Når direktøren må gå: Hvordan siger man ordentligt farvel?
podcast
21 Oct 2025
Når en direktør ufrivilligt må forlade virksomheden, er det sjældent uden følelser – og ofte heller ikke uden juridiske spørgsmål.
For hvad betyder det for direktøren, når afskeden kommer pludseligt og uden forklaring? Og hvilket ansvar har bestyrelsen for at sikre en proces, der både er juridisk korrekt og menneskeligt ordentlig?
Når jura og følelser mødes i et af erhvervslivets mest sårbare øjeblikke – hvordan sender man så direktøren godt videre?
Dette er spørgsmål, vi bringer op i denne episode af På forkant med juraen, hvor advokat og partner med speciale inden for ansættelsesret har fået besøg af Anita Sundby, tidligere topleder, som deler sin personlige oplevelse af at blive afskediget.
Episodens faste vært er journalist Magnus Krabbe.