Få et overblik over byggeriets aftalevilkår her
I marts 2015 blev der nedsat et udvalg, der skulle revidere byggeriets aftalevilkår (AB-systemet). AB-udvalget påbegyndte sit revisionsarbejde den 6. maj 2015. Udvalget skulle revidere de tre standardvilkår ABR89, AB92 og ABT 93, som har været gældende igennem de sidste mange år.
Udvalget afgav den 21. juni 2018 en betænkning med de nye aftalevilkår, som de anbefalede anvendt fra den 1. januar 2019.
AB18 har betydet ændringer og tilføjelser i forhold til det tidligere AB-system.
Nedenfor vil vi gennemgå nogle af ændringerne i medfør af AB18.
Projektering
Det er som noget nyt angivet i § 4, stk. 3 at udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om, hvorvidt, og i givet fald i hvilket omfang entreprenøren skal udføre projektering. Det er derfor vigtigt for en bygherre eller hovedentreprenør klart at tilkendegive såfremt, der skal ske entreprenørprojektering. Det ændrer ikke på, at entreprenøren, som hidtil skal udarbejde egne arbejdstegninger, idet dette ikke opfattes som projektering.
Hvis entreprenøren, skal projektere jf. § 4, stk. 3, skal der udpeges en projekteringsleder af bygherre jf. §17 stk. 2. Projekteringslederen skal repræsentere bygherren i forbindelse med projekteringens tilrettelæggelse og udførelse. Bygherren skal skriftligt meddele, om projektet kan godkendes som grundlag for entreprenørens videre arbejde. Godkendelsen medfører ikke, at projekteringsansvaret rykker sig fra entreprenøren.
Varsel før standsning
Varslingen for standsning i private byggerier er blevet nedsat fra fem arbejdsdage til tre hverdage. Der er altså sket en udvidelse af entreprenørens ret til standsning. Er der tale om et offentligt byggeri, er varslet dog stadig fem arbejdsdage.
Dagbod
§ 40, stk. 3, fastslår forfaldstidspunkt for dagbod og hvordan dagboden beregnes. Dagboden forfalder til betaling på færdiggørelsestidspunktet ifølge entreprenørens færdigmelding og hvis dagboden er en brøkdel af entreprisesummen, skal beregningen ske med grundlag i entreprisesummen uden moms.
§40 stk. 4 nævner betingelserne for krav på dagbod og er i høj grad en kodifikation af voldgiftspraksis. Betingelserne er:
a) fristen og dagboden klart fremgår af aftalen,
b) der er løbende foretaget notering af overskridelsen af fristen, således som den måtte være ændret ved en fristforlængelse, og
c) bygherren i rimelig tid efter, at bygherren er blevet bekendt med, at fristen vil blive overskredet, har meddelt, at bygherren vil kræve dagbod og fra hvilket tidspunkt
Hvis der er tale om en mellemtermin, er der en yderligere betingelse, som skal være opfyldt før, at der kan kræves dagbod. Der skal her yderligere være tale om en frist, der er fastsat for at sikre færdiggørelse af en aktivitet, der er afgørende for byggeprocessen eller andre væsentlige forhold.
Afhjælpning
Hvis der er mangler som skal afhjælpes, fastsætter bygherre et tidspunkt for afhjælpningsgennemgang. Ved afhjælpningsgennemgang skal bygherre udarbejde en afhjælpningsprotokol. I afhjælpningsprotokollen anføres bygherrens og evt. entreprenørens bemærkninger til om manglerne er afhjulpet. Hvis der er mangler som, entreprenøren først udbedrer efter afhjælpningsgennemgangen, skal entreprenøren, give skriftlig meddelelse til bygherren, når manglerne er afhjulpet.
Som noget nyt kan bygherren kræve afslag i entreprisesummen hvis afhjælpning vil medføre betydeligt gene jf. §52 stk. 1.
Der er endvidere i §55 stk. 2 fastsat en ny reklamationsfrist for de såkaldte genopbrudte mangler. Der løber en ny femårig frist for mangler efter afhjælpning af en mangel. Fristen kan dog maksimalt strækkes til tre år efter udløbet af den oprindelige frist.
Muligheder for løsning af tvister
AB 18 indeholder også nogle væsentlige ændringer i forhold til tvistløsning.
Som noget nyt er der indført en mulighed for en hurtig afgørelse. Muligheden for hurtig afgørelse er tænkt for mindre tvister som f.eks. adgang til modregning, tidsfristforlængelse, afslag på godkendelse af underentreprenør og tvister på under 200.000 kr. En hurtig afgørelse er bindende, ligesom en voldgiftskendelse, for parterne, medmindre den indbringes for voldgift inden otte uger.
Der er i §64 indsat en løsningstrappe. Løsningstrappen betyder, at parter skal søge tvister løst ved forhandling imellem deres projektledere indenfor 5 dage efter en part har afgivet anmodning herom. Fører forhandlingen ikke til et resultat, skal der være en ny forhandling inden for fem arbejdsdage efter udløbet af den første frist. Den nye forhandling er i stedet mellem ledelsesrepræsentanter for parterne. Videre skridt som mediation, mægling, hurtig afgørelse og voldgift kan ikke iværksættes, før forhandlingsproceduren er gennemført. Det samme gælder syn og skøn medmindre det gennemføres for at sikre bevis.
Der er også indført en såkaldt ”cooling off-periode”. Det betyder, at en voldgiftssag først kan anlægges fire uger efter afslutningen af forhandlingsforløbet som beskrevet ovenfor.
Rådgivning fra førende entrepriseadvokater
Vores store team af entrepriseadvokater har mange års erfaring med rådgivning efter AB-systemet. Vores advokater har omfattende erfaring med at rådgive bygherrer, entreprenører, rådgivere og leverandører inden for bygge- og anlægsvirksomhed i både danske og udenlandske virksomheder. Vores mange års erfaring gør vi hurtigt kan sætte os ind i din konkrete sag.
Derudover har vi stor erfaring med at føre rets- og voldgiftssager, ligesom vi deltager i syns- og skønsforretninger samt forhandlings- og mediationsprocesser.
AB18 indeholder følgende paragraffer:
Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at afgive tilbud.
Der bydes på grundlag af de oplysninger, som er indeholdt i udbudsmaterialet. Materialet skal være entydigt formuleret. Afhængigt af materialets detaljeringsgrad og kravene til entreprenørprojektering skal det være udformet således, at der er klarhed over ydelser og vilkår.
Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om, hvorvidt entreprenøren skal udføre projektering, og i givet fald i hvilket omfang.
Udbudsmaterialet skal indeholde en hovedtidsplan, der skal angive
a) start- og sluttidspunkt for arbejdet,
b) eventuelle afgørende tidsfrister for tidligere færdiggørelse af enkelte dele af entreprenørens arbejde (mellemfrister),
c) antallet af sædvanlige spilddage, som er indregnet i hovedtidsplanen på grund af vejrlig,
d) eventuelle væsentlige rådighedsindskrænkninger på byggepladsen, som entreprenøren skal tåle, herunder koordinering med andre entrepriser, bygherreleverancer og ibrugtagning inden aflevering,
e) sluttidspunkt for kontraktindgåelse, entreprenørens udarbejdelse af arbejdsplan og bygherrens udarbejdelse af detailtidsplan,
f) start- og sluttidspunkt for projektgennemgang, mobilisering, sikkerhedskoordinering og førgennemgang, samt
g) start- og sluttidspunkt for mængdeverificering, færdiggørelse af projektering, entreprenørprojektering og projektoptimering, hvis disse aktiviteter er aftalt.
Hvis entreprenøren foruden en samlet tilbudssum skal give tilbud på enhedspriser, skal udbudsmaterialet angive, om enhedsprisen skal gives for en anslået mængde, og tilbudslisten skal i så fald for hver post angive enhed og mængde, således at entreprenøren i sit tilbud tilføjer pris pr. enhed og den samlede sum for posten.
Udbudsmaterialet skal endvidere indeholde oplysning om andre forhold, der må anses for at være af betydning for entreprenørens tilbud.
Entreprenøren skal kun projektere, hvis dette er aftalt (delt rådgivning). I det omfang entreprenørens arbejde i aftalen er beskrevet ved angivelse af funktionskrav, skal entreprenøren udføre den nødvendige projektering herfor. Entreprenørens fremsættelse af forslag, som bygherren implementerer, indebærer ikke, at entreprenøren påtager sig projekteringen eller har risiko eller ansvar for forslaget.
Hvis entreprenøren skal projektere, skal bygherren udpege en projekteringsleder. Projekteringslederen repræsenterer bygherren over for entreprenøren med hensyn til projekteringens tilrettelæggelse og udførelse. Projekteringslederen kan give og modtage meddelelser vedrørende projekteringen samt give anvisninger med hensyn til tilrettelæggelsen af de forskellige entreprenørers projektering i deres indbyrdes forhold.
Entreprenøren skal projektere i overensstemmelse med aftalen, god projekteringsskik og bygherrens anvisninger. Entreprenørens projekt skal indeholde oplysninger om projektets forbindelse med det øvrige projekt i de i aftalen fastlagte grænseflader. Koordinering af det samlede projekt, herunder fastlæggelse af grænseflader, påhviler bygherren, jf. stk. 2. Entreprenøren skal deltage i tværfaglig granskning af det samlede projekt, idet hver part gransker eget projekt og dettes grænseflader til andres projekt.
Hvis entreprenørens projekt indebærer anvendelse af metoder og materialer, der ikke er gennemprøvede, skal entreprenøren skriftligt oplyse bygherren om det og om eventuelle risici derved.
Hvis parterne aftaler, at projekteringen skal opdeles i faser, skal de sætte frist for levering af de enkelte faser, og bestemmelserne i stk. 6-8 gælder da tillige hver fase.
Entreprenøren skal foretage kvalitetssikring, herunder eventuelt granskning af sit projekt, jf. § 21, stk. 1.
Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse om færdiggørelse af projektet (færdigmelding) med henblik på bygherrens godkendelse. Resultatet af entreprenørens kvalitetssikring skal vedlægges meddelelsen.
Bygherren skal snarest muligt efter færdigmeldingen skriftligt meddele entreprenøren, om bygherren er enig i, at projektet er leveret, og om bygherren kan godkende det som grundlag for entreprenørens videre arbejde. I meddelelsen skal bygherren angive eventuelle mangler ved det leverede eller forbehold for godkendelsen.
Hvis bygherren ikke har betalt et forfaldent beløb ved betalingsfristens udløb, kan entreprenøren standse arbejdet efter skriftligt varsel på 3 arbejdsdage, dog er varslet 5 arbejdsdage, hvis bygherren er en offentlig bygherre eller en almen boligorganisation.
Entreprenøren kan endvidere straks standse arbejdet, hvis bygherren erklæres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling, eller hvis bygherrens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at denne må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er en betingelse, at bygherren ikke har stillet betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen. Hvis bygherren straks stiller sådan sikkerhed, skal entreprenøren genoptage arbejdet.
Hvis entreprenøren kan standse arbejdet efter stk. 2, kan entreprenøren forlange, at bygherren straks stiller betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen.
Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende.
Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses herudover.
Skal dagbod beregnes som en brøkdel af entreprisesummen pr. dag, entreprenøren er forsinket, beregnes den af entreprisesummen uden moms pr. påbegyndt arbejdsdag. Dagbod beregnes for tiden, indtil entreprenøren har færdiggjort arbejdet og har færdigmeldt det, og forfalder til betaling på færdiggørelsestidspunktet ifølge entreprenørens færdigmelding.
Overskridelse af en frist udløser alene krav på dagbod,
a) hvis fristen og dagboden klart fremgår af aftalen,
b) hvis der løbende er foretaget notering af overskridelsen af fristen, således som den måtte være ændret ved en fristforlængelse, og
c) hvis bygherren i rimelig tid efter, at bygherren er blevet bekendt med, at fristen vil blive overskredet, har meddelt, at bygherren vil kræve dagbod og fra hvilket tidspunkt.
Dagbod for overskridelse af en anden frist end afleveringsfristen (mellemfrist) kan kun kræves, hvis fristen er fastsat for at sikre færdiggørelse af en aktivitet, der er afgørende for byggeprocessen eller andre væsentlige forhold.
Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, opgøres bygherrens tab efter dansk rets almindelige regler.
Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen.
Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist for afhjælpning af påviste mangler under hensyn til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Bygherren skal desuden fastsætte et tidspunkt for gennemgang af afhjælpningen under hensyntagen til, hvornår hovedparten af manglerne forventes at være afhjulpet. Hvis manglerne først afhjælpes efter afhjælpningsgennemgangen, skal entreprenøren give skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet.
Ved afhjælpningsgennemgangen udfærdiger bygherren en afhjælpningsprotokol, hvori bygherren anfører sin stillingtagen til, om manglerne er afhjulpet, tillige med entreprenørens eventuelle bemærkninger. Hvis en part ikke giver møde ved afhjælpningsgennemgangen, kan den gennemføres uden dennes medvirken. Den mødende part skal da snarest muligt sende protokollen til den fraværende.
Afhjælper entreprenøren ikke mangler som anført i §§ 48-50, kan bygherren – i stedet for at lade manglerne udbedre for entreprenørens regning – kræve afslag i entreprisesummen. Bygherren har endvidere ret til afslag i entreprisesummen, hvis afhjælpning er umulig eller vil medføre betydelig gene og i tilfældene nævnt i § 51.
Afslaget beregnes som udgangspunkt som det beløb, det ville have kostet at udbedre manglerne.
Hvis afhjælpning af mangler er umulig, og i tilfældene nævnt i § 51, fastsættes afslaget skønsmæssigt.
Bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler skal fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering. Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenøren.
Hvis entreprenøren har afhjulpet mangler, som bygherren har reklameret over, løber der en ny frist efter stk. 1 for fremsættelse af krav som følge af manglerne, således at fristen løber fra afslutningen af afhjælpningen, men ikke længere end til 3 år efter udløbet af den oprindelige 5-års frist.
Hvis bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler angår løsøregenstande og inventar, som ikke er særligt tilpasset eller fast monteret, forkortes fristen i stk. 1 til 2 år.
Bygherrens krav efter stk. 1-3 bevares, uanset stk. 1-3, for mangler, hvor
a) entreprenøren har påtaget sig at indestå i længere tid,
b) det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har svigtet væsentligt, eller
c) der foreligger et groft uforsvarligt forhold fra entreprenørens side.
En tvist mellem parterne skal søges afklaret og forligt ved forhandling mellem deres projektledere senest 5 arbejdsdage efter, at en part har anmodet om forhandling efter denne bestemmelse. Efter afleveringen finder stk. 1 ikke anvendelse, og tvisten skal i stedet søges afklaret eller forligt efter stk. 2.
Hvis tvisten ikke bliver forligt efter stk. 1, skal den søges forligt ved forhandling mellem parternes ledelsesrepræsentanter senest 5 arbejdsdage efter udløbet af fristen i stk. 1. Hvis tvisten ikke bliver forligt efter 1. pkt., skal ledelsesrepræsentanterne inden samme frist drøfte det næste skridt til løsning af tvisten.
Hver part skal udpege sin projektleder og ledelsesrepræsentant senest 5 arbejdsdage efter, at entrepriseaftalen er indgået.
Mediation, mægling, hurtig afgørelse og voldgift kan ikke iværksættes, før forhandlingsproceduren efter stk. 1 og 2 er gennemført. Det samme gælder syn og skøn, medmindre syn og skøn iværksættes for at sikre bevis.
Voldgiftsnævnet udpeger efter anmodning fra en part en opmand til at træffe en hurtig afgørelse om
a) bygherrens adgang til at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i entreprenørens betalingskrav,
b) bygherrens ret til at forlange ændringer og entreprenørens ret til at udføre sådanne ændringer,
c) entreprenørens ret til ekstra betaling for ændringer og bygherrens ret til godskrivning for besparelse ved ændringer,
d) entreprenørens ret til regulering af entreprisesummen,
e) udformningen af detailtidsplan,
f) entreprenørens og bygherrens ret til tidsfristforlængelse,
g) placering af risikoen for skade eller bortkomst af arbejde eller materialer,
h) fastlæggelse af grænseflader for arbejde,
i) afslag på godkendelse af en udpeget underentreprenør,
j) tvister med en værdi under 200.000 kr., og
k) andre tvister, hvis parterne er enige derom.
En sag om hurtig afgørelse kan ikke iværksættes, hvis der verserer en voldgiftssag om samme tvist.
Voldgiftsnævnet udpeger én eller flere opmænd efter høring af parterne med en frist på 3 arbejdsdage.
Modparten(/erne) kan afgive et svar senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen om hurtig afgørelse, men kan ikke bringe andre tvister ind under sagen. Senest samtidig med afgivelse af svar, kan modparten(/erne) inddrage yderligere parter i sagen ved et adcitationsskrift, og den pågældende skal da afgive svar senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af adcitationsskriftet. Herefter kan hver part afgive et indlæg senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen af modpartens indlæg. Hvis ganske særlige omstændigheder taler afgørende for det, kan Voldgiftsnævnet forlænge fristerne eller tillade afgivelse af ét yderligere indlæg fra hver side.
Opmanden kan med en frist på normalt 5 arbejdsdage anmode parterne om supplerende oplysninger og materiale.
Opmanden kan foretage besigtigelse efter indkaldelse af parterne med et varsel på 5 arbejdsdage. Der kan ikke gennemføres syn og skøn som et led i sagen.
Senest 10 arbejdsdage efter, at opmanden har modtaget det sidste indlæg og eventuelle supplerende oplysninger og materiale og har gennemført en eventuel besigtigelse, træffer opmanden afgørelse med bestemmelse om, hvem der skal betale udgifterne ved sagens behandling.
Opmanden kan henvise parterne til mediation eller mægling efter § 65 eller til at anlægge voldgiftssag efter § 69, hvis opmanden vurderer, at sagen ikke er egnet til hurtig afgørelse.
En hurtig afgørelse har som en voldgiftskendelse bindende virkning for sagens parter. Afgørelsen skal opfyldes senest 8 uger efter, at den er truffet. Afgørelsen kan indbringes for voldgift efter § 69 senest 8 uger efter, at den er truffet, og der træffes da ved voldgiften endelig afgørelse om tvisten. Hvis der ikke anlægges voldgiftssag inden fristens udløb, bliver afgørelsen herefter endelig. Indbringelse for voldgift har ikke opsættende virkning, medmindre voldgiftsretten træffer anden bestemmelse.
For sager om hurtig afgørelse gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet.
Når en sag om hurtig afgørelse angår flere end 2 parter, gælder bestemmelserne i stk. 1-10 også i deres indbyrdes forhold
Tvister mellem parterne afgøres endeligt ved voldgift ved Voldgiftsnævnet.
En voldgiftssag kan ikke anlægges før 4 uger efter, at et forhandlingsforløb om tvisten efter § 64 er afsluttet. Voldgiftssag kan endvidere ikke anlægges, hvis der verserer en sag om mediation, mægling, hurtig afgørelse eller beslutning om stillet sikkerhed angående samme tvist.
Voldgiftssagen behandles efter reglerne for almindelig voldgiftsbehandling, medmindre den efter stk. 4 skal behandles efter reglerne for forenklet voldgiftsbehandling.
Voldgiftssagen behandles efter reglerne for forenklet voldgiftsbehandling, hvis
a) parterne er enige derom, eller
b) en af parterne anmoder derom, og sagens værdi er højst 1 mio. kr.
Ved almindelig voldgiftsbehandling sættes voldgiftsretten med 3 voldgiftsdommere, medmindre parterne er enige om, at den skal indskrænkes til 1 dommer, eller en part anmoder om, at den udvides til 5 dommere. Ved forenklet voldgiftsbehandling sættes voldgiftsretten med 1 dommer, medmindre parterne er enige om, at den skal udvides til 2 eller 3 dommere. Voldgiftsdommerne kan være faglige dommere, der udpeges af Voldgiftsnævnet, eller juridiske dommere, der udpeges af formanden for Voldgiftsnævnets præsidium. Udpegning sker i alle tilfælde efter høring af parterne.
For voldgiftssager gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet.
Når en voldgiftssag omfatter flere end 2 parter, gælder bestemmelserne i stk. 1-6 også i deres indbyrdes forhold.