Nyt fra IP & Markedsføring - December 2023
DLA Pipers erfarne team inden for IP- og markedsføringsret giver dig et overblik over de mest interessante nyheder fra december 2023 indenfor IPR, markedsføringsret og e-handel.
I denne udgave får du overblik over disse sager:
- Varemærkekrænkelse af Irma-pigen
- Netbutikker skal tilbagebetale abonnementsbetalinger
- Ny forordning beskytter geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter
- Politianmeldelse af virksomheder for overtrædelse af kontantreglen
- Forbrugerombudsmanden foretager politianmeldelse af bilimportør for miljømarkedsføring
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil holde dig opdateret på, hvad der sker inden for IP og markedsføringsret.
Varemærkekrænkelse af Irma-pigen
Sø- og Handelsretten behandlede den 5. december 2023 en sag om en række bearbejdelser af figurvaremærket Irma-pigen, som var anvendt på malerier, plakater og kunsttryk mv. og på forskellige merchandiseprodukter, som t-shirts, krus, bøllehatte og lignende. Bearbejdelserne var udført af en kunstner og blev solgt og foræret væk både af kunstneren selv og af hans galleri. Der var både eksempler på illustrationer med Irmapigen i en humoristisk sammenhæng, men også eksempler, som kunne opfattes krænkende, herunder med cigaretter, ølflasker, militært udstyr mv.
Retten fandt, at det var figurvaremærket Irmapigen, som var gengivet i de forelagte illustrationer mv, trods forskellige mindre variationer. Kunstneren gjorde gældende, at han kun anvendte Irmapige som udsmykning, og at der derfor ikke var tale om varemærkemæssig brug. Retten fandt dog, at Irmapigen var en så central del af udsmykningen på både tryk og merchandise-varer, at varemærket blev anvendt som et led i markedsføringen af varerne og dermed varemærkemæssigt.
Retten fandt også, at der var tale om en utilbørlig brug af varemærket, p.gr.a. den systematiske kommercielle udnyttelse på en række forskellige produkter. Da der netop var tale om en systematisk kommerciel udnyttelse, som kunstneren selv havde omtalt i en radioudsendelse, kunne brugen ikke forsvares med henvisning til ytringsfrihed eller samfundsmæssig relevans.
På den baggrund var det sandsynliggjort, at sagsøgte krænkede Coop Danmark A/S’ rettigheder efter varemærkeloven, og der blev nedlagt forbud og påbud som krævet af Coop Danmark A/S.
Netbutikker skal tilbagebetale foretagne abonnementsbetalinger
Højesteret har den 7. december i sagen BS-37131/2022-HJR mfl. afgjort, at netbutikkerne buuks.dk, pluus.dk og sayve.dk og deres svenske søstersider skal tilbagebetale alle abonnementsbetalinger, som forbrugere automatisk fik trukket efter køb af en vare.
Netbutikkerne havde automatisk trukket mellem 89 og 119 kroner om måneden på forbrugernes konti for et såkaldt ”abonnement”, som giver adgang til at handle varer til ”medlemspriser” i netbutikkerne.
Højesteret vurderede, at netbutikkerne ikke havde opfyldt deres oplysningspligt over for forbrugerne. Det fremgik ikke tydeligt af ordresiderne, at forbrugerne blev tilmeldt et abonnement ved køb af en vare.
Højesteret har derfor påbudt netbutikkerne at tilbagebetale abonnementsbetalingerne med renter fra opkrævningstidspunkterne.
DLA Piper bemærker, at Højesteret dermed har bekræftet Forbrugerombudsmandens kritiske tilgang til (skjulte) abonnementsaftaler.
Ny forordning beskytter geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter
Europa-Parlamentets og Rådet vedtog den 18. oktober 2023 en forordning, som skal beskytte geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter (EU) 2023/2411.
I EU har der i en årrække været særlige regler til beskyttelse af geografiske betegnelser for vin, spiritus, fødevarer og landbrugsprodukter. ”Champagne”. ”Feta” og ”Parmaskinke” er kendte eksempler på beskyttede geografiske betegnelser for sådanne varer.
Den nye forordning indfører direkte gældende beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter (f.eks. smykker, tekstiler, glas og porcelæn) på EU-plan og supplerer den eksisterende EU-beskyttelse af geografiske betegnelser på landbrugsområdet med håndværksprodukter med det formål at fremme investering og innovation i det sidstnævnte forretnings- og produktområde.
Med denne forordnings endelige godkendelse er beskyttelsen for geografiske betegnelser blevet udvidet til også at omfatte industriprodukter, hvis kvaliteter hovedsagelig er knyttet til produktionsområdet. Eksempler på disse industriprodukter er bøhmisk krystal, Limoges porcelæn og Solingen bestik.
Beskyttelsen af geografiske betegnelser for håndværk og industri omfatter desuden også domænenavne samt onlinemiljøet.
Forordningen træder i kraft den 1. december 2025.
Politianmeldelse af virksomheder for overtrædelse af kontantreglen
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt en række virksomheder, herunder restauranter, et hotel, et legeland og flere madmarkeder for overtrædelse af kontantreglen.
Kontantreglen betyder, at virksomheder, der tager imod kort- og mobilbetalinger også skal tage imod kontanter i tidsrummet mellem 6 og 22. Forbrugerombudsmanden bemærker, at kontantreglen har til formål at forhindre diskrimination af kunder som ønsker eller kun kan betale med kontanter. Det kan fx være børn eller ældre, som ikke er fortrolige med elektroniske betalingsmidler.
Politianmeldelsen kommer kort efter, at der er blevet offentliggjort, at 1.000-sedlen forsvinder med virkning fra den 31. maj 2025. Sigtet med afskaffelsen af den store seddel er formentlig et helt andet end kontantreglen, nemlig at den i stort omfang anvendes i forbindelse med kriminalitet. Det er samtidig oplyst, at omkring 10% af alle køb i butikker sker med kontantbetaling, men at 90% af betalingerne er under kr. 500. Der er altså fortsat brug for kontantreglen.
Forbrugerombudsmanden foretager politianmeldelse af bilimportør for miljømarkedsføring
Forbrugerombudsmanden har kort før jul politianmeldt en bilproducent, som bl.a. har markedsført sig med at være ”Certificeret miljøvenlig”, og med at anvende ”CO2 neutral produktion” og ”Den grønne revolution”.
Forbrugerombudsmanden har vurderet, at udsagnene var egnede til at få virksomhedens produkter til at fremstå mindre miljøbelastende, end de er, og som om tiltagene til at minimere bilernes miljøbelastning, er væsentligt bedre end de tiltag, konkurrerende bilproducenter har foretaget.
Politianmeldelsen kommer i forlængelse af en række tidligere udtalelser fra Forbrugerombudsmanden med kritik af andre virksomheders miljøudsagn i markedsføring af bl.a. køkkenmoduler, vandflasker, brændeovne, træbriketter, busrejser og tasker, hvor miljøfortrinnet ikke har kunnet dokumenteres af virksomhederne. Politianmeldelsen er dermed endnu et eksempel på et stærkt fokus på miljømarkedsføring og et stringent krav om, at forbrugerne skal kunne stole på at miljøudsagn er korrekte og ikke overdrives.
Interessant er det også, at Forbrugerombudsmanden har vurderet, at der ikke var grundlag for at politianmelde det kommunikationsbureau, som havde bistået med udformningen af en del af markedsføringsmaterialet for medvirken til overtrædelsen.
