Up Again: Databeskyttelse

Databeskyttelse Q&A
Må en arbejdsgiver foretage temperaturmålinger og andre helbredstjek af sine medarbejdere og gæster, inden de kommer ind på arbejdspladsen?

Generelt nej. Indsamling af helbredsoplysninger om medarbejdere er i Danmark underlagt en række begrænsninger i lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet; det er dermed næppe i praksis muligt at foretage temperaturmålinger. Under alle omstændigheder vil vi ikke anbefale at foretage temperaturmålinger (eller lignende helbredstjek) af medarbejderne uden først at søge juridisk rådgivning.

Må en arbejdsgiver bede medarbejdere og gæster om at udfylde et spørgeskema om, hvorvidt de har nogen typiske symptomer på COVID-19, har været i kontrakt med smittede eller for nylig har været på rejse til højrisikolande?

De begrænsninger, der er beskrevet ovenfor vedrørende temperaturmålinger, gælder også for spørgsmål til medarbejderne om, hvorvidt de har typiske symptomer på COVID-19.

Det er generelt tilladt at spørge medarbejderne, om de har været i kontakt med smittede eller for nylig har været på rejse til højrisikolande.

I stedet for at iværksætte ovennævnte kan arbejdsgiverne overveje at indføre generelle personalepolitikker, der pålægger medarbejdere, der har symptomer, at blive hjemme.

Kan en arbejdsgiver kræve, at medarbejderne orienterer arbejdsgiveren, hvis de eller et medlem af deres husstand har fået COVID-19 eller har antistoffer?

Som hovedregel kan arbejdsgivere i Danmark alene pålægge medarbejderne at oplyse (og dokumentere), om de er syge. Arbejdsgiverne må med visse undtagelser ikke pålægge medarbejderne at oplyse, hvad de fejler.

En undtagelse til denne regel er, at arbejdsgiverne vil have behov for at vide, om deres medarbejdere er eller har været smittet med COVID-19, således at de kan gøre brug af den udvidede ret til refusion som følge af COVID-19, der er vedtaget i Danmark.

Arbejdsgiverne kan overveje at indføre personalepolitikker, der pålægger medarbejderne at blive hjemme, hvis de eller et medlem af deres husstand har fået COVID-19.

Må en arbejdsgiver fortælle sine medarbejdere, at en kollega eventuelt kan være smittet med COVID-19?

Nej, som udgangspunkt må arbejdsgiveren ikke oplyse navne på personer, der eventuelt kan være smittet med COVID-19.

Datatilsynet har dog udtalt, at videregivelse af disse oplysninger kan være berettiget i visse konkrete tilfælde, hvis situationen nødvendiggør det (fx for at begrænse smittespredning af COVID-19).

Må en arbejdsgiver videregive oplysninger til sundhedsmyndighederne om COVID-19-tilfælde, som denne bliver bekendt med?

Ud fra et praktisk synspunkt vil det ofte være berettiget at videregive disse oplysninger, hvis myndighederne har anmodet arbejdsgiverne herom. Generelt skal videregivelsen ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen (GDPR), men regeringen har udstedt en række bekendtgørelser, der giver mulighed for eller forpligter arbejdsgiverne til at videregive COVID-19-relaterede oplysninger, såfremt myndighederne har anmodet herom.

På nuværende tidspunkt er arbejdsgiverne hverken berettigede eller forpligtede til at videregive oplysninger om COVID-19-tilfælde uden at være blevet opfordret hertil eller anmodet herom.

Må en arbejdsgiver sende sine medarbejderes helbredsoplysninger til et af sine koncernselskaber uden for EØS eller i andre lande?

Generelt nej. Overførsel af helbredsoplysninger udgør behandling af følsomme personoplysninger og må alene ske, hvis en af undtagelserne i GDPR, artikel 9, stk. 2, er opfyldt. Undtagelserne i artikel 9, stk. 2, finder anvendelse i visse tilfælde, men det vil altid komme an på en konkret vurdering fra sag til sag. Vi anbefaler derfor, at der søges juridisk rådgivning, inden der foretages sådanne overførsler.

Må en arbejdsgiver overvåge, hvordan medarbejderne bevæger sig rundt på arbejdspladsen med henblik på at overholde reglerne om at holde afstand?

Ja, men der er forskellige begrænsninger og betingelser.

Det generelle udgangspunkt er, at arbejdsgiverne godt må overvåge medarbejderne på arbejdspladsen, men både de ansættelsesretlige regler og databeskyttelsesreglerne skal overholdes. Endvidere gælder der for bestemte typer overvågning (fx lokationssporing og kameraovervågning) yderligere begrænsninger. Vi vil derfor stærkt anbefale, at der søges juridisk rådgivning, inden der foretages overvågning af medarbejderne.

Skal en arbejdsgiver overholde andre GDPR-regler eller lokale databeskyttelsesregler ved indsamling af oplysninger til brug for bekæmpelse af COVID-19?

Ja. Ud over GDPR gælder også databeskyttelsesloven. Endvidere kan behandling af helbredsoplysninger om medarbejdere være underlagt lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet.

Herudover kan der være særlige regler, der gælder for visse behandlingsaktiviteter (fx videregivelse af oplysninger til brug for videnskabelige undersøgelser).

Hvad er risikoen ved overtrædelse af GDPR eller lokale databeskyttelsesregler?

Det er som udgangspunkt Datatilsynet, der håndhæver GDPR og de danske databeskyttelsesregler. Sanktionerne omfatter bl.a. bøder, erstatning og andre foranstaltninger, der er anført i GDPR.

Vi forventer dog, at Datatilsynet vil se med forholdsvis milde øjne på mindre overtrædelser af databeskyttelsesreglerne, hvis situationen nødvendiggør det (fx begrænsning af smittespredning af COVID-19).

Ud over ovenstående kan ulovlig overvågning af personer (herunder medarbejdere) under visse omstændigheder være pålagt strafansvar.

Overtrædelse af databeskyttelsesreglerne i en ansættelsesretlig sammenhæng kan også udgøre overtrædelse af de ansættelsesretlige regler, hvilket kan medføre, at medarbejderen (eller typisk en fagforening på vegne af medarbejderen) anlægger retssag.