Grøn omstilling og skibsbygningskontrakter – ny teknologi, nye udfordringer?
Alternativer til traditionelle skibsmodeller er eftertragtede som følge af stigende krav til de maritime aktører. Der er imidlertid en række forhold, som rederier og værfter bør være opmærksomme på, inden der indgås skibsbygningskontrakter om alternative skibsmodeller.
Når et skib bliver bygget med ny og til dels uprøvet teknologi, vil der være en øget risiko for, at skibet ikke lever op til parternes forventninger. Det kan f.eks. være tilfældet ved konstruktion af et skib, der skal sejle på alternative brændstoffer. Rederier og værfter bør sikre, at designrisikoen er klart beskrevet i aftalegrundlaget, og det samme gælder de tekniske specifikationer og forpligtelser mht. den nye teknologi.
En anden problemstilling angår garantibestemmelserne. Det er ikke unormalt, at en garantiperiode er begrænset til 12 måneder, men hvis et skib indeholder ny og innovativ teknologi, eller teknologier, som ikke skal bruges med det samme, bør rederierne sikre sig en længere garantiperiode. Omvendt bør værfterne være opmærksomme på, om teknologien har væsentlige tilknytninger til en tredjepart, og i så fald begrænse deres garanti i overensstemmelse hermed.
Endelig bør kontrakten tage stilling til, hvorledes ændringer under konstruktionsprocessen skal behandles – det gælder både ændringer i design og teknologi og uanset om dette skyldes f.eks. teknologiske eller regulatoriske forhold. Kontrakten bør derfor eksplicit regulere, hvordan ændringer foretages og pålægges i henhold til kontrakten.
Hvis du har spørgsmål til kontrakter om skibsbygning, er du meget velkommen til at rette henvendelse til én af vores specialister i DLA Pipers Shipping-team - Christian Benedictsen-Nislev, Henrik Frandsen, Peter Carlstedt Nørtved eller Line Hedegaard Larsen.
