Iværksætterselskaber (IVS) afskaffes og kapitalkravet for anpartsselskaber nedsættes

Folketinget har den 9. april 2019 vedtaget lovforslaget om afskaffelse af iværksætterselskaber (IVS) og nedsættelse af kapitalkravet for anpartsselskaber (ApS) fra 50.000 kr. til 40.000 kr., der den 28. februar 2019 blev fremsat i Folketinget som en ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven.

Ændringen af selskabsloven og årsregnskabsloven medfører, at der ikke i fremtiden kan oprettes flere iværksætterselskaber. Eksisterende iværksætterselskaber får en overgangsperiode på 2 år fra lovens ikrafttræden til at lade sig omregistrere til anpartsselskab (ApS). Lovændringen giver endvidere mulighed for at tvangsopløse de iværksætterselskaber (IVS’er), der ikke er omregistreret til anpartsselskaber inden udløbet af 2-års fristen.

Lovforslaget medfører desuden, at minimumskravet til anpartsselskabers registrerede selskabskapital nedsættes fra 50.000 kr. til 40.000 kr. 

Formålet med lovændringerne er at samle op på de erfaringer, som Erhvervsministeriet finder, at de har gjort sig på baggrund af en udarbejdet analyse af iværksætterselskaber, der blev udgivet af Erhvervsstyrelsen i efteråret 2018. Analysen havde til formål at skabe overblik over brugen af iværksætterselskaber, herunder om de blev anvendt som tilsigtet. Lovforslaget har mødt kritik særligt fra en bred kreds af selskabsretsprofessorer fra de juridiske studier, der er argumenteret for, at beslutningen om afskaffelse af IVS’ er forhastet og sker på baggrund af et begrænset erfaringsgrundlag og manglende analyse.

Siden introduktionen i 2014 er iværksætterselskaberne blevet kendt som ”den lette og billige løsning” for iværksættere, idet man kunne starte et iværksætterselskab med blot 1 kr. i registreret nominel selskabskapital. Fordelene ved, at der ikke behøver at være langt fra idé til handling, har dog i flere tilfælde vist sig ikke at kunne stå på mål med ulemperne. Der har været eksempler på, at selskaber er blevet stiftet præmaturt uden ejere, der var klar til at drive virksomhed og indskyde den for virksomhedstypen tilstrækkelige kapital. 

Ønsket om at afskaffe muligheden for at stifte iværksætterselskaber er dog i høj grad motiveret af offentlige samfundsinteresser. Erhvervsstyrelsen har erfaret, at man i højere grad end forventet ser både svig og momsunddragelse hos iværksætterselskaberne end hos de andre selskabsformer, samt at flere iværksætterselskaber har skatte- og afgiftsrestancer til det offentlige, som er næsten dobbelt så store som for enkeltmandsvirksomheder. Derudover bruges der uforholdsmæssigt mange offentlige ressourcer på at lukke de iværksætterselskaber ned, som ejerne har opgivet at drive videre. 

For at sikre at der bliver ved med at være gode vilkår, hvis man vil springe ud som iværksætter i Danmark, indeholder det samme lovforslag også en nedsættelse af kapitalkravet for anpartsselskabet. Man ønsker at sætte kapitalkravet for denne selskabsform ned fra 50.000 kr. til 40.000 kr. i stedet. Dette vil bringe kapitalkravet på samme niveau som sammenlignelige selskabsformer i de andre nordiske lande, og vil derudover være i tråd med sidste års nedsættelse af kapitalkravet for aktieselskaber, som var fra 500.000 kr. til 400.000 kr. 

Den praktiske konsekvens af afskaffelsen af iværksætterselskaber bliver, at ejerne af de ca. 45.000 eksisterende iværksætterselskaber forpligtes til at omregistrere deres selskaber til anpartsselskaber med en minimumskapital på 40.000 kr. Dette skal være sket inden for to år fra lovens ikrafttræden, og dermed skal omregistrering finde sted senest den 14. april 2021. Hvis iværksætterselskabet ikke bliver omregistreret inden for den toårige overgangsperiode, vil Erhvervsstyrelsen sende selskabet til tvangsopløsning hos Skifteretten. Selskabsloven fortsætter med at sætte rammen for omregistreringsprocessen, og lovændringen sigter ikke mod at ændre denne del af processen. 

Det er beklageligt, at muligheden for at stifte iværksætterselskabet kun nåede at eksistere i knap 5 år. Det bliver interessant at se, hvorvidt iværksættermiljøet fremover vil blive mærket af, at denne selskabstype med et lavere krav til selskabskapital ikke længere findes. Eksisterende IVS’er bør planlægge, hvordan omregistrering foretages inden for de kommende to år. I forbindelse med omregistrering kan dette ske ved indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud). Det er som udgangspunkt en betingelse for omregistreringen, at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand, der skal være en godkendt revisor. Erklæringen skal fastslå, at selskabskapitalen på min. nominelt 40.000 kr. er tilstede. Lovforslaget fik dog modificeret dette, så der er ikke krav om en erklæring af en vurderingsmand (revisor), hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

1.  Iværksætterselskabets seneste reviderede årsregnskab viser en samlet nominel selskabskapital (inklusive reserver, som kan overføres til selskabskapitalen) på mindst 40.000 kr.
2. Det seneste årsregnskab er forsynet med en revisorerklæring (enten fuld revision eller udvidet gennemgang) uden modifikationer af revisors konklusion
3. Årsregnskabets balancedag ikke ligger tidligere end 5 måneder forud for beslutningen om ændring af vedtægterne som følge af omregistrering
4. Det centrale ledelsesorgan offentliggør en erklæring om, at selskabskapitalen er til stede på beslutningstidspunktet
5. Det reviderede årsregnskab skal være godkendt på selskabets ordinære generalforsamling umiddelbart forud for generalforsamlingens beslutning om vedtægtsændring (omregistrering)
6. Ledelseserklæringen skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, senest samtidig med at omregistreringen anmeldes til registrering. Hvis kapitalejerne ikke har fået omregistreret selskabet inden udløbet af toårs fristen, så kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist, inden for hvilken iværksætterselskabet skal opfylde kravet om omregistrering. Hvis selskabet ikke inden udløbet af den fastsatte frist er omregistreret, kan Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om, at selskabet skal tvangsopløses.

Ledelsen og ejerne af eksisterende iværksætterselskaber bør således planlægge omregistreringen til ApS i rette tid. Hvis selskabet allerede har opsparet mindst 25% af dets overskud på en bunden reserve efter de tidligere regler og dermed opnået en nominel selskabskapital på min. 40.000 kr. (eller at det konstateres i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet for 2018 eller efterfølgende regnskabsår), så bør selskabet overveje at få revideret selskabets årsrapport, hvor der dog ikke må være modifikationer i revisors konklusion. Det vil herefter være muligt at foretage omregistreringen til ApS i forlængelse af godkendelse af årsregnskabet. Hvis det omvendt endnu ikke har været muligt at opspare overskud, således at kapitalen fortsat er mindre end kravet, så kan ledelsen og kapitalejerne vurdere, om der enten (i) skal indskydes yderligere selskabskapital (i kontanter eller via apportindskud) optil nom. 40.000 kr. eller (ii) vente med omregistrering til et efterfølgende regnskabsår og dermed forsætte opsparing af overskud via driften.

Ændringerne til selskabsloven og årsregnskabsloven har virkning fra 15. april 2019.