Konkurrenter aftalte ulovlige rabatter
Konkurrenceankenævnet har den 6. november 2019 stadfæstet Konkurrencerådets afgørelse om, at outdoor-medieudbyderne Clear Channel Danmark A/S (”Clear Channel”) og AFA JCDecaux A/S (”JCDecaux”) har koordineret rabatsatser. Outdoor-medier er eksempelvis reklamestandere i bybilledet ved busstoppesteder og supermarkeder.
Sagen handlede om, at Clear Channel og JCDecaux havde indgået skriftlige aftaler om fælles satser for medieprovision, informationsgodtgørelse, sikkerhedsstillelse og kontantrabatter. Aftalerne udløb den 31. december 2010.
Efter henvendelse fra en tidligere ansat i Clear Channel foretog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en kontrolundersøgelse af de to virksomheder. Undersøgelsen afslørede den nævnte aftale, men også efter styrelsens opfattelsen en række indikationer på, at aftalen var fortsat som en samordnet praksis.
Konkurrencerådet traf derfor den 19. december 2018 afgørelse om, at Clear Channel og JCDecaux ulovligt havde koordineret rabatter i perioden 5. september 2008 og frem til 21. april 2015, hvor styrelsen gennemførte sin kontrolundersøgelse. Konkurrencerådet fastslog også, at formålet med koordineringen havde været at begrænse konkurrencen.
Parterne påklagede sagen til Konkurrenceankenævnet. Det var parternes opfattelse, at aftalen var baseret på en branchenorm, og at den under alle omstændigheder var udløbet med udgangen af 2010, hvor aftalen udløb uden at blive forlænget.
Konkurrenceankenævnets afgørelse
Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse inklusiv perioden for overtrædelsen. Konkurrenceankenævnet var dermed enig i, at parterne havde haft en samordnet praksis om at anvende den samme rabatsats, og at denne praksis blev anvendt helt frem til tidspunktet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrolundersøgelse. Ingen af parterne havde således taget afstand fra aftalen.
Konkurrenceankenævnet var dernæst enig med Konkurrencerådet i, at aftalen og den samordnede praksis havde til formål at begrænse konkurrencen.
Parterne kan indbringe sagen for domstolene. Hvis ikke det sker, vil sagen blive vurderet af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på strafferetlig forfølgning. Sagen har stor interesse, da den omhandler begrebet samordnet praksis, og da sagen i vidt omfang bygger på, at selskaberne har haft en vis form for parallel adfærd, uden at der er beviser for direkte koordinering i tiden efter 31. december 2010, hvor den omhandlede aftale udløb. Konkurrenceankenævnets tese synes dermed at have været, at virksomheden skulle sige aktivt fra – også over for en aftale, der var udløbet.
