En tvangsopløsning er, når et selskab tvinges til at lukke og dermed stoppe med at udgøre en juridisk enhed. Et selskab skal i henhold til selskabslovgivningen opfylde en række forpligtelser, hvilket for eksempel indebærer, at et selskab skal have en ledelse og indlevere årsrapport én gang årligt.

Overholder et selskab ikke dets forpligtelser i henhold til selskabsloven, har Erhvervsstyrelsen mulighed for at anmode domstolene om, at selskabet tages under tvangsopløsning. Hos DLA Piper har vi mange års erfaring med at agere som advokater for virksomheder som står overfor en mulig tvangsopløsning i forbindelse med en konkurs. Læs mere om hvad du skal være opmærksom på i denne forbindelse.

Hvem kan tages under tvangsopløsning?

Det er alene kapitalselskaber, der kan tages under tvangsopløsning. Et kapitalselskab kan enten være et aktieselskab (A/S), anpartsselskab (ApS), iværksætterselskab (IVS) eller et partnerselskab (P/S).

Et kapitalselskab er kendetegnet ved, at ejerne ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser, men alene med det indskud, som de har betalt enten ved selskabets stiftelse eller ved en senere erhvervelse af kapitalandele. Som følge af, at et kapitalselskabs ejer ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser, indeholder selskabsloven en række krav, som et kapitalselskab skal overholde gennem hele selskabets levetid.

Hvornår tages et selskab under tvangsopløsning?

Overholder et kapitalselskab ikke de i selskabsloven angivne krav, risikere selskabet at blive taget under tvangsopløsning. Der er i selskabslovens § 225 oplistet 11 situationer, hvor Erhvervsstyrelsen har mulighed for at anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab. De fleste tvangsopløsninger indledes som følge af, at: 

• Selskabet ikke har indsendt en godkendt årsrapport rettidigt til Erhvervsstyrelsen.
• Selskabet ikke har den ledelse eller det hjemsted, der er foreskrevet i loven eller i selskabets vedtægter.
• Selskabet ikke har registreret legale og reelle ejere.
• Selskabet ikke har anmeldt en revisor i situationer, hvor selskabet har pligt til at undergå revision.
• Selskabet ikke har reageret på tabt udestående kapital. 

Foreligger en af de ovenfor oplistede situationer varsler Erhvervsstyrelsen selskabet om det pågældende forhold, og giver selskabet en frist til at rette op på situationen. Reagerer selskabet ikke på denne opfordring, anmoder Erhvervsstyrelsen skifteretten om at tage selskabet under tvangsopløsning.

Gennemførelse af en tvangsopløsning

Efter Erhvervsstyrelsens anmodning til skifteretten om at tage et selskab under tvangsopløsning, er det op til skifteretten at træffe en afgørelse om, hvordan tvangsopløsningen af selskabet skal forløbe. Processen påbegyndes oftest ved, at skifteretten indkalder selskabets ledelse til et møde, hvorpå ledelsen afgiver forklaring om selskabets økonomiske situation, herunder selskabets aktiver og passer, samt om øvrige relevant forhold. Skifteretten vurderer herudfra, hvordan selskabet skal opløses.

Tvangsopløsning af et selskab kan – medmindre selskabet genoptages – ske på tre måder:

• Formløs opløsning
• Konkurs
• Likvidation

Formløs opløsning

Skifteretten træffer afgørelse om opløsning af et selskab ved en formløs opløsning, hvis selskabet ikke er i besiddelse af aktiver til finansiering af opløsningsbehandlingen, eller hvis der ikke er nogen, der vil stille sikkerhed for disse omkostninger. Ved en formløs opløsning, opløses selskabet uden at der foretages en egentlig opløsningsbehandling.

Tvangsopløsning vil ikke ske ved en formløs opløsning, såfremt der er behov for nærmere undersøgelse af selskabets forhold. Sådanne forhold kan bestå i, at der skal indledes en sag om konkurskarantæne mod selskabets tidligere ledelse, eller at der er blevet foretaget omstødelige dispositioner i selskabets forud for anmodning om tvangsopløsning. Der skal ved en formløs opløsning ikke betales nogen retsafgift.

Konkurs

Vurderer skifteretten, selskabet ikke har tilstrækkelige midler til at betale sine forpligtelser til tiden, dvs. ved forfald, og at disse betalingsvanskeligheder ikke kan antages at være forbigående, formodes selskabet at være insolvent. Er selskabet insolvent, vil skifteretten træffe afgørelse om, at selskabet skal opløses ved konkursbehandling, såfremt der antages at være midler af en vis størrelse i selskabet. Som led i en konkursbehandling sælges selskabets aktiver, hvorefter midlerne herfra fordeles mellem selskabets kreditorer.

Er der alene aktiver af mindre værdi i selskabet, kan en konkursbehandling indledes, hvis en af selskabets kreditorer eller andre ønsker at stille sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen.

Skifteretten kan endvidere træffe afgørelse om at selskabet skal tages under konkursbehandling, såfremt der foreligger oplysninger der giver anledning til nærmere undersøgelse. Dette kan som ovenfor anført bestå i undersøgelse af eventuelle omstødelse dispositioner eller foretagelse af en vurdering af, om der skal indledes en sag om konkurskarantæne mod selskabets tidligere ledelse.

Likvidation

Skifteretten træffer afgørelse om tvangsopløsning af et selskab ved likvidation, hvis det vurderes, at selskabet har aktiver af en sådan værdi, at disse kan dække såvel omkostningerne ved opløsningsbehandlingen som samtlige kreditorers krav mod selskabet.

Træffer skifteretten afgørelse om likvidation, bliver der af skifteretten udpeget en likvidator. Likvidator har til opgave at sælge selskabets aktiver og anvende midlerne herfra til at afregne selskabets gæld. Er der overskydende midler i selskabet efter likvidationsbehandlingens afslutning, vil dette blive fordelt mellem selskabets ejere.

Vurderer likvidator, at det ikke er muligt at foretage en likvidation af selskabet, for eksempel fordi der ikke er tilstrækkelige midler til at betale alt selskabets gæld, kan likvidator begære, at selskabet tages under konkursbehandling.

Kan et selskab under tvangsopløsning blive genoptaget?

Er et selskab blevet taget under tvangsopløsning, er det muligt at genoptage selskabet, såfremt en række betingelser er opfyldt.

Genoptagelse kræver for det første, at selskabet anmoder Erhvervsstyrelsen herom seneste tre måneder efter, at Erhvervsstyrelsen anmodede skifteretten om, at selskabet blev taget under tvangsopløsning. Det bemærkes hertil, at skifteretten kan påbegynde behandlingen af Erhvervsstyrelsens anmodning inden de tre måneder er gået, hvorfor et selskabs ledelse anbefales at reagere hurtigst muligt, såfremt et selskab ønskes genoptaget.

For det andet er det en betingelse for genoptagelse, at selskabet ikke inden for de seneste fem år har været under tvangsopløsning. For det tredje skal selskabet rette op på det forhold, som Erhvervsstyrelsen anmodning om tvangsopløsning var begrundet i. For det fjerde skal der indhentes en erklæring fra en godkendt revisor, hvilken skal konkludere, at selskabets kapitalgrundlag er til stede, samt at selskabet ikke har ydet ulovlige kapitalejerlån. Er der af skifteretten blevet udnævnt en likvidator i selskabet, skal denne samtykke til, at selskabet bliver genoptaget.

Få rådgivning af førende insolvensadvokater

Hos DLA Piper har vi mange års erfaring med at rådgive vores kunder om både tvangsopløsning af et selskab, konkursbehandling og genoptagelse af selskaber. Ønsker du dit selskab afviklet eller genoptaget, kan der være flere udfordringer forbundet hermed, og det kan derfor være relevant at søge rådgivning herom.

Du kan også finde svar på flere spørgsmål relateret til konkurser og insolvens på denne side.