DLA Piper har rådgivet ejeren af Sondrup Bilcenter med salget til bilkoncernen Nic. Christiansen Gruppen
Sondrup Bilcenter er en veletableret bilforhandler med afdelinger i Viby og Risskov. Virksomheden blev grundlagt i 1972 af direktør Peter Sondrup og overgik i 2007 til næste generation med Ole Sondrup i spidsen. I dag beskæftiger bilhuset 80 medarbejdere og er autoriseret forhandler af Nissan samt autoriseret servicepartner for Renault, Dacia, Volvo og Polestar.
Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner. Den familieejede virksomhed, grundlagt i 1967 og med hovedsæde i Kolding, beskæftiger mere end 1.600 medarbejdere i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum. Koncernen repræsenterer en række bilmærker som Hyundai, Ford, BYD, Land Rover, Jaguar og NIO og driver desuden flere bilkæder, værkstedskæden Skorstensgaard samt finansierings- og leasingselskabet NCG Importer Finance.
Transaktionen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse. Hvis godkendelsen opnås, er det planen, at Sondrup Bilcenters afdeling i Viby fremover også skal varetage salget af Ford og Hyundai som en del af Nic. Christiansen Gruppen.
Opkøbet af Sondrup Bilcenter er en del af Nic. Christiansen Gruppens fortsatte strategi om at styrke sin position på det danske marked gennem konsolidering og udvidelse af forretningen. Koncernen har i den seneste tid foretaget flere opkøb af bilhuse i Danmark.
Transaktionen afspejler den konsolidering og ændring af markedet for forhandling af biler, som vi over den seneste tid har set flere eksempler på.
Læs pressemeddelelsen her.
DLA Piper rådgav ejeren af Sondrup Bilcenter med alle juridiske aspekter af transaktionen.
Transaktionsteamet fra DLA Piper bestod af Kristian Tokkesdal og Søren Dejnbjerg Jensen.