Ny temaundersøgelse fra finanstilsynet om bæredygtighedsoplysninger for fonde, der har bæredygtige investeringer som mål

Finanstilsynet igangsatte temaundersøgelsen i juni 2022 med det formål at afdække, om investorer modtager de bæredygtighedsoplysninger, som de er berettiget til, og hvorvidt oplysningerne er givet på en klar, fyldestgørende og forståelig måde. 

De oplysningskrav, som IFS’erne er underlagt, udspringer sig fra EU’s action plan for sustainable finance, nærmere bestemt disclosureforordningen (SFRD). Forordningen trådte i kraft den 10. marts 2021 og regulerer både hvilke oplysninger, der skal offentliggøres, hvornår disse skal offentliggøres og hvordan oplysningerne skal offentliggøres. Afhængig af om IFS’erne fremmer bæredygtige investeringer i medfør af SFRD art. 8 (såkaldte lysegrønne produkter) eller har bæredygtig investeringer som mål i medfør af art. 9 (såkaldte mørkegrønne produkter) er der forskellige oplysningskrav.

Når en fond har bæredygtig investering som mål, skal IFS’et af fonden sikre, at fonden giver en række bæredygtighedsoplysninger, som bland andet omfatter:

• Hvilke bæredygtige investeringsmål fonden bidrager til.
• Hvordan det sikres, at de faktiske investeringer er i overensstemmelse med målene.
• Hvordan bæredygtighedsrisici integreres i investeringsbeslutninger og disse risicis sandsynlige indvirkning på afkastet.

Temaundersøgelsen er det tredje tilsyn af disclosureforordningen.

Følgende resultater fra temaundersøgelsen er det væsentligste for IFS’erne at være opmærksomme på:

• Finanstilsynet fandt, at der generelt oplyser for overordnet om bæredygtighedsforhold. På flere væsentlige områder er oplysningerne desuden utilstrækkelige, da der enten oplyses uklart, inkonsistent eller mangelfuldt.
• Oplysningerne om, hvordan målene skal nås, og hvordan bidraget måles, er generelt mangelfulde eller utilstrækkelige.
• Finanstilsynet bemærker, at prospekterne for flere fonde indeholder utilstrækkelige oplysninger om, hvordan det sikres, at investeringerne ikke gør væsentlig skade på nogen sociale eller miljømæssige mål. Finanstilsynet fandt at forholdet skyldes, at der ikke gives tilstrækkelige oplysninger om IFS’ernes processer og kriterier til at vurdere, hvornår en investering gør væsentlig skade på nogen sociale eller miljømæssige mål.
• Finanstilsynet konstaterer, at flere fonde ikke forholder sig tydeligt til disclosureforordningens definition af bæredygtighedsrisici. Forordningen definerer bæredygtighedsrisiko ”en miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed, som, hvis den opstår, kunne have faktisk eller potentiel væsentlig negativ indvirkning på værdien af en investering”. Finanstilsynet fandt i undersøgelsen i stedet, at prospekterne indeholdt oplysninger om resultatet af fondenes eget arbejde med bæredygtighed og deres arbejdes betydning for afkastet. I enkelte tilfælde, oplyste fondene, at bæredygtighedsrisici potentielt kan have en positiv indvirkning på afkastet. Finanstilsynet finder ikke, at dette er i overensstemmelse med den formelle definition af bæredygtighedsrisiko.

Derudover er det værd at bemærke, at Finanstilsynet har givet alle selskaberne, der indgik i undersøgelsen, et påbud. Hertil udtaler Henrik Brarup Damgaard, kontorchef for tilsynet med ESG hos Finanstilsynet, at ”Det er svært for investorer at forstå, hvad fondens bæredygtighedsmål betyder for den måde, som investorernes midler investeres på, når de enkelte mål eller hvordan målene sikres nået gennem investeringerne ikke fremgår klart og tydeligt af prospektet. For de såkaldte ”fuldt bæredygtige” fonde er det et centralt element i lovgivningen, at der skal redegøres for dette”.

Finanstilsynet vil desuden i løbet af 2023 offentliggøre et notat, som beskriver, hvad Finanstilsynet i undersøgelsen har identificeret som god praksis på området.

Temaundersøgelsen samt de enkelte redegørelser for selskaberne kan tilgås her.