Nyt inden for IP & markedsføringret i februar 2023

DLA Pipers erfarne team inden for IP- og markedsføringsret giver dig et overblik over de mest interessante nyheder i første halvdel af februar 2023 indenfor IPR, markedsføringsret og e-handel.

I denne artikel får du overblik over disse sager:

• Kommune havde offentligt fremført beskyttet musik i strid med ophavsretslovens § 2
• Et varemærke med beskrivende elementer var ikke krænket
• Forbrugerombudsmanden ønsker klarhed om kassekreditter
• Hermès vinder skelsættende retssag mod kunstners NFT Birkin-tasker

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil holde dig opdateret på, hvad der sker inden for IP og markedsføringsret.

Kommune havde offentligt fremført beskyttet musik i strid med ophavsretslovens § 2

Vestre Landsret afsagde den 22. december 2022 dom i sagen BS-13588/2021-VLR. Vestre Landsret skulle vurdere, om en kommunes anvendelse af musik og film i forbindelse med arrangementer på kommunens plejehjem og aktivitetscentre var i strid med ophavsretslovens § 2, som giver ophavsmanden til musik eneret til offentlig fremførelse.

Kommunen afspillede musik på plejehjem, både i tilfælde hvor kun plejehjemmets beboere og særligt visiterede borgere havde adgang til arrangementerne (gymnastikhold mv.), og i tilfælde, hvor arrangementerne var tilgængelige for en bredere kreds af ældre i kommunen. Landsretten fandt, at afspilningen på de hold, hvor deltagerne var særligt visiterede, ikke var en krænkelse af ophavsmændenes eneret, idet fremførelsen efter landsrettens opfattelse ikke var offentlig.

I de tilfælde, hvor afspilning af musik og film var sket på danse-, motions- og gymnastikhold på kommunes plejecentre, som var åbne for enhver indenfor målgruppen. var der tale om offentlig fremførelse i strid med ophavsretslovens § 2.

Dommen bidrager til fortolkning af, hvornår fremførelse af musik og film mv. er offentlig og hvornår persongruppen, der deltager i de relevante arrangementer er så afgrænset, at fremførelse ikke kan siges at være offentlig, som angivet i ophavsretslovens § 2.

Et varemærke med beskrivende elementer var ikke krænket

Sø- og Handelsretten afsagde den 9. februar 2023 dom i sagen BS-37697/2022-SHR. Dommen tog stilling til, om det var en varemærkekrænkelse af et registreret figurvaremærke EtOH, at virksomheden Nordic Ethanol ApS gjorde brug af varemærket NORDIC EtOH for forskellige typer alkohol. 

Retten fandt, at figurmærket kun var beskyttet for så vidt angår de grafiske elementer, da ord-elementet af varemærket, EtOH, som er den kemiske betegnelse for Ethanol, som alkoholprodukter indeholder, er beskrivende for alkoholiske drikke. Beskrivende elementer kan man som hovedregel ikke få varemærkemæssig eneret til.

Retten vurderede derfor, at EtOH og ”NORDIC EtOH” ikke var forvekslelige. Det havde også betydning, at parterne ikke markedsførte de samme slags alkoholiske produkter. Retten mente heller ikke, at brugen af NORDIC EtOH var i strid med en brugsbaseret varemærkeret eller at der var tale om en markedsføringsretlig krænkelse.

Endelig fandt retten heller ikke, at Nordic Ethanol ApS registrering af binavnet Nordic EtOH ApS” var i strid med selskabslovens § 2, stk. 2, da det ikke var særegent at anvende ordet ”EtOH” i forbindelse med en virksomhed, som producerer alkoholiske drikke.

Forbrugerombudsmanden ønsker klarhed om kassekreditter

Forbrugerombudsmanden har i en pressemeddelelse udtalt, at hun ønsker at få klart defineret, hvad der kan betegnes som en kassekredit. Forbrugerombudsmanden har derfor indbragt en sag for Østre Landsret, hvor spørgsmålet skal prøves.

Flere kviklånsvirksomheder udbyder låneprodukter som ”kassekreditter”, i tilfælde, hvor det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er vildledende, fordi der efter hendes vurdering reelt er tale om forbrugslån.

Definitionen af en kassekredit har betydning, fordi der gælder lempeligere regler for udbyderne af kassekreditaftaler frem for eksempelvis almindelige forbrugslån, herunder kviklån.

Hermès vinder skelsættende retssag mod kunstners NFT Birkin-tasker

Den 8. februar 2023 traf de amerikanske domstole afgørelse i en konflikt mellem luksusmodehuset Hermès og kunstneren Mason Rothschild om brug af Hermès ikoniske Birkin-tasker.  Hermès blev tilkendt en erstatning på $ 133.000 svarende til næsten 1 mio. kr. 

I 2021 offentliggjorde Rothschild NFT-kollektionen ”MetaBirkins”, der indeholdt 100 NFT’er med digitale gengivelser af Birkin-tasker belagt med pels.

Hermès anlagde retssag mod Rothschild med påstand om, at Rothschild krænkede Hermès varemærkerettigheder, bl.a. fordi ”MetaBirkins” var egnet til at vildlede forbrugere. 

Rothschild modargumenterede, at MetaBirkins NFT’erne var virtuel kunst og derfor omfattet af hans kunstneriske ytringsfrihed. Derfor var der ikke sket en krænkelse af Hermès rettigheder.

Domstolen i New York fandt, at Rothschilds brug af navnet ”MetaBirkins” ikke var omfattet af kunstnerisk ytringsfrihed, og der var tale om en varemærkekrænkelse. Dermed satte domstolen et foreløbigt punktum i sagen. 

Afgørelsen er skelsættende, da det i det amerikanske retssystem hidtil har været usikkert, hvad NFT’er er for en størrelse, når det kommer til IP-krænkelser. Dommen understreger, at IP-rettigheder også gælder i metaverset og at krænkelser i den digitale verden kan retsforfølges. Den kan formentlig også blive retningsgivende for fremtidig praksis i EU og i Danmark for håndtering af NFT’er og håndhævelse i metaverset.