Ny dom om selvstændige erhvervsdrivendes virksomhedsindtægter i relation til erhvervsevnetabsdækning

news
01 Sep 2022
Category
Faglig nyhed

Københavns Byret har den 14. juni 2022 afsagt en interessant dom, der angår spørgsmålet om, hvorvidt man kan medtage selvstændige erhvervsdrivendes virksomhedsindtægter ved vurderingen af den økonomiske betingelse for erhvervsevnetabsdækning.

Dommen angår en selvstændig erhvervsdrivende, der i en årrække havde ejet og ledet en håndværksvirksomhed, som han selv havde stiftet i sin tid. I 2013 fik han en blodprop og efterfølgende en belastningstilstand, der bevirkede, at han kun kunne arbejde i få timer om ugen i firmaet. Han søgte derfor om dækning fra sin erhvervsevnetabsforsikring. Der var enighed mellem parterne om, at den medicinske betingelse for dækning var opfyldt, men forsikringsselskabet mente ikke, at han opfyldte den økonomiske betingelse, fordi han tjente for meget i virksomheden. Sagen angik derfor spørgsmålet om, hvorvidt selskabet kunne medtage hans indtægter fra virksomheden ved vurderingen af, om den økonomiske betingelse var opfyldt. Var det tilfældet, ville han ikke opfylde den økonomiske betingelse for dækning.

Det fremgik af forsikringsbetingelserne, at man kunne medtage indtægter ved ”personlig arbejdsindsats” ved vurderingen af den økonomiske betingelse, og spørgsmålet var, om sådanne indtægter kunne omfatte virksomhedsindtægter, der jo også er begrundet i et ejerskab til virksomheden.

Forsikrede var eneejer og direktør for firmaet frem til 2019, hvor han overdrog 49 % af selskabskapitalen til sine børn, og hans søn indtrådte som direktør. Forsikrede var imidlertid fortsat en del af firmaet og deltog blandt andet i møder med advokat og kernekunder, ligesom han bistod sønnen med råd og vejledning om virksomhedens forhold. Ud fra dette lagde retten til grund, at forsikrede fortsat havde en væsentlig funktion i virksomheden, og at virksomhedens indtjening og driftsresultat derfor var relateret til hans personlige arbejdsindsats og kunne medregnes ved vurderingen af den økonomiske betingelse. Han fik derfor ikke medhold i sit krav om dækning. Dommen er ikke anket til landsretten.

Forsikringsselskabet havde tidligere vundet sagen i Ankenævnet for Forsikring, og dommen er i god tråd med Ankenævnet for Forsikrings praksis. Tidligere var nævnets praksis svingende, men efter Østre Landsrets dom af 26. september 2018 har nævnet fastlagt en praksis, der blandt andet er beskrevet i kendelserne i sag nr. 93725, 93779, 94223, 94265, 94387, 94466, 95245 og 96533. Nævnet sondrer mellem arbejdsrelaterede indtægter og indtægter, der kan henføres til investeringer og udbytte, og det er alene førstnævnte indtægter, der kan medregnes. Vurderingen af, om en indtægt hører under den ene eller anden kategori, afhænger af en konkret vurdering, hvor der blandt andet indgår følgende: om forsikringstagers arbejdsopgaver i virksomheden relaterer sig til virksomhedens grundlæggende drift, om forsikrede har en væsentlig funktion i virksomheden, om forsikringstagers funktioner ville kunne udføres af andre personer og om forsikringstagers arbejdsindsats har ”nævneværdig” betydning for virksomhedens udvikling og driftsresultat.

Hvis der er tale om en person, der som det var tilfældet i dommen har været bærende kraft i virksomheden forud for erhvervsevnetabet, således at forsikrede er virksomheden, ligger barren lavt, fordi sandsynligheden taler for, at forsikredes arbejdsindsats fortsat har afgørende betydning for virksomhedens indtægter, selv om han ikke længere arbejder i samme omfang. Hvis der er tale om en person, der er ansat i virksomheden, men ikke er bærende kraft, taler det omvendt for, at virksomhedsindtægterne er investeringsindtægter, der ikke kan medregnes. En helt særlig situation forelå i ankenævnskendelse 93725, hvor forsikredes arbejde bestod i investeringer i virksomheden, og hvor nævnet fandt, at sådanne investeringsindtægter kunne medregnes ved vurderingen. Københavns Byrets dom er udtryk for, at Ankenævnets praksis er blevet godkendt af retten.

Spørgsmål om dommen kan rettes til advokat Pernille Sølling.