250 pr. dag indtil forsikringspligten for bilen ophørte.
I februar 2020 anmeldte DFIM et krav på dagsgebyrer i konkursboet for perioden fra 12. april 2019 og indtil omregistreringen. Den del af gebyrerne, der vedrørte perioden fra konkursdekretets afsigelse den 20. maj 2019 og indtil bilen blev omregistreret i juni 2019, anmeldte DFIM som fortrinsstillet § 93-krav.
Kurator afviste at kravet havde § 93-status, idet boet ikke havde anvendt køretøjet eller på anden måde forpligtet boet over for DFIM, og idet DFIM ikke havde sendt skriftligt varsel til konkursboet, men alene til skyldneren forud for konkursen. DFIM anlagde herefter fordringsprøvelsessag.
Da der er tale om et principielt spørgsmål, blev retten sat af tre dommere.
Rettens resultat
Retten i Hillerød gav kurator medhold i frifindelsespåstanden med følgende begrundelse:
”Uanset at kravet på dagsgebyrer, som forfalder efter konkursdekretets afsigelse, og som opkræves af DFIM, har hjemmel i lov, er der ikke efter lovgivningen tillagt dagsgebyrer nogen fortrinsret som massekrav.
Konkursboet har ikke gjort brug af køretøjet, og konkursboet er ikke hverken stiltiende eller udtrykkeligt indtrådt i nogen gensidigt bebyrdende aftale. Konkursboet har heller ikke i øvrigt disponeret på en sådan måde, at dagsgebyrer - som udløses af en manglende forpligtelse for en forsikringstager til at tegne ansvarsforsikring - skal tillægges massekravsstatus. Det bemærkes i den forbindelse tillige, at dagsgebyret knytter sig til forsikringstageren og ikke til objektet.
Der er herefter ikke grundlag for at tillægge krav på dagsgebyrer fortrinsstilling efter konkurslovens § 93, nr. 3, og dermed at give DFIM en anden og bedre retsstilling end konkursboets øvrige simple kreditorer, hvis krav dækkes efter konkurslovens § 97 for så vidt angår krav, der forfalder før konkursdekretets afsigelse, og som efterstillet krav efter konkurslovens § 98, for så vidt angår krav, der forfalder efter konkursdekretets afsigelse.”
Retten har med formuleringen af præmisserne cementeret, at det er underordnet om DFIM eller forsikringsselskabet varsler boet om gebyrerne, når boet ikke anvender køretøjet eller disponerer på anden måde, som medfører at dagsgebyrerne opnår massekravsstatus. Samtidig lægger retten ikke vægt på DFIM’s synspunkter om kuratorernes muligheder for selv at undersøge om konkursboer er ejere/brugere af køretøjer, og om disse er lovpligtigt ansvarsforsikret, og det må derved kunne lægges til grund, at en sådan undersøgelsesforpligtelse ikke påhviler kuratorer.
Østre Landsret stadfæstede Retten i Hillerøds dom med følgende begrundelse:
”Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Det, som er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor dommen.”
Læs dommene nedenfor.
