Fremtiden for offentlige rammeaftaler

Klagenævnet for Udbud følger med sin kendelse af 9. november 2021 EU-Domstolens dom i sagen Simonsen & Weel op med annullation af tildelingsbeslutningen og pligt til at bringe rammeaftalen til ophør.

Af kendelsen fremgår bl.a. at …”oplysninger i udbudsbekendtgørelsen om den anslåede værdi eller mængde af de varer, der skal leveres i henhold til den udbudte aftale, må anses for et centralt element i potentielle tilbudsgiveres indledende screening af, om de ønsker at foretage en nærmere vurdering af, om de skal afgive tilbud.” Manglende angivelse af den anslåede mængde eller den anslåede værdi i udbudsbekendtgørelse ved udbud af en rammeaftale medfører således annullation af tildelingsbeslutningen – og hvis denne er indgået pligt til at bringe rammeaftalen til ophør.
 
Udfaldet er ikke spor overraskende efter EU-Domstolens dom, men medfører en begrænsning af den måde man traditionelt har tænkt rammeaftaler på.

Rammeaftaler har bestemt fortsat et betydeligt anvendelsesområde som kontraktform, men ikke som carte blanche til anskaffelser i ubegrænset mængde. Det gælder både for allerede indgåede og nye rammeaftaler.

Læs kendelsen her.

Har du spørgsmål til dommens rækkevide eller rammeaftaler generelt, så kontakt advokat og partner Mikala Berg Dueholm.