Morgenseminar: Den gode krisehåndtering

event
28 Aug 2024
Address

Oslo Plads 2
2100 København Ø
Denmark

Begrænset antal pladser

Kom med ind i maskinrummet for krisehåndtering, når FRIDAY og DLA Piper inviterer til morgenseminar og giver dig indblik i krisekommunikationens ABC - set fra et kommunikativt og juridisk perspektiv.

Krydret med eksempler fra den virkelige verden gennemgår vi de 5 arketyper af kriser, grundelementerne i enhver krisekommunikation og ikke mindst hvad man juridisk må sige og ikke sige.

Vi vil i løbet af seminaret adressere spørgsmål som bl.a.: Er en proaktiv eller reaktiv tilgang at foretrække? Skal man sige undskyld? Og kan man vende en krise til noget positivt?

Efter en gennemgang af, hvordan man med succes kan forholde sig til krisesituationer samt gennemgang af nogle kendte cases, laver vi en lille øvelse med jer. I bliver delt op i grupper og bliver præsenteret for et fiktivt krisescenarie og får ganske kort tid til sammen at finde ud af, hvor I vil gøre, og hvad I kan kommunikere, når pressen ringer.

Seminarets oplægsholdere

Claus Dithmer, seniorrådgiver fra kommunikationsbureauet FRIDAY har mange års erfaring som først mangeårig journalist på flere af de store, danske dagblade og siden som presse- og kommunikationschef i DSB, Forbrugerrådet Tænk og Skattestyrelsen.

Nina Wedsted er partner og advokat i DLA Piper med speciale i rådgivning og konfliktløsning inden for ansættelses- og arbejdsret.