Skip to main content
Søg
Menu
Luk menu
Danmark
  • da
  • en
  • Sweden
  • Norway
  • Finland
  • Nordic
  • Global
  • da
  • en
Danmark
  • Sweden
  • Norway
  • Finland
  • Nordic
  • Global
  • Medarbejdere
  • Sektorer
    DLA_Ikon_Sektor_Detail

    Detail

    DLA_Ikon_Energi og infrastruktur_01

    Energi og forsyning

    DLA_Ikon_FastEjendom_01

    Fast ejendom

    DLA_Ikon_Finans_01

    Finansiel sektor

    DLA_Ikon_Sector_Forsikring3

    Forsikring

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Hotel, restauration og fritid

    DLA_Ikon_Sector_Industri

    Industri

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Landbrug og fødevarer

    DLA_Ikon_Sector_LifeScience

    Life Sciences

    Luftfart og forsvar

    DLA_Ikon_Sector_Medier

    Medier, sport og entertainment

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Minedrift

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Shipping, transport og logistik

    DLA_Ikon_IP-ret og teknologi_01

    Teknologi

  • Fagområder

    Fagområder

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Corporate M&A

    DLA_Ikon_Ansættelsesret_01

    Ansættelsesret

    DLA_Ikon_Energi og infrastruktur_01

    Energi og infrastruktur

    DLA_Ikon_Finans_01

    Finans

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    IP og teknologi

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    International handel, regulatoriske og offentlige forhold

    DLA_Ikon_Insolvens og rekonstruktion_01

    Insolvens og rekonstruktion

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Retssager, voldgift & undersøgelser

    DLA_Ikon_FastEjendom_01

    Fast ejendom

    DLA_Ikon_Skatteret_01

    Skatteret

  • Karriere
  • Nyheder
  • Om os
  • DLA Piper Insights: ESG
  • Events
  • Podcasts
  • Webinarer
  • Videoer
  • Publikationer
  • Kontakt
Tilmeld dig vores nyhedsbreve
Aktuelt
Iværksætterselskaber (IVS) afskaffes og kapitalkravet for anpartsselskaber nedsættes

Iværksætterselskaber (IVS) afskaffes og kapitalkravet for anpartsselskaber nedsættes

Nicholas Lerche-Gredal
Nicholas Lerche-Gredal
Partner
LL.M., Head of Corporate, Denmark
nyhed
10 apr 2019
Faglig nyhed

Folketinget har den 9. april 2019 vedtaget lovforslaget om afskaffelse af iværksætterselskaber (IVS) og nedsættelse af kapitalkravet for anpartsselskaber (ApS) fra 50.000 kr. til 40.000 kr., der den 28. februar 2019 blev fremsat i Folketinget som en ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven.

Ændringen af selskabsloven og årsregnskabsloven medfører, at der ikke i fremtiden kan oprettes flere iværksætterselskaber. Eksisterende iværksætterselskaber får en overgangsperiode på 2 år fra lovens ikrafttræden til at lade sig omregistrere til anpartsselskab (ApS). Lovændringen giver endvidere mulighed for at tvangsopløse de iværksætterselskaber (IVS’er), der ikke er omregistreret til anpartsselskaber inden udløbet af 2-års fristen.

Lovforslaget medfører desuden, at minimumskravet til anpartsselskabers registrerede selskabskapital nedsættes fra 50.000 kr. til 40.000 kr. 

Formålet med lovændringerne er at samle op på de erfaringer, som Erhvervsministeriet finder, at de har gjort sig på baggrund af en udarbejdet analyse af iværksætterselskaber, der blev udgivet af Erhvervsstyrelsen i efteråret 2018. Analysen havde til formål at skabe overblik over brugen af iværksætterselskaber, herunder om de blev anvendt som tilsigtet. Lovforslaget har mødt kritik særligt fra en bred kreds af selskabsretsprofessorer fra de juridiske studier, der er argumenteret for, at beslutningen om afskaffelse af IVS’ er forhastet og sker på baggrund af et begrænset erfaringsgrundlag og manglende analyse.

Siden introduktionen i 2014 er iværksætterselskaberne blevet kendt som ”den lette og billige løsning” for iværksættere, idet man kunne starte et iværksætterselskab med blot 1 kr. i registreret nominel selskabskapital. Fordelene ved, at der ikke behøver at være langt fra idé til handling, har dog i flere tilfælde vist sig ikke at kunne stå på mål med ulemperne. Der har været eksempler på, at selskaber er blevet stiftet præmaturt uden ejere, der var klar til at drive virksomhed og indskyde den for virksomhedstypen tilstrækkelige kapital. 

Ønsket om at afskaffe muligheden for at stifte iværksætterselskaber er dog i høj grad motiveret af offentlige samfundsinteresser. Erhvervsstyrelsen har erfaret, at man i højere grad end forventet ser både svig og momsunddragelse hos iværksætterselskaberne end hos de andre selskabsformer, samt at flere iværksætterselskaber har skatte- og afgiftsrestancer til det offentlige, som er næsten dobbelt så store som for enkeltmandsvirksomheder. Derudover bruges der uforholdsmæssigt mange offentlige ressourcer på at lukke de iværksætterselskaber ned, som ejerne har opgivet at drive videre. 

For at sikre at der bliver ved med at være gode vilkår, hvis man vil springe ud som iværksætter i Danmark, indeholder det samme lovforslag også en nedsættelse af kapitalkravet for anpartsselskabet. Man ønsker at sætte kapitalkravet for denne selskabsform ned fra 50.000 kr. til 40.000 kr. i stedet. Dette vil bringe kapitalkravet på samme niveau som sammenlignelige selskabsformer i de andre nordiske lande, og vil derudover være i tråd med sidste års nedsættelse af kapitalkravet for aktieselskaber, som var fra 500.000 kr. til 400.000 kr. 

Den praktiske konsekvens af afskaffelsen af iværksætterselskaber bliver, at ejerne af de ca. 45.000 eksisterende iværksætterselskaber forpligtes til at omregistrere deres selskaber til anpartsselskaber med en minimumskapital på 40.000 kr. Dette skal være sket inden for to år fra lovens ikrafttræden, og dermed skal omregistrering finde sted senest den 14. april 2021. Hvis iværksætterselskabet ikke bliver omregistreret inden for den toårige overgangsperiode, vil Erhvervsstyrelsen sende selskabet til tvangsopløsning hos Skifteretten. Selskabsloven fortsætter med at sætte rammen for omregistreringsprocessen, og lovændringen sigter ikke mod at ændre denne del af processen. 

Det er beklageligt, at muligheden for at stifte iværksætterselskabet kun nåede at eksistere i knap 5 år. Det bliver interessant at se, hvorvidt iværksættermiljøet fremover vil blive mærket af, at denne selskabstype med et lavere krav til selskabskapital ikke længere findes. Eksisterende IVS’er bør planlægge, hvordan omregistrering foretages inden for de kommende to år. I forbindelse med omregistrering kan dette ske ved indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud). Det er som udgangspunkt en betingelse for omregistreringen, at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand, der skal være en godkendt revisor. Erklæringen skal fastslå, at selskabskapitalen på min. nominelt 40.000 kr. er tilstede. Lovforslaget fik dog modificeret dette, så der er ikke krav om en erklæring af en vurderingsmand (revisor), hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

  1.  Iværksætterselskabets seneste reviderede årsregnskab viser en samlet nominel selskabskapital (inklusive reserver, som kan overføres til selskabskapitalen) på mindst 40.000 kr.
  2. Det seneste årsregnskab er forsynet med en revisorerklæring (enten fuld revision eller udvidet gennemgang) uden modifikationer af revisors konklusion
  3. Årsregnskabets balancedag ikke ligger tidligere end 5 måneder forud for beslutningen om ændring af vedtægterne som følge af omregistrering
  4. Det centrale ledelsesorgan offentliggør en erklæring om, at selskabskapitalen er til stede på beslutningstidspunktet
  5. Det reviderede årsregnskab skal være godkendt på selskabets ordinære generalforsamling umiddelbart forud for generalforsamlingens beslutning om vedtægtsændring (omregistrering)
  6. Ledelseserklæringen skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, senest samtidig med at omregistreringen anmeldes til registrering. Hvis kapitalejerne ikke har fået omregistreret selskabet inden udløbet af toårs fristen, så kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist, inden for hvilken iværksætterselskabet skal opfylde kravet om omregistrering. Hvis selskabet ikke inden udløbet af den fastsatte frist er omregistreret, kan Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om, at selskabet skal tvangsopløses.

 

Ledelsen og ejerne af eksisterende iværksætterselskaber bør således planlægge omregistreringen til ApS i rette tid. Hvis selskabet allerede har opsparet mindst 25% af dets overskud på en bunden reserve efter de tidligere regler og dermed opnået en nominel selskabskapital på min. 40.000 kr. (eller at det konstateres i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet for 2018 eller efterfølgende regnskabsår), så bør selskabet overveje at få revideret selskabets årsrapport, hvor der dog ikke må være modifikationer i revisors konklusion. Det vil herefter være muligt at foretage omregistreringen til ApS i forlængelse af godkendelse af årsregnskabet. Hvis det omvendt endnu ikke har været muligt at opspare overskud, således at kapitalen fortsat er mindre end kravet, så kan ledelsen og kapitalejerne vurdere, om der enten (i) skal indskydes yderligere selskabskapital (i kontanter eller via apportindskud) optil nom. 40.000 kr. eller (ii) vente med omregistrering til et efterfølgende regnskabsår og dermed forsætte opsparing af overskud via driften.

Ændringerne til selskabsloven og årsregnskabsloven har virkning fra 15. april 2019.

Download
Download som PDF
Share

Relevante nyheder

nyhed

Sø- og Handelsrettens Dom om Kæntring af Flydedok

14 maj 2025
Sager
Ocean_wave_-at_sunset_S_2483_1.jpg
nyhed

DLA Piper rådgiver EIFO i strategisk investering i Saildrone

14 maj 2025
Faglig nyhed
Alle nyheder
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.
Tilmeld dig her

Hvad kan vi gøre for dig?

Jeg er ikke en robot Læs mere
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.
© 2025 DLA Piper

DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab

Oslo Plads 2
2100 København Ø
Danmark

DOKK1 Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3
8000 Aarhus C
Danmark

(+45) 33 34 00 00
denmark@dk.dlapiper.com

CVR nr.
35 20 93 52

  • Om os
  • Nyheder
  • Events
  • Podcasts
  • Webinarer
  • Videoer
  • Publikationer
  • Kontakt
  • DLA Piper Global
  • Alumni
  • Cookie politik
  • CSR
  • Legal notices
  • Forretningsbetingelser
  • Presse
  • Privatlivspolitik
  • Oplysningspligt
  • Betalingsoplysninger
  • Kreditorportal
  • Slavery and Human Trafficking Statement
Group 3 Created with Sketch. Group 2 Created with Sketch.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve

DLA Piper er en global advokatvirksomhed, der driver virksomhed gennem en række særskilte juridiske enheder. For yderligere oplysninger om disse enheder og DLA Pipers struktur henvises til siden Legal Notices på vores globale hjemmeside. Med forbehold for alle rettigheder. Advokatannoncering.

Nej tak
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.
Tilmeld dig her