Årsrapport 2021
Et år med vigtige agendaer og læringer
Trods COVID-19s fortsatte tag i vores samfund og arbejdsliv blev 2021 også et år, hvor mange andre betydningsfulde agendaer fik lov til at fylde. Hybride arbejdsformer, styrket internationalt samarbejde, fokus på sektorer og S&ESG samt lancering af ny strategi fyldte på de interne linjer. I advokatbranchen gav konkurrencestyrelsens rapport anledning til en sund debat om liberalisering, konkurrenceparametre og vigtigheden af en uafhængig advokatstand. Ikke mindst i min rolle som formand for Advokatrådet glædede det mig, at debatten om retssikkerhed som et grundlæggende princip fik lov at fylde. Som branche mærkede vi også den intensiverede kamp om talenterne, og den udfordrede diversitet i ledelseslagene kaldte på refleksion og handling.
Se et preview af vores seneste årsrapport her og download den nedenfor.
Download årsrapporten her