Standardfærgekoncept baner vej for grøn færgetransport

news
13 Sep 2023
Category
Faglig nyhed

En stor andel af den danske befolkning er afhængige af god færgetransport til og fra vores mangfoldige ø-hav. God færgetransport er imidlertid ikke kun hurtig transport fra destination A til B – med henblik på den grønne omstilling, så må god færgetransport være lig med grøn færgetransport.

Færgesekretariatet har været en drivkraft for at fremme netop en grønnere færgetransport i Danmark. For at gøre denne proces mere tilgængelig og ressourcesparende er 18 småø-kommuner igennem færgesekretariatet og med DLA Pipers bistand gået i gang med at udvikle et standardkoncept med et grundlæggende design af de grønne færger, som så efterfølgende kan tilpasses til konkrete/individuelle behov. Fem kommuner har i første omgang har indgået aftale en standardfærge: Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Odder, Slagelse og Svendborg. Du kan læse mere om færgesekretariatets projekt her.

Om du er en rutineret ø-pendler eller blot har en drøm om at tage på øhop i det eksotiske Sydfynske Øhav, så går der ikke mange år, før du kan gøre det i en klima-rigtig/venlig færge med god samvittighed. Den første standardfærge forventes allerede at være sejlklar i 2025.

Hos DLA Piper er vi glade for at have været en del af denne proces og for at bistå med projektet fremadrettet. Man er velkommen til at kontakte os for rådgivning indenfor søfart og færgedrift.