Skip to main content
Søg
Menu
Luk menu
Danmark
  • da
  • en
  • Sweden
  • Norway
  • Finland
  • Nordic
  • Global
  • da
  • en
Danmark
  • Sweden
  • Norway
  • Finland
  • Nordic
  • Global
  • Medarbejdere
  • Sektorer
    DLA_Ikon_Sektor_Detail

    Detail

    DLA_Ikon_Energi og infrastruktur_01

    Energi og forsyning

    DLA_Ikon_FastEjendom_01

    Fast ejendom

    DLA_Ikon_Finans_01

    Finansiel sektor

    DLA_Ikon_Sector_Forsikring3

    Forsikring

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Hotel, restauration og fritid

    DLA_Ikon_Sector_Industri

    Industri

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Landbrug og fødevarer

    DLA_Ikon_Sector_LifeScience

    Life Sciences

    Luftfart og forsvar

    DLA_Ikon_Sector_Medier

    Medier, sport og entertainment

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Minedrift

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Shipping, transport og logistik

    DLA_Ikon_IP-ret og teknologi_01

    Teknologi

  • Fagområder

    Fagområder

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Corporate M&A

    DLA_Ikon_Ansættelsesret_01

    Ansættelsesret

    DLA_Ikon_Energi og infrastruktur_01

    Energi og infrastruktur

    DLA_Ikon_Finans_01

    Finans

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    IP og teknologi

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    International handel, regulatoriske og offentlige forhold

    DLA_Ikon_Insolvens og rekonstruktion_01

    Insolvens og rekonstruktion

    DLA_Ikon_Hospitality_and_Leisure-02

    Retssager, voldgift & undersøgelser

    DLA_Ikon_FastEjendom_01

    Fast ejendom

    DLA_Ikon_Skatteret_01

    Skatteret

  • Karriere
  • Nyheder
  • Om os
  • DLA Piper Insights: ESG
  • Events
  • Podcasts
  • Webinarer
  • Videoer
  • Publikationer
  • Kontakt
Tilmeld dig vores nyhedsbreve
Aktuelt
Økonomisk håndsrækning til udøvende kunstnere i form af en midlertidig kunststøtteordning

Økonomisk håndsrækning til udøvende kunstnere i form af en midlertidig kunststøtteordning

Jens Krogh Petersen
Jens Krogh Petersen
Partner
Joachim Kundert Jensen
Joachim Kundert Jensen
Partner
Peter Rønnow
Peter Rønnow
Partner
nyhed
24 apr 2020

Flere danske kunstnere har oplevet et stort fald i deres indtægter som følge af COVID-19. Det skyldes særligt de mange arrangementer, der er blevet aflyst som følge af forsamlingsforbuddet. Folketinget har derfor besluttet at indføre en midlertidig kunststøtteordning på 100 millioner kroner, der kan kompensere mange af de udøvende kunstnere, som er ramt af konsekvenserne fra COVID-19. Et af formålene med ordningen er at hjælpe de kunstnere, der endnu ikke er blevet hjulpet af de hidtidige hjælpepakker. Ordningen gælder fra 9. marts til og med 8. juni 2020 og kan evt. forlænges, hvis regeringen finder det nødvendigt.

Hvem kan søge støtten?

En professionel kunstner, der ud fra en helhedsbedømmelse har en væsentlig tilknytning til den danske kunstscene inden for eksempelvis arkitektur, billedkunst, film, litteratur, kunsthåndværk og design, musik, scenekunst eller andre kunstområder, kan søge kunststøtteordning.

Derudover er der flere indkomstmæssige krav, som skal være opfyldt. Kunstneren skal kunne dokumentere en årlig samlet A- og B-indkomst og et skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed på mellem 100.000 og 800.000 kr. i gennemsnit fra sit kunstneriske virke ud fra ét af de seneste tre år (2017, 2018 og 2019) og dokumentere, at kunstneren har et forventet tab på mindst 30 % af sin indtægt på sit kunstneriske virke som følge af COVID-19 i perioden 9. marts til og med 8. juni 2020.

Som tidligere nævnt er et af formålene med kunststøtteordningen at hjælpe dem, som ikke har fået hjælp andre steder fra. Derfor er det et krav, at kunstneren ikke har søgt eller modtaget kompensation fra regeringens øvrige generelle hjælpepakker og kompensationsordninger (medmindre ansøgningen tilbagetrækkes og eventuelt udbetalte beløb tilbagebetales), samt at kunstneren ikke er under uddannelse på en SU-berettiget uddannelse eller har ret til andre offentlige ydelser (med undtagelse af efterløn, folkepension og supplerende dagpenge), og at kunstneren ikke hører ind under andre af regeringens COVID-19 relaterede støtteordninger.

Retten til støtte kan bortfalde, og hele den udbetalte støtte skal i så fald betales tilbage, hvis kunstnerens personlige indkomst ved udgangen af 2020 overstiger 800.000 kr. Kulturministeriet har varslet, at der vil blive foretaget kontrol af dette i løbet af 2021.

Hvad kan man søge kompensation for?

Såfremt kunstneren opfylder de nævnte kriterier til indkomst og støtte andetsteds fra, har kunstneren mulighed for at søge den midlertidige kunststøtteordning for 75 % af sine forventede tabte indtægter (dog maksimalt 23.000 kr. per måned) i perioden 9. marts til og med 8. juni som følge af COVID-19.

Tabt indtægt kan eksempelvis være i form af:

  • Manglende salg af værker og bøger
  • Aflyste koncerter, optrædener og forestillinger
  • Aflyste workshops, undervisning og foredrag
  • Anden tabt indtægt på baggrund af professionelt kunstnerisk virke som en direkte konsekvens af COVID-19

Det er nødvendigt, at kunstneren i forbindelse med ansøgningen om kompensation fremlægger dokumentation, der sandsynliggør den tabte indtægt. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at kunstneren blot havde forventet at få et indbringende forår uden faktisk at have bookinger, bestillinger af værker eller andet materiale, der kan sandsynliggøre en tabt indtægt.

Vær opmærksom på, at kunststøtteordningen ikke må føre til en fortjeneste for kunstneren, og det er derfor kun muligt at få kompensation, hvis tabet ikke erstattes af kunstnerens forsikring.

Hvordan søger man kunststøtteordningen?

Ansøgning om kompensation sker via Kulturministeriets hjemmeside, og der åbnes for modtagelse af ansøgninger den 27. april 2020.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der behandler ansøgningerne, og både behandling og udbetaling vil ske løbende, dog forventeligt inden for 3 uger fra ansøgningen er fremsendt.

Ansøgningsfristen for ansøgninger er 15. maj 2020.

Hvad med indtægter, der falder efter den 8. juni, men som er oppebåret i kompensationsperioden?

Kunststøtteordningen dækker for nuværende alene tab i den specifikke COVID-19-periode. Dette udgør et problem for flere kunstnere, fx de rettighedshavere, der modtager KODA/GRAMEX. Det skyldes, at betaling for brug af værker falder forskudt af selve musikbrugen og derfor først viser sig måneder efter den konkrete brug. At ansøgningsfristen allerede ligger den 15. maj 2020, gør forholdet endnu mere problematisk.  

Lignende udfordringer kan man forestille sig, at også andre royalty-betalte kunstnere bliver ramt af, fx forfattere, da royalties for bogsalg som oftest bliver betalt to gange årligt i henholdsvis juni og december.

Koda har oplyst, at organisationen er i dialog med Kulturministeriet om ovenstående problemstillingen. Ved offentliggørelse af denne nyhed, er det endnu uvist, om kunststøtteordningen vil ændre på ansøgningsvilkårene.

Hvordan skal kunstnere forholde sig til allerede indgåede aftaler?

Kunstneren kan kun få kompensation fra kunststøtteordningen, hvis kunstneren reelt har lidt et tab. Hvis det viser sig, at en kontrakt berettiger kunstneren til fuldt honorar for en ydelse, kan kunstneren naturligvis ikke samtidig få dækning for den samme ydelse via kunststøtteordningen. Hvis kunstneren er berettiget til honorar fra sin aftalepart, kan det være muligt at få 100 % dækning, hvorimod kunststøtteordningen kun kompenserer for 75 % af tabet. Kunstneren bør derfor altid afklare indgående aftaler og afsøge mulighederne for at få sin aftalepart til at betale for ydelsen, selvom kunstneren er blevet aflyst eller lignende.

I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at der ikke under dansk ret er fri adgang til at aflyse eller annullere aftaler, der er indgået, og kunstneren kan derfor – hvis aftalen tillader det – være berettiget til honorar, selvom vi er i en særegen situation. Det afgørende er i alle tilfælde parternes konkrete aftale. For bedre at kunne afdække de kontraktuelle muligheder kunstneren kan have, henviser vi til vores øvrige nyhedsbreve om COVID-19-relaterede forhold, herunder om Konsekvenser for arrangører af koncerter, events og forestillinger, Force Majeure i aftaleforhold, Kontraktbrud og Forsikringsdækning og resten af vores nyheder, der findes her.

Det afgørende er som sagt kontrakten, og vi anbefaler derfor, at kunstnerens relevante bestillinger, bookinger, samarbejdsaftaler mv. gennemgås, inden man søger kunststøtteordningen, og vi hjælper meget gerne med at klarlægge forpligtelser og muligheder i den forbindelse.  

Vi anser den midlertidige kunststøtteordningen som kærkommen til et blødende kulturliv og forventer, at ordningen vil hjælpe mange kunstnere gennem krisen.

Download
Download som PDF
Fagområder
  • IP og teknologi
Sektorer
  • Medier, sport og entertainment
Share

Relevante nyheder

Building_Green_Facade_P_0087_7.jpg
nyhed

Nye regler for håndtering af asbest og byggeaffald i byggeriet

08 maj 2025
Faglig nyhed
nyhed

DLA Piper assists Verdane in the sale of Danelec Electronics

06 maj 2025
Sager
Alle nyheder
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.
Tilmeld dig her

Hvad kan vi gøre for dig?

Jeg er ikke en robot Læs mere
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.
© 2025 DLA Piper

DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab

Oslo Plads 2
2100 København Ø
Danmark

DOKK1 Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3
8000 Aarhus C
Danmark

(+45) 33 34 00 00
denmark@dk.dlapiper.com

CVR nr.
35 20 93 52

  • Om os
  • Nyheder
  • Events
  • Podcasts
  • Webinarer
  • Videoer
  • Publikationer
  • Kontakt
  • DLA Piper Global
  • Alumni
  • Cookie politik
  • CSR
  • Legal notices
  • Forretningsbetingelser
  • Presse
  • Privatlivspolitik
  • Oplysningspligt
  • Betalingsoplysninger
  • Kreditorportal
  • Slavery and Human Trafficking Statement
Group 3 Created with Sketch. Group 2 Created with Sketch.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve

DLA Piper er en global advokatvirksomhed, der driver virksomhed gennem en række særskilte juridiske enheder. For yderligere oplysninger om disse enheder og DLA Pipers struktur henvises til siden Legal Notices på vores globale hjemmeside. Med forbehold for alle rettigheder. Advokatannoncering.

Nej tak
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbreve og invitationer til seminarer mm. inden for juridiske områder, der er relevante for dig? Så tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve her.
Tilmeld dig her