Ny dom om designrettigheder til en sprøjtekabine til lakering af biler

En nylig dom fra Sø- og Handelsretten illustrerer det brede anvendelsesområde for registrerede EU-design og giver desuden et fingerpeg om indholdet af det særlige begreb ”helhedsindtryk”, som skal anvendes i vurderingen af en mulig krænkelse.

Dommen omhandlede to danske selskabers markedsføring af sprøjtekabiner med og uden markiser til brug for reparation af autoskader. Et svensk selskab var indehaver af registrerede designrettigheder til sådanne produkter og hævdede, at de danske kabiner udgjorde en krænkelse af deres designs. Spørgsmålet i sagen var blandt andet, om de danske designs gav den informerede bruger det samme helhedsindtryk som de svenske designs. Hvis det var tilfældet, var der tale om en designkrænkelse. 

Den informerede bruger og helhedsindtrykket

EU-Domstolen har flere gange udtalt sig om indholdet af begrebet ”den informerede bruger”. Ifølge domstolen skal den informerede bruger opfattes som ”en bruger, der ikke er gennemsnitligt opmærksom, men som er særligt opmærksom, hvad enten det er på grund af personlige erfaringer eller omfattende kendskab til den omhandlede sektor”.

Det må antages, at sprøjtekabiner til lakering af biler retter sig mod et snævert og ganske professionelt publikum, som er ”særligt opmærksomt”, og som dermed lægger mærke til detaljer og forskelle mellem udbudte produkter, der ikke ville være indlysende for en gennemsnitsforbruger. 

Det fremgår udtrykkelig af EF-designforordningen, at der ved vurderingen af helhedsindtrykket skal tages hensyn til designerens frihedsgrad ved det pågældende produkt. 

Rettens afgørelse

Retten fandt, at to af de i alt 3 anfægtede sprøjtekabiner ikke gav den informerede bruger et andet helhedsindtryk end de allerede registrerede design, og at der derfor var tale om designkrænkelser. Det tredje design, som både i den registrerede svenske version og i den danske mulige efterligning var uden en karakteristisk vifteformet markise, blev ikke anset for at give den informerede bruger samme helhedsindtryk.

Retten udtalte udtrykkelig, at oplysninger om tekniske forhold og indretninger samt designmæssige detailforskelle, der var fremkommet under sagen, ikke gav grundlag for en anden vurdering. Det er med andre ord det visuelle, og ikke det tekniske indtryk, og det er helhedsindtrykket og ikke detailforskelle i designet, der er afgørende for, om der foreligger en krænkelse. 

DLA Pipers kommentarer

Retten nævner ikke udtrykkelig, hvad der er lagt vægt på i helhedsvurderingen, men altså at tekniske forhold og detaljer ikke har haft betydning. Da netop de karakteristiske vifteformede markiser var gentaget i de 2 krænkende designs, er det nærliggende at antage, at det er disse markiser, der har skabt helhedsindtrykket.

Det svenske selskab argumenterede, at det havde været muligt at udvikle et produkt, der havde samme tekniske funktion, uden at det lignede deres registrerede EU-designs. Der var fremlagt en række eksempler herpå. Dette kan også have haft betydning, selvom det ikke udtrykkelig er nævnt i dommen.