Regulering af en bæredygtig fremtid

Den finansielle sektor står over for et paradigmeskifte af de helt store. I marts 2018 vedtog Den Europæiske Union (EU) sin "Handlingsplan for bæredygtig finansiering", som er en ambitiøs lovgivningsplan, der fremover bliver svær at styre udenom for både finansielle og ikke-finansielle virksomheder.

Professor, dr.jur. Linda Nielsen og Advokatfuldmægtig Emilie Meyer Riisberg har i Erhvervsjuridisk Tidsskrift udgivet artiklen ”REGULERING AF EN BÆREDYGTIG FREMTID – en analyse af EU-reglernes paradigmeskift”.

Artiklen udforsker begrebet 'Bæredygtig finansiering' og analyserer, vurderer og diskuterer på hvilken måde, og med hvilke reguleringsværktøjer, EU forsøger at benytte den finansielle sektor som katalysator for den bæredygtige omstilling. Der er særlig fokus på de to nye forordninger (EU) 2019/2088 ("disclosureforordningen") og (EU) 2020/852 (”taksonomiforordning”), men også forslag til ændring af MiFID samt forslaget om sustainabe reporting (CSRD) og planerne om mulige EU-direktiver om sustainable corporate governance og lovpligtig due diligence inddrages. Store dele af reguleringen søger at motivere slutinvestor til at vælge at investere bæredygtigt. Derfor er der tillige inddraget adfærdsøkonomiske betragtninger, herunder nudging og information overload.

Selvom den meget omfattende regulering ved første øjekast kan give anledning til frygt for selskabernes autonomi, argumenterer forfatterne, at EU som ’front-runner’ på den finansielle sektors bidrag i den bæredygtige omstilling på mange måder er den gyldne mellemvej mellem varetagelsen af ’level-playing-field’ og ’one-size-fits-all’.

Finanssektoren er i sig selv ikke en stor udleder af CO2, men som formidler af lån, kreditter og kapital er den en central aktør, når der skal sikres finansiering af den grønne omstilling. Med devisen ’follow-the-money’, repræsenterer sektoren et uforløst potentiale, idet den favner bredt, og er i berøring med størstedelen af kapitalstrømmene i den globale verden.

Læs artiklen her.