Jul i Nissekøbing Kommune

news
11 Dec 2019
Category
Faglig nyhed

Julen nærmer sig i Nissekøbing Kommune. Kommunaldirektøren vil bidrage til julestemningen ved at forkæle medarbejderne med julesmåkager og juletræer på alle kommunens kontorer og institutioner. Samtidig vil han gerne sikre, at omsætningen lægges hos de lokale leverandører. Men direktøren kommer i tvivl om, hvorvidt julesmåkagerne blot kan indkøbes på den lokale småkagefabrik og træerne på den lokale plantage, og hvordan medarbejdernes ønsker til godterne bedst imødekommes. Inden det gode julehumør forsvinder helt, beslutter direktøren sig derfor for at ringe til indkøbskontoret, som heldigvis kan kaste lys over nogle af de mange forhold, som kommunaldirektøren skal være opmærksom på.

I dagens julekalenderlåge har vi lavet en illustration, der viser, hvilke forhold en offentlig ordregiver blandt andet skal være opmærksom på inden gennemførelsen af et offentligt indkøb. Det drejer sig blandt andet om beregningen af kontraktværdien, om kontrakten er egnet til at blive delt op i delkontrakter, og om der skal laves optioner på yderligere indkøb.