GPA – hvad for noget?
GPA-feltet i udbudsbekendtgørelsen giver ofte anledning til spørgsmål.
EU-Kommissionen udsendte en sommer en ny vejledning om tilbudsgivere fra tredjelandes adgang til at deltage i EU-udbud mv.
Adgangen til at deltage i EU-udbud for tredjelandes tilbudsgivere og varer
I vejledningen gennemgås blandt andet, hvilke tilbudsgivere fra tredjelande, som er garanteret adgang til at deltage i et EU-udbud. Dette afgøres på baggrund af, om tilbuddet er omfattet af en international udbudsaftale, som EU har indgået. Dette kan eksempelvis være Verdenshandelsorganisationens aftale om offentlige udbud (GPA-aftalen), som giver de deltagende parter mulighed for at byde på visse kontrakter, som er udbudt af en af aftalens parter. På nuværende tidspunkt omfatter GPA-aftalen følgende 20 parter: EU med sine 28 medlemsstater, Armenien, Australien, Canada, Kinesisk Taipei, Hongkong (Kina), Island, Israel, Japan, Liechtenstein, Montenegro, Moldova, Norge, New Zealand, Sydkorea, Singapore, Schweiz, Ukraine, USA og Nederlandene (for så vidt angår Aruba).
GPA-aftalen indeholder en dækningsfortegnelse for hver part/land af aftalen. Det fremgår af dækningsfortegnelsen, hvilke offentlige myndigheder som skal overholde de aftalte regler, og i hvilket omfang deres udbud er åbne for tilbudsgivere fra de andre parter i GPA-aftalen. Udbuddet er alene omfattet, hvis værdien overstiger tærskelværdien i dækningsfortegnelsen. Som udgangspunkt gælder GPA-aftalen for de samme ordregivere og anskaffelser, som er omfattet af EU-udbudsregler.
Ved at skrive ”ja” i GPA-feltet i udbudsbekendtgørelsen angiver ordregiver således, at udbuddet er omfattet af GPA-aftalen, hvorfor økonomiske aktører fra landene omfattet af GPA-aftalen er garanteret adgang til at deltage i udbuddet.
Ligeledes kan en økonomisk aktør have garanteret adgang til at deltage i et udbud, hvis aktøren er omfattet af en af de frihandelsaftaler (FTA), som EU har indgået med andre lande i verden. Frihandelsaftalerne indeholder på tilsvarende vis som GPA-aftalen en dækningsfortegnelse for hver part i aftalen.
Såfremt en økonomisk aktør uden for EU afgiver et tilbud, skal ordregiveren således undersøge, om aktøren er omfattet af en af de internationale aftaler, som EU har indgået.
Hvis en økonomisk aktør eller en ydelse er omfattet af en af ovenstående aftaler, er EU forpligtet til at give aktøren eller ydelsen en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, som gives aktører og ydelser fra EU, jf. udbudsdirektivet 2014/24/EU, artikel 25, som er gennemført ved § 3, stk. 3 i udbudsloven.
Hvis den økonomiske aktør eller ydelsen derimod ikke er omfattet af en international aftale, som EU har indgået, er den økonomiske aktør ikke garanteret adgang til at deltage i udbuddet og kan udelukkes herfra.
Hvis udbuddet er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, kan et tilbud, som ikke er omfattet af en international udbudsaftale, som EU har indgået, afvises, hvis andelen af varer med oprindelse i tredjelande udgør mere end 50 % af den samlede værdi af de varer, som tilbuddet omfatter, jf. forsyningsvirksomhedsdirektivet 2014/25/EU, artikel 85, stk. 1 og 2. Ifølge forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 85, stk. 3, skal tilbud med en mindre andel end 50 % som udgangspunkt have forrang, såfremt tilbud med en større andel end 50 % ikke afvises.
Udover særlige regler for forsyningsvirksomhedsdirektivet, indeholder vejledningen også en gennemgang af andre sektor- og projektspecifikke regler i relation hertil.
Udover tredjelandes tilbudsgivers adgang til EU-udbud, indeholder vejledningen også afsnit om undersøgelsen af unormalt lave tilbud, kvalitetsbaserede udbudsprocedurer samt mulighederne for at opnå bistand fra Kommissionen.
Hvis du vil vide mere om vejledningen, kan den findes her.
