Indefrysningsordningen er trådt i kraft – hvad betyder det for energivirksomhederne?

Den 23. september 2022 blev der indgået en bred politisk aftale om vinterhjælp. Indefrysningsordningen er en del af denne vinterhjælp. Her får du svar på de vigtigste spørgsmål om, hvad ordningen betyder.

Indefrysningsordningen indebærer, at husstande og virksomheder under visse betingelser har ret til midlertidigt at få indefrosset en del af energiregningen.

Ordningen er nu trådt i kraft for el og gas, hvor husstande og virksomheder har mulighed for at få indefrosset en del af el- og gasregningen fra den 1. november 2022 og 12 måneder frem. Det vil også være muligt at få indefrosset en del af fjernvarmeregningen fra 1. januar 2023. Indefrysningsordningen for fjernvarme træder i kraft senere, idet fjernvarmeselskaber typisk afregner kvartalsvist. Ordningen vil i lighed med ordningen for el og gas gælde i 12 måneder.

Energivirksomhedernes rolle og forpligtelser

Husstande og virksomheder har ret til indefrysning af en del af energiregningen, når forbrugeren anmoder sit energiselskab herom. En anmodning om indefrysning gælder som udgangspunkt hele indefrysningsperioden på 12 måneder, medmindre husstanden eller virksomheden afmelder indefrysningsordningen, fraflytter adressen, skifter leverandør, eller leveringsaftalen i øvrigt ophører.

Med husstandes og virksomheders ret til indefrysning følger en række forpligtelser for energivirksomhederne til at oplyse og informere kunderne samt at oprette og administrere afdragsordninger. Lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger samt bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger fastsætter de nærmere forpligtelser for energivirksomhederne (elhandelsvirksomheder, gasleverandører og varmeforsyningsvirksomheder) under ordningen.

Oplysningsforpligtelserne

Energivirksomhederne har en generel oplysningsforpligtelse i relation til indefrysningsordningen. Energivirksomhederne skal på deres hjemmesider oplyse husholdningerne og virksomhederne om muligheden for at blive omfattet af indefrysningsordningen.

På hjemmesiden skal der som minimum være oplyst om:

1. Proceduren for anmodning om indefrysning
2. Indefrysningsperioden (12 mdr.)
3. Rentesatsen som pålægges indefrysningsbeløbet
4. Vilkår for og størrelse i kr. af gebyr for ordningen
5. Regneeksempler på forholdet mellem indefrysningsbeløbet med og uden gebyr
6. Metoden til beregning af indefrysningsbeløbet
7. Måden at afvikle indefrysningsbeløbet på
8. Konsekvenser af evt. misligholdelse af ordningen, og
9. Følgerne af afmeldelse fra ordningen, fraflytning og leverandørskifte.

Ovenstående information skal ifølge bekendtgørelsen også gives ved kunders personlige, herunder telefoniske, henvendelser om ordningen, hvilket dog må antages at kunne klares delvist ved henvisning til energivirksomhedens hjemmeside.

I det omfang kunder tilslutter sig indefrysningsordningen, indeholder bekendtgørelsen dernæst en række oplysningsforpligtelser i relation til den enkelte kundes individuelle indefrysning. På selve energiregningen skal derfor som minimum fremgå information om:

1. Forskellen mellem afregningsprisen for energi og prisloftet angivet i kr.
2. Det samlede indefrysningsbeløb for den periode, den konkrete regning dækker over
3. Den akkumulerede indefrysning
4. Gebyrer dækkende energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af ordningen, og
5. Oplysning om hvor kunden løbende kan tilgå yderligere information om den aktuelle indefrysning (på hjemmeside, ved anden elektronisk kommunikation eller ved personlig henvendelse)

De yderligere oplysninger, som kunden skal kunne tilgå løbende, omfatter bl.a. størrelsen af den aktuelt indefrosne gæld, start-og slutdato for afvikling af gælden, forfaldstidspunkter for de enkelte afdrag, rentesatsen mv. 

Hvad har energivirksomhederne af muligheder, hvis kunden ikke kan betale?  

Når en energivirksomhed har modtaget en anmodning om indefrysning, skal selskabet gøre det muligt for kunden at tiltræde indefrysningsordningen.

Herefter er det ikke bare en mulighed, men et krav, at selskabet i umiddelbar forlængelse af anmodningen om indefrysning skal ansøge om et likviditetslån efter reglerne i bekendtgørelse om likviditetslån m.v. til energivirksomheder. Herefter har energivirksomheden ret til statslige likviditetslån, når energivirksomheden har ydet indfrysning efter indefrysningsordningen.

Ved en kundes manglende betaling af afdrag efter ordningen, er energivirksomheden i første omgang forpligtet til at stå for inddrivelsen og herunder følge selskabets almindelige rykkerprocedure. Såfremt kunden efter rykkerproceduren fortsat ikke betaler, forfalder restgælden til betaling, og selskabet kan herefter kontakte Erhvervsstyrelsen med henblik på, at styrelsen skal afkøbe gælden.

Det er således ikke intentionen med ordningen, at energivirksomhederne skal hæfte for husstandes eller virksomheders manglende betalingsevne. Efter ordningen er det dog pålagt den enkelte energivirksomhed at indsamle og videregive oplysninger, der kan danne grundlag for Erhvervsstyrelsens efterfølgende inddrivelse af gælden.

Kan energivirksomheden få dækket sine ekstra omkostninger til administration af indefrysningsordningen?

Energivirksomheden har mulighed for at opkræve et gebyr af kunden til dækning af selskabets faktiske ekstraomkostninger forbundet med administration af ordningen. Kunderne skal dog forudgående informeres om gebyret som beskrevet ovenfor.

Inden gebyret fastsættes, skal energivirksomheden vurdere omfanget af de ekstra omkostninger forbundet med administrationen af indefrysningsordningen. Omkostningerne kan blandt andet omfatte udgifter til it-udvikling, udgifter til håndtering af henvendelser, datahåndtering og etablering af administrative løsninger, som selskabet påføres ved at administrere indefrysningsordningen.

Grundlæggende gælder det, at gebyret kun kan opkræves hos dem, der er tilmeldt ordningen. Gebyret skal derfor opkræves direkte hos den husstand eller virksomhed, der har anmodet om indefrysning.

I indefrysningsperioden kan gebyret være baseret på de forventede ekstraomkostninger, og det skal derfor eventuelt senere justeres, da gebyret alene må dække de faktisk konstaterede ekstraomkostninger. Forhøjelser af gebyr skal dog varsles med mindst 3 måneder og på en gennemsigtig og letforståelig måde ved e-mail, på energiregningen eller anden individuel kommunikation samt på selskabets hjemmeside eller tilsvarende online platform.

Hvor meget må energivirksomhederne opkræve i renter?

Energivirksomhederne skal tilskrive renter individuelt for hver kundes gæld. Renterne tilskrives fra dagen efter, at energiregningen, omfattet af indefrysningsordningen, forfalder og løber i hele indefrysningsordningen løbetid. For husstande fastsættes rentesatsen til 2% årligt. For virksomheder fastsættes rentesatsen til 4,4% årligt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren kan justere rentesatsen for virksomheder. Ændringer i den fastsatte rentesats skal varsles senest 6 måneder, inden ændringen kan få virkning.

Energivirksomhederne har indberetningspligt og skal således indberette rentetilskrivningen for kundens indefrosne energiregning til Skatteforvaltningen.

Hvilken del af regningen kan husstande og virksomheder få indefrosset for henholdsvis el, gas og opvarmet vand?

Som omtalt ovenfor har både husstande og virksomheder ret til indefrysning af en del af energiregningen, når der fremsættes anmodning herom overfor den energivirksomhed, der leverer el/gas/fjernvarme.

Når en kunde har tilmeldt sig ordningen, skal energivirksomheden i indefrysningsperioden undlade at opkræve den del af regningen, der overstiger nærmere fastsatte prislofter.

For husstande og virksomheder er prisloftet for el 0,8 kr. pr. kWh ekskl. afgifter, tariffer og moms. Prisloftet for gas er 5,84 kr. pr. m3 kskl. afgifter, tariffer og moms. For virksomheder gælder det, at der maksimalt kan indefryses 15 millioner kr. samlet for el og gas. Det er virksomheden selv, der – på koncernniveau – skal sørge for at overholde dette maksimum. Der kan tænkes komplikationer i den forbindelse, såfremt el- og gasleverandøren til virksomheden ikke er koncernforbundne, og virksomheden efter en overskridelse ikke kan betale gælden.

Når ordningen pr. 1. januar 2023 træder i kraft for fjernvarme, vil prisloftet være på 1,44 kr. pr. kWh for opvarmet vand, når varmeforsyningsvirksomhedens samlede pris overstiger 26.000 kr. for enfamilieshuse efter seneste prisanmeldelse til Forsyningstilsynet. For virksomheder må det indefrosne beløb for varmeforsyning maksimalt udgøre 3,75 millioner kr.

Hvordan kan kunderne afvikle de indefrosne beløb?

Det er et krav, at kunden påbegynder afvikling af indefrysningen senest 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden for henholdsvis el, gas og fjernvarme.

Kunden kan selv beslutte, om indefrysningsbeløbet skal afvikles over en 4-årig periode, eller om indefrysningsbeløbet skal afvikles straks. Kunden skal give energivirksomheden besked herom senest 1 måned før afviklingsperiodens påbegyndelse.  

Har kunden ikke truffet en beslutning og givet meddelelse herom til energivirksomheden, afdrages over en 4-årig periode. Kunden kan dog til enhver tid vælge at indfri den samlede indefrysning.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til ordningen eller rammerne for administrationen heraf, kan du kontakte DLA Pipers Energi- og Forsyningsteam, der altid står til rådighed for en nærmere drøftelse.