Et incitamentsprogram er en aflønningsform, hvor virksomheden tilbyder medarbejderne kapitalandele eller optioner til favørkurs for at motivere dem til at opnå bestemte mål.

Aktieløn er en aflønningsform, hvor medarbejdere modtager aktier i virksomheden som en del af deres lønpakke. Dette kan være billigere for virksomheden på kort sigt, da virksomheden ikke skal have penge op ad lommen. For medarbejdere, der betaler topskat, kan dette være attraktivt, da man i nolge tilfælde skal betale aktieskat fremfor topskat af en evt. gevinst. 

Nej. I nogle tilfælde skal du betale indkomstskat, når du modtager aktier, og så skal du betale avanceskat, når du på et senere tidspunkt sælger aktierne. I andre tilfælde skal du alene betale avanceskat, når du sælger aktierne. I sidste situation er der begrænsning på, hvor mange aktier du kan modtage. 

En warrant er en rettighed, der giver indehaveren ret til at tegne kapitalandele til en bestemt pris inden for en bestemt periode.

Medarbejderaktier er aktier, som selskabet - arbejdsgiveren - tildeler eller sælger til medarbejdere som en del af deres lønpakke eller som incitament til at holde på medarbejderne i en given periode. 

Ja, medarbejderaktier kan være en fordel, da de giver medarbejderne mulighed for at være medejere af virksomheden og mulighed for at opnå gevinst, hvis virksomhedens aktier stiger i værdi.

Medarbejderne kan ikke være sikre på, at aktierne stiger i værdi, så i nogle tilfælde kan medarbejderaktier være en ulempe, der påfører medarberderne tab.

Aktieløn beskattes normalt som almindelig lønindkomst. Når medarbejderen har erhvervet aktierne, vil senere værdistigning blive beskattet som aktieindkomst.

I visse tilfælde kan selskabet og medarbejderen aftale, at hele værdien af aktielønnen skal beskattes som aktieindkomst. Som følge af denne skattebegunstigelse er der begrænsninger på, hvor mange aktier medarbejderen kan erhverve.

Helt overordnet vil skatten, du skal betale ved salg af aktierne, afhænge af, om du ejer aktierne som privatperson eller igennem et holdingselskab, samt af hvad værdien af aktierne er på salgstidspunktet. 

Medarbejderaktier kan være bundet i en periode bestemt af virksomheden eller i henhold til lovgivningen i det pågældende land. Typisk er de bundet i et stykke tid, før medarbejderen kan sælge eller overføre dem.

Unoterede aktier er aktier, der ikke handles på en børs eller anden offentlig handelsplads (reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet), og som derfor ikke er tilgængelige for almindelige investorer at købe og sælge på markedet. De fleste A/S selskaber består derfor af unoterede aktier, da de ikke kan handles på de danske børser. 

Virksomheder køber ofte egne aktier som en del af deres aktietilbagekøbsprogrammer for at øge aktieværdien, reducere antallet af udestående aktier, signalere en tro på virksomhedens fremtidige præstationer og forbedre nøgletal som fortjeneste pr. aktie og indtjening pr. aktie.

En warrant på dansk kaldes også en tegningsret. Det er en rettighed, der giver indehaveren mulighed for at tegne en antal nye aktier til en fastsat pris på et tidspunkt i fremtiden. Det hænder, at warrant anvendes synonymt for køberet, men en køberet kaldes tradiionelt en option.

Det, der kendetegner en warrant, er retten til at tegne nye aktier til en fastsat pris i en bestemt periode. Denne pris kaldes ofte udnyttelsessprisen, og perioden, hvori warranten kan udnyttes, kaldes warrantens løbetid.

I sammenhæng med aktieløn er forskellen mellem warrants og optioner, at warrants giver ret til at tegne nye aktier i et selskab, mens optioner giver ret til at købe eksisterende aktier, enten fra selskabets beholdning af egne aktier eller fra en aktionær i selskabet. I andre sammenhænge kan warrants være knyttet til bestemte værdipapirer, mens optioner kan være knyttet til en bredere vifte af aktiver som råvarer eller valutaer.

Medarbejderaktier fungerer ved, at en virksomhed tilbyder sine medarbejdere aktier i virksomheden enten som en del af deres lønpakke eller som incitament. Medarbejderne kan normalt købe disse aktier til en rabat eller få dem tildelt som en del af deres løn.

Medarbejderne kan enten beholde aktierne eller sælge dem efter en vis periode. Ofte er det aftalt, at aktierne ved fratræden skal sælges tilbage til arbejdsgiverselskabet.

Optioner beskattes ved udnyttelse normalt som løn. Den skattepligtige gevinst er forskellen mellem udnyttelsesprisen og aktiernes markedsværdi på udnyttelsestidspunkt. Efterfølgende stigninger i aktiernes værdi beskattes som aktieindkomst.

Aktier giver ejerskab til en konkret virksomhed, hvorimod investeringsfonde indholder en samling af forskellige aktier, der administreres af en professionel fondsforvalter. Aktier i konkrete virksomheder kan ofte købes og sælges på børser. Hvis man investerer via en investeringsfond, ejer man andele i fonden.

Warrants beskattes, når de udnyttes, dvs. når medarbejderen tegner aktier i selskabet. Den skattepligtige gevinst beskattes som løn.

Når aktierne sælges på et senere tidspunkt, vil en yderligere gevinst blive beskatttet som aktieindkomst. Arbejdsgiveren og medarbejdreren kan aftale, at hele gevinsten skal beskattes som aktieindkomst. Som følge af denne skattebegunstigelse er der begrænsninger på, hvor mange aktier medarbejderen kan tegne.