Advokat hos DLA Piper

Om stillingen

Overgangen fra fuldmægtig til advokat betyder nye faglige og personlige udfordringer, og hvis du bliver ansat som advokat hos os, tager din faglige specialisering for alvor fart. Vi ansætter advokater, der matcher vores faglige specialer, er forretningsorienterede og gode til at skabe relationer. Du bliver tilknyttet ét af vores fagområder. Hvis du undervejs i din karriere har et ønske om at skifte til et andet fagområde, opstår der løbende mulighed for at rokere internt med udgangspunkt i forretningens behov.

Din udvikling

Som advokat har din faglige specialisering taget en klar retning. Du får faglige udfordringer, der sikrer din fortsatte udvikling, og et stadigt større selvstændigt ansvar for sager og kunder. Sideløbende med den daglige sagsbehandling og rådgivning vil du have et stadig større fokus på at opbygge relationer og skabe ny forretning. Du bliver klædt godt på til opgaven via en række uddannelsesmuligheder i både ind- og udland, som også sikrer din fortsatte udvikling.

”Jeg har altid godt kunne lide at rejse, men jeg følte det som en begrænsning, at jeg havde læst jura, fordi jeg tænkte, at jeg ikke kunne bruge det i andre lande. Men det er ikke tilfældet. Jeg har allerede to udstationeringer i bagagen på mine tre år som advokat i en international advokatvirksomhed.” 
Belinda Qehaja, Senior Advokat.

En verden af muligheder

Som advokat har du mulighed at søge om udveksling på et internationalt kontor enten alene eller sammen med en gruppe af kolleger fra andre lande. Udvekslingerne kan have forskellig varighed – fra to uger op til tre måneder.

Se vores ledige stillinger her.