Up Again: Hjælpepakker og skatteforhold

Hjælpepakker og skatteforhold Q&A
Hvordan skal man forholde sig for at kunne benytte sig af de skattemæssige tiltag i forbindelse med krisen, herunder a. indhold og anvendelse b. om tidspunktet for forventet udfasning er ved eller efter genåbningen; og c. om der er overgangsperioder, der kunne være gældende.

Indkomstskat

Betalingsfristen vedrørende indbetaling af A-skat (herunder AM-bidrag) forlænges i 5 måneder for månederne april, maj og juni; dvs. at indbetaling af den A-skat, der er indeholdt for april, og som normalt skal betales i maj, først skal betales i september osv.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan udskyde betaling af B-skat og foreløbigt AM-bidrag indeholdt for henholdsvis april og maj til henholdsvis juni og december.

En privatperson kan til enhver tid ændre sin forskudsopgørelse og således ændre (nedsætte) sin indbetaling af A-skat og AM-bidrag.

 

Moms: Fristen for angivelse og betaling af moms er blevet forlænget.

For store virksomheder udskydes angivelses- og betalingsfristen for 2. kvartal 2020 i 30 dage.
 

For mellemstore virksomheder rykkes angivelses- og betalingsfristen for 1. kvartal 2020 med tre måneder, og for små virksomheder rykkes den med seks måneder for 1. halvår 2020.

Fristen for indberetning af EU-salg uden moms er ikke rykket. Dette gælder også fristen for angivelse af one stop moms.

Herudover kan små og mellemstore virksomheder ansøge om at optage et rentefrit lån svarende til den angivne moms for sidste momsperiode af 2019.

Skal virksomheder tage særlige skridt for at kunne forberede sig til udfasningen af disse skattemæssige tiltag, fx nye frister for a. Betalingsforpligtelser (og således sandsynligheden for pres på likviditeten); og/eller b. Indberetning/angivelse?

Virksomheder skal udvise forsigtighed mht. likviditeten; i september skal de ud over at indbetale A-skat og AM-bidrag for lønudbetalinger for april også indbetale A-skat og AM-bidrag for lønudbetalinger for august.

Små og mellemstore virksomheder skal angive og betale moms for to momsperioder på samme tid, hvilket betyder, at de kan komme til at opleve et pres på likviditeten på det tidspunkt, hvor der både skal angives og betales moms.

Hvilke skattetyper kunne komme til at stige, således at man kan få reduceret den økonomiske byrde i kølvandet på krisen, fx a. er der politiske løfter eller tendenser, der kunne antyde, i hvilken retning en eventuel skattestigning vil gå i fremtiden (fx opretholdelse af en lav selskabsskat og en samtidig forhøjelse af den personlige formueskat) b. tiltag til udvidelse af beskatningsgrundlaget, fx beskatning af digitale ydelser, samt forebyggende tiltag i retning af OECD/G20s samlede handlingsplan til bekæmpelse af international skatteudnyttelse (Inclusive Framework), BEPS (Base Erosion and Profit Shifting) (”BEPS 2,0”)

Det ser ikke ud til, at der bliver indført nye eller højere skatter som følge af coronasituationen.

Er der andet, som virksomhederne i Danmark burde overveje, fx at a. ændre tidligere indberetninger/angivelser med henblik på fremføring af underskud; b. revidere eller ajourføre foreløbige skatteansættelser; c. få fradrag for udgående moms på tab på debitorer.

Hvis en virksomheds underskud er relateret til udgifter til forskning og udvikling, kan virksomheden få udbetalt skatteværdien (skattekredit) af underskuddet i stedet for at fremføre underskuddet. Udbetalinger af skatteværdien er rykket frem, således at udbetalinger vedrørende underskud i skatteindkomståret 2019 kan ske allerede i juni 2020 (i stedet for november).

Ansøgning om fradrag for udgående moms af tab på debitorer er altid tilrådeligt.

Lovændringer: er der yderligere tiltag eller støtteforanstaltninger, der er indført som følge af pandemien, og som jeg måske ikke tidligere har overvejet?

Der er ikke indført konkrete lovændringer inden for insolvens og rekonstruktion.

Regeringen har dog indført en række hjælpepakker:

De faste omkostninger

Regeringen vil give kompensation til virksomheder for nogle eller alle faste omkostninger (herunder husleje, leasingafgifter, og øvrige faste udgifter), forudsat at visse betingelser er opfyldt. Kompensationen dækker mellem 25 og 100 % af virksomhedernes faste omkostninger, alt afhængig af nedgangen i omsætningen i den pågældende virksomhed. Ordningen henvender sig til virksomheder, hvor omsætningsnedgangen er mindst 40 %.

De virksomheder, der er påbudt lukkede, kan opnå 100 % i kompensation.

Loftet for kompensationen er DKK 110 mio. pr. virksomhed, og der ydes dækning for de faste omkostninger i perioden fra 9. marts 2020 til 8. juli 2020.

Hvis en virksomhed ansøger om kompensation, der overstiger DKK 60 mio., er det en betingelse, at virksomheden ikke udbetaler udbytte til sine kapitalejere i 2020 og 2021.

Kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende og freelancere

Virksomheder med op til 25 fuldtidsansatte kan ansøge om at få kompensation, hvis de oplever en omsætningsnedgang på mindst 30 %.

Kompensationen dækker op til 90 % af den forventede omsætningsnedgang sammenlignet med den gennemsnitlige omsætning, der fremgår af årsrapporterne for de sidste tre år.

Kompensationen er på max. DKK 23.000 pr. måned pr. virksomhed, og ordningen gælder fra 9. marts 2020 til 8. juli 2020.

Yderligere økonomisk støtte

Private virksomheder, der er registreret i CVR, og som står over for at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstyrken eller mindst 50 ansatte som følge af COVID-19 kan i stedet vælge at hjemsende deres medarbejdere i en periode med fuld løn og opnå ret til lønkompensation fra den danske stat.

For at opnå ret til kompensation gælder, at (i) den hjemsendte medarbejder skal afholde fem ferie- eller afspadseringsdage i kompensationsperioden, (ii) virksomheden fravælger eksisterende ordninger for hjemsendelse uden løn, (iii) virksomheden ikke får dækket de samme omkostninger ved andre hjælpepakker, og at (iv) virksomheden betaler medarbejderens aftalte løn i hjemsendelsesperioden.

Lønkompensationen for en fuldtidsansat medarbejder udgør 75 % af den pågældende medarbejders bruttoløn (dog maksimalt DKK 30.000 pr. måned). For timelønnede udgør lønkompensationen 90 % (dog maksimalt DKK 30.000 pr. måned).

Nye regler i banksektoren

Som følge af COVID-19 er den kontracykliske kapitalbuffer blevet frigivet. Således har finansieringsinstitutterne nu øget udlånskapaciteten over for selskaber, der oplever nedgang i omsætningen. Et selskab vil derfor med fordel kunne kontakte sin bank med henblik på at forhandle sig frem til bedre lånevilkår.

Ydermere er der åbnet for en ny garantiordning for både SMV’er og store virksomheder, der oplever eller forventer at opleve et omsætningstab på mindst 30% som følge af COVID-19-pandemien. Garantiordningen giver Vækstfonden mulighed for at stille garanti for op til 70 % af udlån, der ydes af banker og leasingselskaber m.fl., hvis det långivende selskab indgiver ansøgning herom. Hvis virksomheden opfylder betingelserne for at modtage garantien, er der mulighed for at få forbedret virksomhedens likviditet ved at forhandle lånevilkårene med virksomhedens långiver.

Hvad er vigtigt at overveje i forbindelse med det økonomiske beredskab, der skal til ved genåbning af virksomheden, og har regeringen givet adgang til økonomiske hjælpepakker for virksomheder under genåbning?

Hvis din virksomhed har været lukket midlertidigt, vil der i flere tilfælde være en periode mellem tidspunktet for afholdelse af omkostningerne i forbindelse med genåbningen af virksomheden og tidspunktet for den forventede indtægt.  Vi anbefaler dig at overveje, hvordan denne periode skal finansieres.  Vær opmærksom på, at hvis du endnu ikke fuldt ud har udnyttet din revolverende kreditfacilitet, vil der i tilfælde af fortsættende misligholdelse sandsynligvis blive lukket for muligheden for at trække yderligere på denne kreditfacilitet.

Regeringen har indført en række hjælpepakker med henblik på at hjælpe både selskaber og mindre virksomheder. Hos DLA Piper Denmark har vi udarbejdet en oversigt over alle hjælpepakkerne, og hvilke virksomheder pakkerne henvender sig til her.

Hvordan vil finansieringen af genåbningen, herunder yderligere gældsætning, påvirke din virksomheds finansielle eller ikke-finansielle covenants?

Inden det overvejes at finansiere genåbningen ved yderligere gældsætning, anbefaler vi, at man gennemgår sin kreditaftale for at være sikker på at have overblikket over de gældende forpligtelser og covenants, og i god tid tage fat i sine långivere for at få diskuteret og forhandlet en ordning for den nuværende situation på plads. Det kan være, at den nuværende gearing har nået sit maksimum, og derfor vil enhver yderligere gældsætning udløse misligholdelse. Hvis renten ydermere er underlagt en rentejusteringsmekanisme (ratchet), vil renten sandsynligvis stige.

Hvis der er behov for yderligere gældsætning, skal det overvejes, om der er behov for et frafald af eller en fuldstændig genberegning af covenants ved fremtidige testdatoer (og siden kan det også overvejes, hvornår det vil være et godt tidspunkt at prøve at fastlægge, hvad disse genberegnede covenants skal være), og om den yderligere finansiering kan opnås ved hjælp af dine nuværende låne- og kreditfaciliteter.

Overvejelserne kan særligt vedrøre (i) nedgangen i omsætning/EBITDA i nedlukningsperioden, (ii) omkostningerne i forbindelse med genåbningen af virksomheden og (iii) betaling af evt. udskudte beløb (fx lejebetalinger, ejendomsskatter, skat og/eller moms).

Er der øvrige foranstaltninger, såsom equity cures eller margin ratchets, der bør tjekkes med henblik på at tilvejebringe likviditet og derved forebygge misligholdelse eller forbedre det finansielle beredskab?

I nogle tilfælde er det ikke muligt at aftale et frafald af eller en ændring i dine finansielle covenants vedrørende vedligeholdelse, så det kan være en god idé at gennemgå de equity cure-rettigheder, der måtte indgå i virksomhedens kreditaftale. Herudover vil der, i betragtning af den negative indvirkning på mange virksomheders økonomiske situation, sandsynligvis ske det, at hvis den rente, der betales, er underlagt en rentejusteringsmekanisme (ratchet), vil renten stige efterhånden som den økonomiske situation forværres (dvs. efterhånden som gældsætningen stiger), og renten sættes som regel på det højeste niveau i tilfælde af fortsættende misligholdelse.

Generelt vil vi anbefale, at virksomheden gennemgår sin kreditaftale for at være sikker på at have overblikket over de gældende forpligtelser og covenants, og i god tid tage fat i sine långivere for at få diskuteret og forhandlet en ordning for den nuværende situation på plads. Regeringen har opfordret de danske finansielle institutioner til at være fleksible, når der forhandles løsninger med låntagerne, der er ramt af COVID-19-krisen.

DLA Piper Denmark har udgivet både et nyhedsbrev og en podcast, Låneaftaler, om emnet ”COVID-19: Hvordan krisen kan påvirke dine låne- og finansieringssaftaler”. Link her.

Hvilke praktiske foranstaltninger skal overvejes i relation til revisionskrav?

Overvej fristerne for, hvornår der skal indgives reviderede regnskaber til dine långivere samt dine revisorers muligheder for rent praktisk at udføre revisionen.  Vil revisorerne have tilstrækkeligt med tid og adgang til at kunne indhente tilstrækkeligt og relevant materiale og færdiggøre deres rapport inden fristens udløb.

Herudover, og som en del af regeringens hjælpepakker, er nogle af fristerne for, hvornår danske selskaber skal have indgivet deres årsrapporter til Erhvervsstyrelsen, blevet udskudt for at løse dette. Imidlertid skal man også sikre sig, at de rapporteringsforpligtelser, der er aftalt med ens långivere, også er overholdt eller om muligt udskudt. Generelt vil vi anbefale, at virksomheden gennemgår sin kreditaftale for at være sikker på at have overblikket over de gældende forpligtelser og covenants, og i god tid tage fat i sine långivere for at få diskuteret og forhandlet en ordning for den nuværende situation på plads.

DLA Piper Denmark har udgivet både en podcast, Låneaftaler, og et nyhedsbrev om emnet ”COVID-19: Hvordan krisen kan påvirke dine låne- og finansieringssaftaler”. Link her.

Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg får brug for ændringer eller frafald i forbindelse med min lånedokumentation (herunder i forbindelse med finansielle covenants)?

Her skal man overveje, hvor mange af ens långivere der skal give samtykke til den foreslåede ændring eller det foreslåede frafald. Ændringer i de finansielle covenants vil som hovedregel kræve samtykke fra et (kvalificeret) flertal af långiverne (som regel 662/3%).

Rent praktisk er det vores erfaring, at långiverne er mere modtagelige over for anmodninger om ændringer eller frafald, hvis låntageren præsenterer dem for velgennemtænkte og -underbyggede planer for håndtering af forholdene i virksomheden ledsaget af dækkende dokumentation/prognoser.

Generelt vil vi anbefale, at virksomheden gennemgår sin kreditaftale for at være sikker på at have overblikket over de gældende forpligtelser og covenants, og i god tid tage fat i sine långivere for at få diskuteret og forhandlet en ordning for den nuværende situation på plads.

DLA Piper Denmark har udgivet både et nyhedsbrev og en podcast, Låneaftaler, om emnet ”COVID-19: Hvordan krisen kan påvirke dine låne- og finansieringssaftaler”. Link her.

Samarbejdet med kreditorerne, herunder ændringer og frafald - Obligationer: a. Hvem skal jeg underrette, hvis jeg ikke kan overholde vilkårene i mine obligationskontrakter?

Dette afhænger af obligationernes vilkår og betingelser. Typisk vil det fremgå af vilkårene og betingelserne, at udstederen er forpligtet til at underrette repræsentanten for obligationerne (med kopi til obligationsejerne) om enhver begivenhed eller omstændighed, der er, eller som kunne udgøre, misligholdelse af obligationerne. 

I obligationsdokumenterne kan det også anføres, at en sådan underretning kun skal gives fra udstederen til repræsentanten, der så er forpligtet til at underrette obligationsejerne.

Hvis obligationerne er noterede, skal du, ud over den gældende lovgivning (som fx EU’s markedsmisbrugsforordning nr. 596/2014), også kigge nærmere på de regler for udstedere, der gælder på den pågældende børs, for at være sikker på, at disse er overholdt. Typisk vil en udsteder af noterede danske obligationer også skulle foretage indberetning til Finanstilsynet på de hertil beregnede web-formularer på Finanstilsynets hjemmeside og udsende en selskabsmeddelelse, der skal sendes til den pågældende børs og offentliggøres på udstederens hjemmeside.

Samarbejdet med kreditorerne, herunder ændringer og frafald - Obligationer: b. Hvilke skridt skal jeg tage, hvis jeg får brug for at bede om, at vilkår i de obligationer, som min virksomhed har udstedt, frafaldes eller ændres?

Der er ingen bestemmelser i dansk lovgivning om frafald eller ændringer vedrørende obligationsvilkår. Ændringer/frafald er underlagt vilkårene for obligationsudstedelsen. Generelt kan udstederen og repræsentanten aftale at frafalde eller ændre et eller flere af vilkårene, under forudsætning af at et sådant frafald eller en sådan ændring ikke har nogen negativ indvirkning på obligationsejernes interesser, eller at et sådant frafald eller en sådan ændring er et krav i medfør af gældende ret, en domstolsafgørelse eller en administrativ afgørelse.

Hvis dette imidlertid ikke er tilfældet, skal udstederen enten (i) indkalde til obligationsejermøde, eller (ii) rette henvendelse til repræsentanten, der så vil være forpligtet til at indkalde til obligationsejermøde med det formål at godkende det pågældende frafald eller den pågældende ændring.

Hvis obligationerne er noterede, skal du, ud over den gældende lovgivning (som fx EU’s markedsmisbrugsforordning, nr. 596/2014), også kigge nærmere på de regler for udstedere, der gælder på den pågældende børs, for at være sikker på, at disse er overholdt. Typisk vil en udsteder af noterede danske obligationer også skulle foretage indberetning til Finanstilsynet på de hertil beregnede web-formularer på Finanstilsynets hjemmeside og udsende en selskabsmeddelelse, der skal sendes til den pågældende børs og offentliggøres på udstederens hjemmeside.

Samarbejdet med kreditorerne, herunder ændringer og frafald - Obligationer: c. Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg ønsker at kontakte obligationsejerne og afholde møde med henblik på at opnå enighed om ændringer i vilkårene i de obligationer, som min virksomhed har udstedt?

Der er ingen bestemmelser i dansk lovgivning om indkaldelse til obligationsejermøder. Indkaldelse til obligationsejermøder er underlagt vilkårene for obligationsudstedelsen eller særskilte aftaler, fx aftalen med repræsentanten, og typisk kan både udstederen og obligationsejerne indkalde til obligationsejermøde. Det kan aftales, at obligationsejernes ret til at indkalde til obligationsejermøde er begrænset til fx anmodning fra obligationsejere, der ejer mindst 1/10 af obligationernes samlede hovedstol.

Antallet af obligationsejere, der kræves til vedtagelse af en ændring, er forskellig ved hver obligationsudstedelse og afhænger af det/de forhold, der skal drøftes. Det påkrævede flertal kan være alt lige fra simpelt flertal (dvs. på mere end 50 %) til kvalificeret flertal på 66-80 % af obligationsejerne.

Hvis obligationerne er noterede, skal du, ud over den gældende lovgivning (som fx EU’s markedsmisbrugsforordning nr. 596/2014), også kigge nærmere på de regler for udstedere, der gælder på den pågældende børs for at være sikker på, at disse er overholdt. Typisk vil en udsteder af noterede danske obligationer også skulle foretage indberetning til Finanstilsynet på de hertil beregnede web-formularer på Finanstilsynets hjemmeside og udsende en selskabsmeddelelse, der skal sendes til den pågældende børs og offentliggøres på udstederens hjemmeside.

Er adgangen til finansiering eller hjælpepakker ifm. genåbning enten (a) betinget af, at overskuddet går til grønne eller sociale formål, eller (b) bundet op på bæredygtige formål? Hvilke formål eller løsninger er der i givet fald tale om?

Regeringen har indført en række hjælpepakker med henblik på at støtte virksomheder og borgere, så de kommer igennem COVID-19-krisen uden alt for store tab. Hjælpepakkerne er indført med henblik på at yde økonomisk bistand i forskellige situationer, og der gælder forskellige vilkår for hjælpepakkerne. Hjælpepakkerne er hverken betinget af, at overskuddet går til grønne eller sociale formål, eller bundet op på bæredygtige formål. Virksomhederne kan gøre brug af mere end en hjælpepakke. Det er dog ikke muligt at opnå kompensation for et tab mere end en gang.

Hos DLA Piper Denmark har vi udarbejdet en oversigt over alle hjælpepakkerne, og hvilke virksomheder pakkerne henvender sig til her.