Foreløbig enighed om gennemførelsen af Basel III-reformerne

Den 27. juni 2023 nåede Rådet og Europa Parlamentet til foreløbig enighed i forhandlingerne om at ændre kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet. Baggrunden for ønsket om ændringer skyldes, at EU er i færd med at øge modstandsdygtigheden hos bankerne samt styrke tilsynet med dem og deres risikostyring ved at afslutte gennemførelsen af de globalt aftalte Basel III-reformer.

Indholdet af ændringerne

Under den foreløbige aftale er der nu opnået enighed om gennemførelsen af det såkaldte "output floor", som er et af de centrale elementer i Basel III-reformen. Som navnet antyder, er det en foranstaltning, der sætter en nedre grænse (”floor”) for de kapitalkrav (”output”), som bankerne beregner, når de bruger deres interne modeller som f.eks. består af modeller til at kvantificere risici ved de enkelte engagementer og dermed det afledte kapitalkrav. Bankernes variabilitet i kapitalniveauerne bliver således begrænset, hvilket skal give markedsaktørerne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig

Endvidere blev Rådet og Europa Parlamentet enige om at forbedre områderne kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko. Aften tilføjer desuden forbedrede proportionalitetsregler, navnlig vedrørende oplysningskrav, for særligt små banker.

Aftalen indeholder desuden en harmoniseret "egnethed og hæderlighed"-ramme (også kaldet fit and proper) for vurdering af egnetheden af medlemmer af bankernes ledelsesorganer og personer med nøglefunktioner. Der blev ligeledes opnået enighed om regler til beskyttelse af den tilsynsmæssige uafhængighed, primært ved fastsættelse af en minimumskarensperiode for medarbejdere hos og medlemmer af de kompetente myndigheders ledelsesorganer, inden de kan tiltræde stillinger i banker under tilsyn, og om en grænse for mandatperioden for medlemmerne af ledelsesorganerne.

Til sidst førte forhandlingerne til en midlertidig tilsynsordning for kryptoaktiver og til ændringer for at forbedre bankernes styring af ESG-risici.
Enigheden er opnået "ad referendum" og er derfor foreløbig, da den stadig skal bekræftes af Rådet og Europa Parlamentet, før den kan vedtages formelt.

Baggrund – Basel III

Basel III-reformen blev indgået af EU og dets G20-partnere i Baselkomitéen for Banktilsyn for at gøre bankerne mere modstandsdygtige over for eventuelle økonomiske chok. Basel III-standarderne omfatter en række foranstaltninger til forbedring af tilsynsmæssige reguleringsstandarder, tilsyn med og risikostyring af banker som reaktion på den globale finanskrise.

Europa Kommissionen fremlagde sine forslag til revision af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet 27. oktober 2021. Forslaget indeholdt ud over ændringer til gennemførelse af Basel III-standarderne også flere foranstaltninger vedrørende tilsynsrammen. Rådet nåede 8. november 2022 frem til sin generelle indstilling til forslagene. Forhandlingerne med Europa Parlamentet blev indledt 9. marts 2023 og sluttede med den foreløbige enighed, der blev opnået 27. juni 2023.

Kapitalkravsdirektivet

Kommissions forslag til kapitalkravsdirektivet har til formål at styrke det reguleringsmæssige og tilsynsmæssige landskab for banker, der opererer i EU. Dette søges opnået ved at lukke ”smuthuller” for tredjelandsfilialer, forbedre og harmonisere tilsynsværktøjer samt -beføjelser på vigtige områder, der skal sikre, at tilsynsmyndighederne er tilstrækkeligt uafhængige af økonomisk og politisk indflydelse, og indarbejder miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici.

Kapitalkravsforordningen

Kommissionens forslag til kapitalkravsforordningen sigter mod at styrke og lette fordelingen af kapital og likviditet inden for bankkoncerner i Europa uden at pålægge dem en væsentlig forøgelse af deres kapitalkrav. Rammen for kreditrisiko og operationel risiko vil blive yderligere forbedret og understøttet af det ovenfor omtalte output floor, der skal reducere uberettigede varianser i bankernes risikoparametre