DLA Piper bistår den børsnoterede udbyder af opmagasinering Self Storage Group ASA med erhvervelsen af Dit Pulterkammer

nyhed
26 mar 2021
Sager

Et transaktionsteam fra DLA Piper med partner Thomas Albrechtsen i spidsen, som er specialiseret inden for ejendomstransaktioner, har bistået det norske børsnoterede opmagasineringsselskab Self Storage Group ASA og dets danske datterselskab City Self-Storage A/S i forbindelse med erhvervelsen af den samlede aktiekapital i Dit Pulterkammer Holding A/S (“DPH”), som er en regional dansk udbyder af opmagasineringsløsninger, fra Olav W. Hansen A/S og Schur Finance A/S.

DPH ejer og driver fem anlæg til opmagasinering i Danmark, der er godt beliggende i Aarhus, Randers og Kolding. Porteføljen forventes rebranded som City Self-Storage. Ved sammenlægningen af de danske virksomheder bliver SSG/City Self-Storage A/S og DPH en landsdækkende aktør med tilstedeværelse i København, Aarhus og Odense og den næststørste aktør på landsplan målt på antallet af opmagasineringsanlæg.

Transaktionen har en enterprise value på kr. 102 millioner og forventes afsluttet i løbet af 2. kvartal 2021.

Læs mere om transaktionen her 

Det øvrige transaktionsteam bestod af Andreas Brasch-Thomsen, Jonas Christian Bang, Glenn Schmidt-Hansen og Trine Albrektsen.