Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår er vedtaget

news
12 May 2023
Category
Faglig nyhed

Folketinget har den 11. maj 2023 vedtaget lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Arbejdsgivere bør være opmærksomme på, at ansættelsesbevislovens anvendelsesområde er blevet udvidet. Derfor har flere lønmodtagere krav på at modtage et ansættelsesbevis.

Derudover bør arbejdsgivere være opmærksomme på, at den nye ansættelsesbevislov stiller om krav om, at ansættelsesbeviser skal indeholde en række yderligere oplysninger end tidligere m.v. og således skærper arbejdsgiverens oplysningspligt. Endelig stiller den nye ansættelsesbevislov krav om, at arbejdsgiverens oplysningspligt for en række oplysninger skal opfyldes senest 7 kalenderdage efter ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Den nye ansættelsesbevislov gælder kun for lønmodtagere ansat den 1. juli 2023 eller senere.

Lønmodtagere, der allerede er ansat inden den 1. juli 2023, kan dog anmode deres arbejdsgiver om at udlevere eller supplere ansættelseskontrakten, således den er i overensstemmelse med de nye krav for oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Arbejdsgiveren har otte uger til at efterkomme anmodningen.  

Du kan læse mere om den nye ansættelsesbevislov.

Webinar: Den nye ansættelsesbevislov

Kom med til et gratis webinar om den nye ansættelsesbevislov den 15. juni 2023 klokken 9.00-10.00.

Tilmeld dig webinaret her.