Værdiskabende rådgivning om ejendomsprojekter kræver mere end blot forståelse for et kompliceret regelsæt.

DLA_Ikon_FastEjendom_01

Fast ejendom

Projektudvikling er en proces hvorved et område opkøbes og udvikles med henblik på udvikling af erhvervsejendomme til kontor-, retail- eller logistikformål.

Hos DLA Piper arbejder vi i spændingsfeltet mellem jura og forretning for at skabe de mest optimale muligheder og løsninger for udvikling af ejendomme og ejendomsprojekter. Vi rådgiver både offentlige og private bygherrer, udviklere, ejendomsejere og investorer om værdiforøgende udvikling og optimering af fast ejendom i Danmark og udlandet. I tæt samarbejde med vores kunder afdækker vi mulighederne for udvikling og optimering af ejendomsprojekter. På denne side kan du læse alt du bør vide om projektudvikling.

Projektudviklingens faser

Projektudvikling er en stor om omfatningsrig affære, der kræver involvering af flere forskellige stakeholders. Projektudvikling kan derfor overordnet inddeles i fire forskellige faser:

  • Vurdering af byggeriets omfang
  • Forhandling af aftaler i forbindelse med byggeriet
  • Byggeriet finder sted
  • Drift/Salg af ejendommene

1. Vurdering af byggeriets omfang:

Projektets omfang vurderes og mulige byggegrunde findes. Der foretages en undersøgelse af mulighederne for at udføre projektet og herunder, hvad der er muligt både juridisk og økonomisk.

I denne indledende fase er vigtigt, at der foretages en grundig vurdering, da det bliver dyrere jo længere man kommer i processen, såfremt man bliver nødt til at opgive projektet.

2. Forhandling af aftaler i forbindelse med byggeriet:

Projektudvikling involverer mange parter og derfor også mange aftaler der skal forhandles. Der er aftaler om finansiering, køb af grund, entreprise mv.

De forskellige aftaler vil ofte være betinget af hinanden og af ydre forhold som kræves for, at projektet kan gennemføres, eksempelvis byggetilladelser. Gennemførelsen af et projekt er i høj grad afhængig af, at der udarbejdes afstemte og afbalancerede aftaler, der adresserer aktørernes interesser i projektet.

3. Byggeriet finder sted:

Ved udførelsen af byggeriet er det vigtigt, at man hurtigt kan forholde sig til de problemstillinger der løbende opstår. Hvis problemstillinger og evt. konflikter ikke bliver løst, kan det ende i tidskrævende og dyre retssager, herunder i voldgiftssager. Hos DLA Piper har vi mange års erfaring indenfor entreprise og vi har endda også udarbejdet en app til at hjælpe med overblik over AB 18 reglerne, som du kan hente her.

4. Drift/Salg af ejendommene

Ved afslutningen af byggeriet afleveres projektet og det bliver herefter taget i brug. Det varierer fra projekt til projekt, hvad formålet med det endelige byggeri er, men ofte er der tale om salg eller udlejning af projektet.

Skal projektet eller dele heraf sælges skal der udarbejdes salgsmateriale og købsaftaler mv.

Skal projektet eller dele heraf udlejes skal der udarbejdes lejekontrakter mv. Ved en udlejningsejendom er der mange ting man som udlejer skal tage stilling til.

Vi kan hjælpe med alle juridiske aspekter i forbindelse med projektudvikling

Vi er med vores kunder hele vejen i udviklingen af ejendomsprojekter i netop det omfang, som der måtte være behov for. Vi har forståelse for, at nogle er relativt nye i branchen, mens andre har stor erfaring, og at der kan være forskel på, hvilken rådgivning den enkelte aktør konkret har brug for.

Vi har solid erfaring fra idéfasen over myndighedsbehandling til finansiering, selve byggeriet samt udlejning og salg af hele projektet eller dele af projektet.

Helt konkret rådgiver vi om:

  • Finansiering og finansieringsformer
  • Udarbejdelse og forhandling af samarbejdsaftaler
  • Opkøb af jord
  • Matrikulære forhold
  • Ændring af zonestatus
  • Landbrugsretlige forhold
  • Plan- og myndighedsforhold
  • Valg af ejerskabsform
  • Udbudsregler
  • Byggeret og rådgiveraftaler
  • Miljøforhold, herunder rådgivning om bæredygtigt byggeri
  • Udarbejdelse og forhandling af købs- og salgsaftaler
  • Lejeforhold
  • Skatte- og afgiftsforhold

Et centralt element i et udviklingsprojekt er ofte indgåelse af kontrakt med en (oftest) total- eller hovedentreprenør samt ikke mindst styring af byggeriet undervejs, således at pris, tid og kvalitet er i højsædet.

Komplekse byggerier stiller store krav til dagens aktører, og vores store og stærke entrepriseteam har opbygget betydelig erfaring inden for alle dele af entrepriseretten.

Mange års erfaring og landets bedste team

Via mangeårig erfaring og gennemførte projekter har vi en forståelse for væsentligheden af at sætte sig ind i det enkelte projekt. Alle projekter adskiller sig fra hinanden, og det vigtigt at kunne identificere det konkrete projekts muligheder og ikke mindst risici. 

I vores rådgivning indgår bl.a. vurderinger af ejendommens forhold, eventuelle ændringer af plangrundlag samt det kontraktuelle samspil mellem de forskellige aktører.

Ved at se på alle parametre i sammenhæng sikrer vi det optimale udbytte af projektet. I denne proces er det vores særlige styrke at kombinere juraen med vores forretningsmæssige forståelse. På vegne af kunden fører vi dialogen med de forskellige aktører og bidrager til, at projektet kommer i mål uden unødige bump på vejen.

Projektkøb og -salg

Vi tilbyder rådgivning om projektkøb og -salg. Et projektkøb indebærer ofte en række spændende muligheder, men også at man skal forholde sig til nogle mulige risici, som det er klogt at få identificeret og afdækket inden kontrakten underskrives. Dette kan vi hjælpe dig med.

Vi rådgiver bl.a. om:

  • Reservationsaftaler
  • Overdragelsesaftaler
  • Seriesalg
  • Servitutter og byrder

Derudover kan vi hjælpe med efterfølgende seriesalg og berigtigelse af handlerne.

Endvidere har vi stor erfaring med rådgivning af ejendomstransaktioner i bred forstand. Læs mere her.

 

Kontakt vores kontorer og hør nærmere