Bæredygtige M&A-transaktioner
Erkendelsen af sammenhængen mellem erhvervsliv, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling er de seneste år steget eksponentielt i dansk erhvervsliv, og alene det seneste år har det retlige regime på området ændret sig markant. Hvor forpligtelserne tidligere var rettet mod stater, er det nu erhvervsvirksomheder, der i stigende grad er blevet pligtsubjekter i retlig og moralsk henseende.
Et betydeligt pres fra befolkningens forventning til samfundsansvarlig virksomhed har været en væsentlig katalysator for udviklingen i Danmark. Dette har accelereret danske virksomheders arbejde med compliance. Også på transaktionsområdet har menneskerettigheder og bæredygtig udvikling fået en ikke ubetydelig rolle, hvilket stiller nye krav til advokaters kompetencer inden for M&A. Krav til indsigt i disse områder udmønter sig nu i et stigende behov for human rights due diligence.
Human rights due diligence
Danske virksomheder er tæt integrerede i den globale økonomi og møder såvel menneskeretlige udfordringer som muligheder i de lande, hvor de agerer. Dette aktualiseres blandt andet i forbindelse med M&A-transaktioner, hvor menneskerettigheder kan være en væsentlig del af en undersøgelse af målvirksomheden (target) og dens leverandørkæde.
"På købersiden ser vi klart en tendens til ikke blot at sikre, at målselskabet er compliant og overholder gældende regler. Der stilles stigende krav om, at målselskabet også handler etisk og moralsk forsvarligt længere ude i leverandørkæden."
Nicholas Lerche-Gredal, partner, Corporate M&A.
FN har vedtaget et sæt Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (Guiding Principles on Business and Human Rights, UNGP). Retningslinjerne har til hensigt at vejlede myndigheder og virksomheder i, hvordan de kan sikre, at handel, investeringer og produktion ikke har negativ indvirkning på menneskerettighederne. UNGP blev efterfølgende inkorporeret i OECD's Retningslinjer til Multinationale Virksomheder. Se mere her.
I forbindelse med M&A-transaktioner kan man med fordel tage udgangspunkt i UNGP og OECD's Retningslinjer for at udvise den nødvendige omhu. Det følger af disse retningslinjer, at en due diligence her forstås som en proces, der sætter virksomhederne i stand til at forebygge, identificere og afhjælpe overtrædelser, samt redegøre for, hvordan de håndterer aktuelle og mulige overtrædelser som en integreret del af virksomhedens beslutnings- og risikostyringssystemer (UNGP Punkt 15 og OECD's Retningslinjer Punkt 35).
Forebyg
Virksomheden sikrer, at der træffes foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser. Det kan f.eks. være i forhold til sikkerhed på arbejdspladsen, information om arbejdstagerrettigheder og fornuftig håndtering af miljøskadelige stoffer.
Identificer
Virksomheden undersøger aktivt og metodisk risikoen for overtrædelse af OECD's retningslinjer i forbindelse med virksomhedens forretningsaktiviteter. Det gælder både i forhold til virksomheden selv, men også i forhold til andre virksomheder, som den har indflydelse på, f.eks. leverandører og underleverandører. Skrivebordsundersøgelser er ofte ikke tilstrækkelige men må kombineres med besøg hos relevante samarbejdspartnere.
Afhjælp
Virksomheden tager aktivt initiativ til at afhjælpe eventuel negativ indflydelse på menneske- og arbejdstagerrettigheder ved for eksempel at udarbejde en Code of Conduct eller stille krav i kontrakter med underleverandører. Dette kan dog ikke stå alene. Virksomheden er ansvarlig for at sikre sig, at kravene overholdes og at forhold løbende forbedres.
Redegør
Virksomheden skal effektivt være i stand til at redegøre for processer for forebyggelse og håndtering af eventuelle klager fra rettighedshavere.
Human rights due diligence-processen bør således være risikobaseret og tage udgangspunkt i den konkrete virksomheds eksponering vurderet i forhold til omfang og rækkevidde af mulige negative påvirkninger af menneskerettighederne.
"I en human rights due diligence er det vigtig at have et indgående kendskab til den politiske og kulturelle kontekst for at kunne vurdere den praktiske realitet og følge op med specifikke requests."
Lone Wandahl Mouyal, advokatfuldmægtig, Corporate M&A.
Fra risikostyring til konkurrenceparameter
Virksomheder på forkant med udviklingen arbejder allerede strategisk med ansvarlighed, så bæredygtig udvikling bliver et pejlemærke for ledelse af virksomheden. Dette har for eksempel udmøntet sig i, at nøglemedarbejdere, der beskæftiger sig med emner som corporate social responsibility (CSR), ikke-finansielle key performance indicators (KPI'er) og environmental, social, governance (ESG) er blevet en integreret del af ledelsesgruppen. Dertil kommer en øget efterspørgsel efter netop disse kompetencer til bestyrelser i internationalt orienterede virksomheder.
FN har vedtaget 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling frem mod 2030 (Sustainable Development Goals, SDGs). Verdensmålene forpligter alle FN's medlemsstater til at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere ulighed, fremme uddannelse og sundhed for alle, rimelige arbejdsvilkår og mere bæredygtig økonomisk vækst. Derudover er der knyttet indikatorer til alle delmålene, som medlemsstaterne hvert år skal rapportere på, og som kan tjene til konkret inspiration for virksomheders proaktive indsats og bidrag til realisering af Verdensmålene.
Som juridisk rådgiver kan man både være med til at afdække risici og pege på områder, der potentielt kan styrke forretningen med en opfølgning, efter en transaktion er gennemført f.eks. i form af post-closing anbefalinger. Ansvarlig forretning handler således ikke blot om formel compliance, men om at se mulighederne inden for den eksisterende forretning, muligheder, som kan bidrage til bæredygtige løsninger, der samtidig har positiv indvirkning på bundlinjen, da det er dét, der driver udviklingen frem.
Klik her for at læse FNs Guiding Principles on Business and Human Rights, UNGP.
Klik her for at læse OECD's Retningslinjer.
Vidste du