DLA Piper Denmark indgår samarbejde med Tænketanken Europa

news
09 Jan 2025
Pressemeddelelse

Vi har indgået et samarbejde med Tænketanken EUROPA, der arbejder for at øge vidensniveauet om europæisk politik og fremme den offentlige debat om EU og Europas fremtid i Danmark. 

Som international advokatvirksomhed med stærk tilstedeværelse i det europæiske marked ser vi det som vores ansvar at deltage aktivt i diskussionen om de udfordringer og muligheder, EU står overfor – særligt inden for den bæredygtige omstilling; finansiering, regulering og innovation.

"Vi ser frem til samarbejdet og til at bidrage til debatten om EU’s finansierings- og reguleringsdagsorden i forbindelse med den grønne omstilling," udtaler Martin Lavesen, Managing Partner, DLA Piper Denmark.

Direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis, glæder sig over det nye samarbejde:
"Vi er glade for at kunne byde DLA Piper Denmark velkommen som medlem af Tænketanken EUROPA. Med EU i rollen som global standardsætter inden for ESG og grøn omstilling, står vi de næste år over for afgørende spørgsmål, der vil forme Europas konkurrenceevne og rolle i den globale konkurrence. DLA Pipers medlemskab kan styrke vores arbejde på disse områder.”

Medlemskabet er for perioden 2025-2027 og kommer til at indebære en række klientrettede arrangementer med ESG og bæredygtighed som omdrejningspunkt, som vi ser frem til at fortælle mere om. 

Læs mere om Tænketanken EUROPA og det kommende samarbejde i pressemeddelelsen her.