EU-Kommissionen har udstedt nye retningslinjer for investeringsscreening med fokus på blandt andet sundhedsområdet
I en tid med folkesundhedskrise og relateret økonomisk sårbarhed er der i EU-regi en øget bevidsthed om at sikre en større fælles tilgang til investeringer på sundhedsområdet. Derfor har Kommissionen netop udstedt nye retningslinjer for screening af udenlandske investeringer med fokus på blandt andet sundhedsområdet.
Den 25. marts 2020 vedtog EU-Kommissionen et sæt retningslinjer for screening af udenlandske investeringer fra tredjelande på sundhedsområdet. Det skete blandt andet for at sikre en fælles EU-tilgang til udenlandske investeringer inden for sundhed, medicinsk forskning, bioteknologi og infrastruktur, der er vigtig af hensyn til sikkerhed og offentlig orden uden at underminere EU's generelle åbenhed for udenlandske investeringer.
EU-Parlamentet og -Rådet vedtog allerede sidste år Forordning af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen (”EU Screening Forordningen” eller ”Forordningen”).
Forordningen fastsætter et regelsæt for medlemsstaternes screening af udenlandske investeringer i Unionen af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden. Videre etableres der en samarbejdsmekanisme mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen med hensyn til udenlandske direkte investeringer, der kan påvirke sikkerheden eller den offentlige orden. Forordningen indeholder en mulighed for, at Kommissionen kan afgive udtalelser om sådanne investeringer. Den endelige afgørelse af, om en investering eventuelt skal blokeres, forbliver dog hos den medlemsstat, hvor den udenlandske investering er planlagt eller ønskes gennemført.
Det følger videre af Forordningen, at medlemsstaterne selv kan opretholde, ændre eller vedtage mekanismer til screening af udenlandske direkte investeringer på deres område af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden.
14 europæiske lande har på nuværende tidspunkt etableret screeningsordninger. Det er blandt andre Norge, Finland, England, Tyskland og Frankrig. Anvendelsesområdet for og rækkevidden af de enkelte screeningsordninger varierer imidlertid meget fra land til land. Danmark har endnu ingen formel screeningsmekanisme. Forordningen pålægger heller ikke medlemsstaterne en pligt til at etablere en sådan formel screeningsmekanisme. Regeringen har dog nedsat en arbejdsgruppe med mandat til udarbejdelse af et lovforslag om investeringsscreening i Danmark. Bliver et lovforslag om investeringsscreening vedtaget i Danmark, kan det potentielt få væsentlig betydning for virksomhedsoverdragelser inden for de berørte områder, hvis der bliver indført en ny form for godkendelsesprocedure. Etableringen af investeringsscreeningsmekanisme vil medføre en risiko for en mindre grad af transaktionssikkerhed (deal certainty) for M&A-processer på visse områder, hvis gennemførelse (closing) af en transaktion vil være betinget af en separat myndighedsgodkendelse.
De nye retningslinjer af 25. marts 2020 ændrer ikke på Forordningen af 19. marts 2019. Der er således ikke direkte retlige konsekvenser forbundet med de nye retningslinjer. Medlemsstaterne tilskyndes dog til at anvende eksisterende screeningsmekanismer inden for sundhed, medicinsk forskning, bioteknologi og infrastruktur, der er vigtig af hensyn til sikkerhed og offentlig orden. Derudover opfordres de medlemsstater, der ikke har en formel screeningsmekanisme, til at etablere sådanne screeningsmekanismer.
På området for investeringsscreening har sundhedskrisen således affødt større opmærksomhed blandt medlemsstaterne i forhold til nødvendigheden af at sikre kontrol med udenlandske investeringer inden for sundhedssektoren. Det er et område, der ellers traditionelt ikke har været genstand for screeninger eller politiske blokeringer. Derudover kan sundhedskrisen på længere sigt tænkes at have bidraget til større politisk pres for at begynde processer eller hurtigere færdiggøre igangværende processer for at etablere screeningsmekanismer.
