Nyt fra IP & Markedsføring - Oktober 2023

DLA Pipers erfarne team inden for IP- og markedsføringsret giver dig et overblik over de seneste interessante nyheder fra indenfor IPR, markedsføringsret og e-handel.

I denne artikel får du overblik over disse sager:

• Forbrugerombudsmanden har stævnet Jyske Bank om negative renter
• ALKA dømt for vildledende markedsføring
• Virksomheder kan ikke overdrage retten til at trække penge fra forbrugeres konti
• T. Hansen havde ikke krænket varemærket TREK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil holde dig opdateret på, hvad der sker inden for IP og markedsføringsret.

Forbrugerombudsmanden har stævnet Jyske Bank

Forbrugerombudsmanden har stævnet Jyske Bank med det formål at afdække, om banken havde det nødvendige juridiske grundlag for at pålægge og opkræve negative renter på opsparingskonti uden accept fra deres kunder.

Jyske Bank havde indført negative renter på en eller flere kontotyper i perioden fra december 2019 til september 2022. Bankens almindelige forretningsbetingelser var gældende for alle kundeaftaler og fastslog, at rentesatser var variable, hvilket betød, at banken kunne ændre dem. 
Med stævningen ønsker Forbrugerombudsmanden at få vurderet, om disse rentevilkår var urimelige, især efter bankens ændringer, der tillod ændringer i renten for både indlån og udlån for at styrke bankens økonomi.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden, at man forud for stævningen forsøgte at nå til enighed med Jyske Bank, men at banken ikke er enig i Forbrugerombudsmandens juridiske synspunkter.
Forbrugerombudsmands har understreget, at når kunder indgår en aftale med deres bank, kan banken ikke ændre væsentlige vilkår uden kundernes samtykke.

Sagen vedrører ikke alle typer af indlånskonti, men konti hvor kunderne havde begrænset mulighed for at flytte deres midler, når banken indførte negative renter. Dette inkluderer børne- og pensionsopsparinger samt andre konti med lang opsigelsesperiode.

Ifølge lovgivningen har alle ret til enkle lønkonti, hvor de kan modtage løn og betale regninger. Forbrugerombudsmanden mener, at dette betyder, at bankerne ikke kunne pålægge negative renter for indlån på sådanne konti, men kun opkræve rimelige gebyrer. Dette spørgsmål vil også blive prøvet ved domstolene.

Sagen er interessant både for virksomheder og forbrugere, og også udenfor den finansielle sektor. Mange virksomheder ønsker at kunne foretage mindre ændringer af vilkår i løbende kontraktsforhold. Hvis ændringerne forringer en forbrugers retsstilling i forhold til det aftalte  udgangspunkt,  vil aftalevilkåret som hovedregel være ugyldigt.  Vi ser fortsat et antal sager på området. Senest har Forbrugerombudsmanden i årsberetningen fra 2022 oplistet en række sager, hvor man har vurderet, at erhvervsdrivendes ensidige vilkårsændringer var ugyldige.

ALKA dømt for vildledende markedsføring

Forsikringsselskabet ALKA havde i perioden 2016-2017 markedsført en bilforsikring i tv med udsagn som: ”Hvis du får en skade, sætter vi ikke prisen op”.

Det fremgik dog af ALKA’s forsikringsbetingelser, at prisen på forsikringen efter en skade kunne forhøjes, og at en skade medførte udsættelse af en årlig præmienedsættelse og forhøjelse af forsikringens selvrisiko.
Højesteret fandt, at udsagnet om at skader ikke medførte prisforhøjelser, gav gennemsnitsforbrugeren indtryk af, at en skade ville være prisneutral for kunden, og at ALKA derfor ikke ville kunne forhøje prisen ved skader. På den baggrund fandt Højesteret, at udsagnet var vildledende efter markedsføringslovens § 5.

Højesteret fandt også, at det var uden betydning, at ALKA efterfølgende undlod at bruge muligheden i forsikringsvilkårene om at forhøje prisen eller selvrisikoen efter en skade.

Højesteret fastsatte straffen til en bøde på kr. 16.900.000, hvilket er det dobbelte af tv-reklamens markedsføringsomkostninger på kr. 8.450.000. 
Bøden blev fastsat efter de ”gamle” bøderegler, gældende indtil 2022, hvor bøden i førstegangstilfælde kan tage udgangspunkt i det dobbelte af markedsføringsomkostningerne.

Sagen har forløbet over flere år, idet byretten i 2021 fandt, at ALKA havde overtrådt markedsføringsloven, mens de blev frifundet i Østre Landsret, hvorefter Højesteret nu har idømt selskabet en bøde på 16,9 mio. kr.

Virksomheder kan ikke overdrage retten til at trække penge fra forbrugeres konti

Forbrugerombudsmanden har fastslået, at når forbrugere giver samtykke til, at en virksomhed kan trække betalinger fra deres konto, oprettes en "betalingsaftale" med den pågældende virksomhed. Hvis virksomheden senere overdrager kundeaftaler, som f.eks. abonnementer, til en anden virksomhed, følger betalingsaftalerne ikke automatisk med. Dette fastslår Forbrugerombudsmanden efter at have modtaget henvendelser om retten til at trække betalinger fra forbrugeres konti efter et kreditorskifte.

Disse betalingsaftaler dækker typisk fremtidige betalinger for tjenester som strøm, bredbånd eller abonnementer og giver virksomheden autorisation til at hæve beløbene direkte fra forbrugernes konti.

Når en ny virksomhed overtager en eksisterende kundeaftale, skal virksomheden have nyt, gyldigt samtykke fra forbrugeren for at fortsætte med at trække betalinger automatisk.

Det samme gælder for inkassoselskaber, der overtager en gældspost fra en virksomhed eller et andet inkassoselskab.

Forbrugerombudsmanden har understreget, at betalingstransaktioner kræver aktivt samtykke fra den betalende part, og at dette samtykke kan ikke overføres til andre uden samtykke fra forbrugeren. Selvom moderne betalingssystemer gør det nemmere at betale af på gæld, må det ikke resultere i tab af kontrol over, hvad der trækkes fra ens konto, af hvem og hvorfor. Samtykket til at trække betalinger kan ikke overdrages uden forbrugerens udtrykkelige accept.

T. Hansen havde ikke krænket varemærket TREK ved brug af OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY

Højesteret har i en dom fra 4. oktober fastslået, at T. Hansen Gruppen ikke krænkede TBC's varemærke "TREK" ved brug af mærkerne "OUTTREK" og "OUTTREK TECHNOLOGY" for sportstøj mv.

TBC har siden 1992 haft registreret varemærkeret til TREK for cykler og cykelstel i Danmark og senere for cykler, cykelstel, tilbehør og cykelbeklædningsgenstande i EU.

T. Hansen Gruppen har benyttet OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY for forskelligt sports- og fritidstøj fra 2010, men de havde ikke solgt cykler under disse mærker. Sagen drejede sig for Højesteret bla. om, hvorvidt TBC's varemærke "TREK" var velkendt i Danmark eller andre EU-medlemsstater i 2010, da T. Hansen Gruppen begyndte at bruge deres mærker og om mærkerne i øvrigt var forvekslelige.

Højesteret fandt, at TBC ikke havde bevist, at deres varemærke "TREK" var velkendt i Danmark i den relevante omsætningskreds i 2010, heller ikke selvom den relevante del af offentligheden afgrænses til personer, der kører på cykel som halv- eller helprofessionelle sportsudøvere, og motionister, der køber særligt cykeludstyr og/eller beklædning. Derfor nød varemærket ikke en udvidet beskyttelse som velkendt varemærke.

Spørgsmålet var derefter, om der forelå en krænkelse efter det almindelige princip om forvekslelighed af varemærker. Højesteret fandt ikke, at der var risiko for forveksling eller antagelse af en forbindelse mellem T. Hansen Gruppens varer og TBC's varer.  Højesteret henviser bl.a. til at TBC's varer hovedsageligt blev solgt til professionelle sportsudøvere og motionister med en vis mærkeforståelse, mens T. Hansen Gruppens varer kun blev solgt i deres egne butikker og via deres hjemmeside sammen med andre lavt prissatte varer og kun blev markedsført på T. Hansens egne platforme.

T. Hansens blev på den baggrund frifundet.