En hjemsendt medarbejder, der vender tilbage på arbejde, vil som hovedregel genoptage arbejdet på de vilkår, der var gældende for ansættelsesforholdet på tidspunktet for hjemsendelsen.
Den måde, den daglige arbejdstid har været tilrettelagt på, gælder fortsat. Hvis en arbejdsgiver har behov for at ændre i arbejdstiden for at håndtere udfordringerne ved en gradvis genåbning, fx ved at bede fuldtidsansatte om at arbejde på deltid, kan dette alene ske i henhold til gældende lov, overenskomster, lokalaftaler og personalepolitikker.
Som udgangspunkt vil det være muligt at indgå individuelle, frivillige aftaler med en medarbejder.
En arbejdsgiver skal give medarbejderne en dags varsel om, at de skal vende tilbage til arbejdspladsen. Dette varsel på en dag gælder også, hvis arbejdsgiveren har gjort brug af lønkompensationsordningen eller arbejdsfordelingsordningen.
Arbejdsgiveren skal sikre, at der gives skriftligt varsel.
Som hovedregel er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at inddrage medarbejderne/repræsentanter for medarbejderne i genåbningsprocessen, men det kan anbefales for at sikre en smidig overgang.
Det kommer an på den konkrete virksomhed/branche. Erhvervsministeriet, Styrelsen for Patientsikkerhed og Beskæftigelsesministeriet har udstedt forskellige retningslinjer for konkrete typer af virksomheder/brancher:
Det er arbejdsgiverens ansvar at skabe et sikkert fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det betyder, at arbejdsgiveren har en forpligtelse til at tage skridt til, at smittespredning af COVID-19 forebygges så effektivt som muligt.
Arbejdsgiveren bør tilrettelægge arbejdet således, at medarbejderne kan holde afstand, har mulighed for at vaske hænder og bruge håndsprit samt kan minimere fysisk kontakt med andre, ligesom arbejdsgiveren bør sikre, at der foretages regelmæssig rengøring. Hvis der er medarbejdere, der deles om en arbejdsstation, skal det sikres, at skrivebord og fælles udstyr rengøres mellem hvert skift.
Alle medarbejdere skal oplyses om god håndhygiejne (håndvask/håndsprit) og andre relevante hygiejneregler. Arbejdsgiveren skal sikre, at der er adgang til vand og sæbe eller håndsprit for alle medarbejdere.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der foretages grundig rengøring af kontaktpunkter med særlig fokus på toiletter, håndvaske, håndtag, gelændere, bordflader mv., der ofte berøres.
Hvis medarbejderne ikke har faste arbejdsstationer, skal arbejdsgiveren sikre grundig rengøring af hver arbejdsstation, når en medarbejder forlader arbejdsstationen, inden den næste medarbejder overtager den.
Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til alle lande indtil den 31. maj 2020. Afhængig af omstændighederne og af, hvordan COVID-19-pandemien udvikler sig, kan denne dato ændre sig, hvis det bliver nødvendigt. Det anbefales, at arbejdsgiverne holder sig opdaterede via Udenrigsministeriets hjemmeside.
En medarbejder er forpligtet til at møde på arbejde, selvom skolerne er lukkede. Medarbejderen skal derfor finde alternative pasningsmuligheder til barnet, hvis skolerne fortsat er lukkede. Det er dog muligt for arbejdsgiveren og medarbejderen at indgå en aftale om at arbejde hjemmefra, så længe skolerne er lukkede.
Nyheder
Klik her og besøg vores COVID-19 nyhedsoverblik.