EU's direktiv om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD))

Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 24. maj 2024 EU's direktiv om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed. På engelsk kaldes det for Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD).

Direktivet har store og væsentlige virkninger i forhold til virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed inden for direktivets anvendelsesområde. Virkninger omfatter både de omfattede meget store virksomheder og deres forretningspartnere i deres aktivitetskæder på leverandørsiden og kundesiden.

Vi omtaler direktivets vigtigste indhold og virkninger for de omfattede meget store virksomheder og deres forretningspartnere i deres aktivitetskæder i dette mere omfattende nyhedsbrev.

Vi sammenfatter direktivets vigtigste indhold og virkninger for de omfattede meget store virksomheder og deres forretningspartnere i deres aktivitetskæder nedenfor i denne nyhed.

Direktivet findes her:
Direktiv 2024/1760 om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed

Vedtagelsen af direktivet omtales her:
Virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed: Rådet giver sin endelige godkendelse - Consilium (europa.eu)

Direktivet blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (EU-tidende) den 5. juli 2024. Direktivet træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i EU-tidende og træder således i kraft den 26. juli 2024.

Danmark og de andre EU-medlemsstater skal gennemføre direktivet i national ret senest den 26. juli 2026.

Bred opbakning til direktivet fra virksomheder og brancheforeninger

Der er generelt bred opbakning til direktivet fra mange virksomheder og brancheforeninger. 

Det kan blandt andet ses af en erklæring afgivet af flere end 100 globale virksomheder og brancheforeninger, hvori de angiver deres støtte til direktivet.

Det forventes at direktivet regler vil finde direkte anvendelse for omkring 6.000 meget store virksomheder i EU og 900 meget store virksomheder uden for EU. 

Små, mellemstore og store virksomheder, som er leverandører eller underleverandører til de omfattede meget store virksomheder, vil dog også indirekte kunne blive forpligtet til at udføre tilsvarende eller lignende due diligence-processer og foretage tilsvarende eller lignende rapportering gennem krav derom fra de meget store virksomheder. 

Selvom en virksomhed ikke er direkte omfattet af direktivet, forventes det derfor, at en del mindre virksomheder vil blive indirekte omfattet af direktivet som følge af deres samarbejde med en omfattet virksomhed. 

Anvendelsen af direktivet på virksomheder

Direktivet finder anvendelse på meget store virksomheder i en trinvis proces baseret på deres størrelse:

EU-virksomheder:
2027: Virksomheder med mere end 5.000 ansatte og EUR 1.500 millioner i årlig nettoomsætning på verdensplan.
2028: Virksomheder med mere end 3.000 ansatte og EUR 900 millioner i årlig nettoomsætning på verdensplan.
2029: Virksomheder med mere end 1.000 ansatte og EUR 450 millioner i
årlig nettoomsætning på verdensplan.

Andre virksomheder end EU-virksomheder:
2027: Virksomheder med mere end EUR 1.500 millioner i årlig nettoomsætning i EU.
2028: Virksomheder med mere end EUR 900 millioner i årlig nettoomsætning i EU.
2029: Virksomheder med mere end EUR 450 millioner i årlig nettoomsætning i EU.

Alternative investeringsfonde (AIF) og institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter): 
Direktivet finder ikke anvendelse på alternative investeringsfonde (AIF) og institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

Direktivet finder anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) og andre forvaltere af investeringsfonde, hvis de opfylder kravene til de omfattede meget store virksomheder.

Virksomheders frivillige anvendelse af direktivets regler

Nogle virksomheder vil formentlig fremover i nogle tilfælde anse det for at være hensigtsmæssigt, at de frivilligt anvender direktivets regler helt eller delvist på virksomhederne selv og deres forretningspartnere i deres aktivitetskæder eller på bestemte dele af forholdene og aktiviteterne hos virksomhederne selv og deres forretningspartnere i deres aktivitetskæder.

Virksomheder kan have forskellige formål med dette, varetage forskellige hensyn med dette og arbejde for at opnå bestemte virkninger i forbindelse dermed. Det kan være for at undgå og begrænse negative virkninger og risici i forbindelse med bæredygtighedsforhold og for at skabe og fremme positive virkninger og udnytte muligheder for positive virkninger i forbindelse med bæredygtighedsforhold. Virksomheder kan ønske at gøre dette både i forhold til interne finansielle og kommercielle virkninger og mulige virkninger for virksomhederne selv i forbindelse med bæredygtighedsforhold og 
og i forhold til virksomhedernes eksterne påvirkninger af bæredygtighedsforhold.

Direktivets formål og positive virkninger i forhold til due diligence vedrørende bæredygtighedsforhold vil også kunne realiseres ved virksomheders frivillige anvendelse af direktivets regler. 

Meget store virksomheder, der på et bestemt tidspunkt senere bliver omfattet af direktivet, kan inden da anvende direktivets regler helt eller delvist på virksomhederne selv og deres forretningspartnere i deres aktivitetskæder eller på bestemte dele af forholdene og aktiviteterne hos virksomhederne selv og deres forretningspartnere i deres aktivitetskæder, i det omfang virksomhederne finder det hensigtsmæssigt og gerne vil gøre det.

Små, mellemstore og store virksomheder, som ikke er eller bliver omfattet af direktivet, kan på samme måde også anvende direktivets regler helt eller delvist på virksomhederne selv og deres forretningspartnere i deres aktivitetskæder eller på bestemte dele af forholdene og aktiviteterne hos virksomhederne selv og deres forretningspartnere i deres aktivitetskæder, i det omfang virksomhederne finder det hensigtsmæssigt og gerne vil gøre det. Nogle af grundene dertil kan være, at virksomhederne selv finder det hensigtsmæssigt og gerne vil gøre det, eller at virksomhederne kommercielt bliver nødt til at gøre det eller bliver bedt om at gøre det, fordi virksomhederne er leverandører eller underleverandører til meget store virksomheder, som er omfattet af direktivet. 

For omfattede meget store regulerede finansielle virksomheder, der yder lån, kredit eller andre finansielle tjenesteydelser, omfatter den regulerede "aktivitetskæde" efter direktivet ikke deres forretningspartnere på kundesiden (nedstrøms i aktivitetskæden) i senere led, som modtager sådanne tjenesteydelser. Omfattede meget store regulerede finansielle virksomheder, der rådgiver og bistår investorer, kan dog frivilligt anvende direktivets regler, når de rådgiver og bistår investorerne i forbindelse med deres investeringer og mulige investeringer i andre virksomheder. De finansielle virksomheder vil dermed kunne udføre og oplyse til investorerne at de udfører due diligence vedrørende bæredygtighed i overensstemmelse med direktivets regler derom. Det vil formentlig kunne være et forhold, som fremover vil kunne være af væsentlig betydning for nogle investorer. 

Omfattede meget store regulerede finansielle virksomheder, der selv foretager investeringer, kan også frivilligt anvende direktivets regler, i forbindelse med deres investeringer og mulige investeringer i andre virksomheder. Det vil for eksempel formentlig kunne være relevant for nogle pensionsselskaber og forsikringsselskaber, når de foretager deres investeringer. De finansielle virksomheder vil dermed kunne udføre og oplyse til deres kunder at de udfører due diligence vedrørende bæredygtighed i overensstemmelse med direktivets regler derom. Det vil formentlig kunne være et forhold, som fremover vil kunne være af væsentlig betydning for nogle af deres kunder. Det kan for eksempel være kunder i et pensionsselskab eller et forsikringsselskab, som syntes det er væsentligt, at selskabet foretager due diligence vedrørende bæredygtighed i forbindelse med selskabets investeringer.

Generelt om direktivets vigtigste indhold og virkninger

Direktivet fastsætter regler om forpligtelser for omfattede virksomheder i forhold til faktiske og potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet. 

Virksomhederne er forpligtede til at identificere og i nødvendigt omfang forhindre, standse, afbøde eller begrænse negative indvirkninger fra deres aktiviteter på menneskerettigheder og miljøet. Negative indvirkninger på menneskerettigheder kan for eksempel være børnearbejde eller forskelsbehandling. Negative indvirkninger på miljøet kan for eksempel være 
udledning af CO2 eller andre drivhusgasser eller tab af biodiversitet.

Direktivet har til formål at fastsætte en ramme for at fremme bidrag fra virksomheder, der opererer på det indre marked i EU, til en neutral og grøn økonomi. Det skal ske i overensstemmelse med den europæiske grønne aftale og FN's mål for bæredygtig udvikling.

Direktivet har store og væsentlige virkninger i forhold til virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed inden for direktivets anvendelsesområde og i forhold til de omfattede meget store virksomheder og deres forretningspartnere i deres aktivitetskæder.

Direktivet og dets anvendelse i praksis vil have stor betydning for virksomheders aktiviteter og arbejde vedrørende bæredygtighed. På engelsk omtales bæredygtighed ofte som forhold vedrørende Environmental, Social and Governance (ESG). Det omfatter forhold vedrørende miljø og klima ("E"), menneskerettighedsforhold, arbejdstagerforhold og andre sociale forhold ("S") og ledelsesmæssige forhold ("G").

Direktivet forpligter visse meget store virksomheder til at udføre due diligence-processer vedrørende bæredygtighed. De skal gøre det for at identificere, forebygge, standse, afbøde og tage ansvar for faktiske og potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet fra aktiviteter udført af virksomhedernes selv, deres datterselskaber og deres forretningspartnere i deres aktivitetskæder.

Virksomhedernes vigtigste forpligtelser

Virksomhederne skal integrere due diligence i forbindelse med bæredygtighed i deres politikker, procedurer og aktiviteter, foretage relaterede investeringer, forsøge at få kontraktlige garantier vedrørende bæredygtighed fra deres forretningspartnere og yde støtte til små og mellemstore forretningspartnere for at støtte dem i deres arbejde i forhold til bæredygtighed.

Virksomhederne skal søge at identificere, forebygge, standse, afbøde og tage ansvar for faktiske og potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet som følge af aktiviteter udført af virksomhederne selv, deres datterselskaber eller deres forretningspartnere i virksomhedernes aktivitetskæder.

Virksomhederne skal vedtage og gennemføre en omstillingsplan til modvirkning af klimaændringer. Omstillingsplanen skal have til formål at sikre, gennem virksomhedens bedste indsats, at dens forretningsmodel og strategi er forenelige med overgangen til en bæredygtig økonomi og med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C.

Virksomhederne kan blive ansvarlige for manglende opfyldelse af deres forpligtelser efter direktivet.

Virksomhedernes kommunikation om bæredygtighedsforhold omfattet af direktivet

En omfattet virksomhed skal årligt aflægge en rapport om de forhold og spørgsmål vedrørende bæredygtighed, som er omfattet af direktivet.

Virksomheden skal gøre dette ved at offentliggøre en årlig redegørelse på virksomhedens websted.

Virksomheden skal offentliggøre den årlige redegørelse inden for en rimelig frist. Det skal dog ske senest 12 måneder efter balancetidspunktet for det regnskabsår, for hvilket opgørelsen er udarbejdet. For så vidt angår virksomheder, der frivilligt rapporterer i overensstemmelse med EU’s direktiv 2013/34
(om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer), skal det dog ske senest på datoen for offentliggørelsen af årsregnskabet.

Virksomheden skal offentliggøre den årlige redegørelse som del af dens årsrapport, hvis virksomheden er omfattet af EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering. Det skal ske efter en række rapporteringsstandarder.

Reglerne derom følger af EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering. På engelsk omtales det som Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Det er gennemført i dansk ret ved lov nr. 480 af 2. maj 2024 lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love (vedrørende gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og EU-direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet m.v.).

Direktivets indirekte virkninger í forhold til små, mellemstore og store virksomheder, som er leverandører eller underleverandører til meget store virksomheder

Små, mellemstore og store virksomheder, som er leverandører eller underleverandører til meget store virksomheder, vil også indirekte kunne blive forpligtet til at udføre tilsvarende due diligence-processer og foretage tilsvarende rapportering gennem krav derom fra de meget store virksomheder. 

Myndigheders tilsyn og afgørelser og virksomheders straf for overtrædelse af direktivets regler

Nationale myndigheder vil føre tilsyn med de omfattede virksomheders overholdelse af direktivets regler. 

Hvis virksomheder overtræder reglerne, vil de kunne blive pålagt sanktioner i form af påbud om overholdelse af reglerne og bøde for overtrædelserne fra myndighederne og kunne blive straffet ved domme under strafferetlige sager ved domstole. 

En bøde vil blive beregnet ud fra en procentsats af virksomhedens nettoomsætning på verdensplan.

Efter national ret må maksimumgrænsen for en økonomisk sanktion i form af en bøde ikke være mindre end 5 % af virksomhedens nettoomsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for året for afgørelsen om pålæggelsen af bøden.

Beslutninger om at pålægge sanktioner offentliggøres af de nationale myndigheder.

Virksomheders erstatningsansvar over for påvirkede personer og parter for manglende opfyldelse af forpligtelser efter direktivet

En virksomhed, der ikke opfylder sine forpligtelser vedrørende due diligence i forbindelse med bæredygtighed efter direktivet, kan blive civilretligt erstatningsansvarlig for skader, der forårsages som følge deraf hos en fysisk eller juridisk person. 

En virksomhed kan generelt blive ansvarlig for en skade, der er forvoldt på en fysisk eller juridisk person, forudsat at virksomheden forsætligt eller uagtsomt har undladt at overholde forpligtelser efter direktivet, som har til formål at beskytte den fysiske eller juridiske person, og at denne undladelse har resulteret i en skade på den fysiske eller juridiske persons juridiske interesser, der er beskyttet efter national lovgivning. 

Indberetning af overtrædelser og beskyttelse af indberettende personer

Nationale myndigheder skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at EU-regler om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, finder anvendelse på indberetning af overtrædelse af de nationale retsregler, der gennemfører direktivet, og beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser. 

Offentlig støtte, offentlige udbud og offentlige koncessioner

Nationale myndigheder skal sikre, at opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af de nationale retsregler, der gennemfører direktivet, eller deres frivillige gennemførelse, betragtes som et miljømæssigt eller socialt aspekt, som ordregivende myndigheder kan tage hensyn til. Dels som en del af tildelingskriterierne for offentlige kontrakter og koncessionskontrakter. Dels som en miljømæssig eller social betingelse, som de ordregivende myndigheder i overensstemmelse med reglerne derom kan fastsætte i forbindelse med opfyldelsen af offentlige kontrakter og koncessionskontrakter.

Du er velkommen til at kontakte os

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil drøfte direktivet og dets mulige fremtidige virkninger i forhold til din virksomhed eller dit arbejde med bæredygtighed eller forhold i forbindelse dermed.