Ofte stillede spørgsmål om Mergers and acquisitions

På denne side finder du svar på nogle af de oftest stilede spørgsmål relateret til Mergers and Acquisitions (M&A). Herfra kan du nemt finde vores hovedsider om hvert enkelt emne. Hvis der er spørgsmål, du ikke kan finde svar på, er du velkommen til at kontakte os.

Hvis du er interesseret i andre emner, så overvej at tage et kig på vores side om:

Hvad vil det sige at være et aktieselskab?

Et aktieselskab (forkortet A/S) er en selskabsform, hvor selskabet ejes af en eller flere kapitalejere, der hver ejer en del af selskabets kapital. Kapitalejerne hæfter alene med deres indskudte kapital, hvorfor man taler om, at der i aktieselskaber er en begrænset hæftelse.

Hvilke krav er der til et aktieselskab?

Fordelene ved at drive virksomhed ved et aktieselskab er blandt andet den begrænsede hæftelse for kapitalejerne, som alene hæfter med vedkommendes indskudte kapital. Hertil kommer muligheden for at tiltrække nye investorer - og derved rejse yderligere kapital - ved aktieudstedelse til offentligheden, f.eks. ved at blive børsnoteret.

Er ApS et aktieselskab?

Nej, et ApS (Anpartsselskab) er ikke et aktieselskab. Det er en separat virksomhedsform med lavere kapitalkrav og mulighed for en mere enkel administrativ struktur end et aktieselskab.

 

Hvilke ulemper er der ved et aktieselskab?

Et aktieselskab ejes af dets kapitalejere, der enten gennem deres indskud ved selskabets stiftelse, eller ved senere erhvervelse eller tegning af aktier, ejer aktier i selskabet. Kapitalejerne kan have lige store ejerandele såvel som de samme ejerbeføjelser, men det indbyrdes forhold mellem aktionærerne kan også reguleres ved ejeraftaler ejerne iblandt.

Hvem hæfter i et aktieselskab?

I et aktieselskab hæfter aktionærerne normalt kun med deres indskud og ikke med deres personlige formue. En måde hvorpå en aktionær alligevel vil kunne komme til at hæfte personligt er ved dennes afgivelse af en kautionserklæring over for en eller flere af selskabets kreditorer.

Er det gratis at oprette et aktieselskab?

Nej, det er ikke gratis at oprette et aktieselskab. Der er omkostninger forbundet med registrering og kapitalindskud. Et aktieselskab har i dag et kapitalkrav på 400.000 kr., hvortil der også typisk kommer nogle advokatomkostninger til selve oprettelsen. Derudover ønsker flere også at oprette et tilhørende holdingselskab, hvilket tillige er forbundet med omkostninger til stiftelse mv.

Hvad koster det at blive et aktieselskab?

For at oprette et aktieselskab skal du indskyde mindst 400.000 kr i selskabskapital. Derudover er der omkostninger forbundet med at oprette og registerre din virksomhed samt et eventuelt dertilhørende holdingselskab.

Hvordan starter man et aktieselskab?

Et selskab startes ved, at en eller flere stiftere registrerer selskabet hos Erhversstyrelsen. Til registrering kræves, at stifterne udarbejder et stiftelsesdokument og  selskabets vedtægter, ligesom det kræves, at stifterne tegner den fornødne kapital.

Hvad er bedst ApS eller A/S?

Valget mellem ApS og A/S afhænger af kapitalbehovet og virksomhedens kompleksitet. Anpartsselskaber kræver lavere selskabskapital og kan have en enklere administration. Hvis ønsket derimod er at tiltrække større investorer, er et aktieselskab ofte mere attraktivt.

Det samme gælder, hvis man ønsker at få selskabet børsnoteret, idet dette alene er en mulighed for aktieselskaber.

Hvad koster det at have et ApS om året?

Det koster i 2024 kr. 670 at registrere et ApS hos Erhvervsstyrelsen. ApS'er skal have en selskabskapital svarende til minimum kr. 40.000. Det er vanskeligt at fastsætte et nærmere beløb for de årlige omkostninger til et ApS, men der er naturligvis omkostninger forbundet med selskabets drift, herunder udarbejdelse og eventuel revision af selskabets årsrsapport.

Hvilke ulemper er der i en enkeltmandsvirksomhed?

Ved en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren personligt.

Hvordan foregår en børsnotering?

En børsnotering indebærer en virksomheds første offentlige udbud af aktier på en børs. Børsnoteringen er en omfattende proces, og indebærer typisk at arbejde sammen med investeringsbanker og regulatoriske myndigheder, udstede aktier til investorer og notere dem til handel på børsen.

Hvad sker der når man bliver børsnoteret?

Når en virksomhed bliver børsnoteret, kan virksomhedens aktier købes og sælges på den offentlige børs. Virksomheden får adgang til kapitalmarkederne og øget synlighed, mens investorer får mulighed for at handle med virksomhedens aktier.  At blive børsnoteret er dog et stort og kompliceret skridt at tage, og indebærer også ikke-ubetydelige forpligtelser for selskabet.

Hvad kræver det at blive børsnoteret?

Kravene til børsnotering kan variere afhængigt af landet og børsen, men i Danmark gælder følgende regler:


- Selskabet er et gyldigt stiftet aktieselskab (A/S)
- Selskabet skal ansøge om notering hos Finanstilsynet
- Den forventede kursværdi af aktierne skal udgøre mindst 1 mio. euro eller 75 mio. kroner.
- Aktierne skal være frit omsættelige
- Selskabet skal have aflagt mindst tre ordinære regnskaber
- Aktierne skal sikres en tilstrækkelig likviditet og spredning
- Alle aktier inden for en aktieklasse skal noteres på samme marked
- Selskabets ledelse har den fornødne kompetence og selskabet har kapacitet til at iagttage oplysningsforpligtelser
- Noteringen skal være i investorernes og markedets interesse.

Hvad er fordelen ved børsnotering?

Fordelene ved børsnotering inkluderer bl.a. en øget adgang til kapital, øget synlighed og øget likviditet for selskabet.

Hvor lang tid tager en børsnotering?

Tiden det tager at gennemføre en børsnotering kan variere, men det kan tage flere måneder eller endda år afhængig af virksomhedens størrelse, kompleksitet og processen i det pågældende land og på den valgte børs. Typisk tager en børsnotering dog over 6 måneder at gennemføre.

Kan en aktie være noteret på flere børser?

Ja, en aktie kan være noteret på flere forskellige børser. Dette kaldes normalt for dobbeltnotering. Det giver virksomheden adgang til forskellige markeder og investorer.

Kan ApS være børsnoteret?

Nej, et ApS selskab kan ikke børsnoteres. Et ApS kan dog omdannes til et A/S selskab og derefter kan det børsnoteres, hvis de selvstændige krav for børsnotering er opfyldt.

Hvad er due diligence på dansk?

Due diligence oversættes ofte til dansk som "grundig undersøgelse" eller "nøje undersøgelse." Det refererer til en omhyggelig og systematisk gennemgang og vurdering af oplysninger og dokumenter i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse eller investering.

Hvorfor due diligence?

Due diligence udføres for at minimere risici ved at sikre, at alle relevante oplysninger og en virksomhed eller investering - typisk benævnt "target" - er kendt, inden aftalen indgås. På den måde kan man regulere passende risikoallokering mellem parterne, og derved undgå uventede problemstillinger.

Hvad er ongoing due diligence?

Ongoing due diligence (løbende due diligence) refererer til en vedvarende overvågning og evaluering af forhold, herunder af et selskabs egne kunder eller klienter. Dette sikrer, at man konstant er opdateret med relevant information.

Hvad er ESG due diligence?

ESG due diligence er en specifik type due diligence, der fokuserer på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter af en virksomhed eller investering. Undersøgelsen har til formål at belyse virksomheders eventuelle brud på ESG-regulering samt indsamle oplysninger om tilstrækkeligheden af virksomhedernes ESG-procedurer.

Hvad er en Disclosure?

"Disclosures" er udtryk for informationsdelingen mellem sælger og køber. Dette kan omfatte finansielle rapporter, juridiske oplysninger eller andre relevante data, der er nødvendige for at opfylde lovkrav eller give andre parter tilstrækkelig information.

Hvad betyder CSDDD?

Et direktivforslag "Corporate Sustainability Due Diligence Directive",CSDDD, der har til formål at pålægge visse virksomheder at implementere due diligence-procedurer i særlige tilfælde. Disse procedurer skal hjælpe med at identificere, forebygge og håndtere eventuelle negative påvirkninger på både samfundet og miljøet.

 

Hvad betyder generationsskifte?

Generationsskifte kan finde sted ved arv eller i levende live. Det kan ske på forskellige tidspunkter afhængigt af ejerens ønsker og virksomhedens forhold. DLA Piper kan hjælpe med at planlægge og gennemføre et vellykket generationsskifte for din virksomhed.

Hvad er generationsskifte skat?

Generationsskifte kan ske på to måder:
1) Almindelig overdragelse eller
2) Overdragelse med skattemæssig succession.

Ved almindelig overdragelse beskattes sælger som udgangspunkt på tidspunktet for overdragelsen af virksomheden. Ved en overdragelse med skattemæssig succession udskydes beskatning. Den nye ejer intræder således i den hidtidige ejers skattemæssige stilling, hvorefter den hidtige ejer ikke beskattes yderligere.

Kan man arve et firma?

Ja, det er muligt at arve et selskabs kapitalandele. Når ejeren af et selskab dør, kan selskabets kapitalandele overdrages til arvinger eller efterfølgere i overensstemmelse med et eventuelt testamente og lovgivningen i øvrigt.

Kan man overtage en enkeltmandsvirksomhed?

Nej, man kan ikke sælge en enkeltmandsvirksomhed, da det er en personlig virksomhed.

Kan aktier overdrages med succession?

Ja, aktier kan overdrages ved succession, idet særlige betingelser herfor skal være opfyldte.

Hvornår er der tale om en virksomhedsoverdragelse?

Der er tale om en virksomhedsoverdragelse, når et selskabs kapitalandele (kapitaloverdragelse) eller aktiver (substansoverdragelse) skifter ejer.

Hvordan overtager man en virksomhed?

En virksomhedsoverdragelse indebærer, at enten selskabets kapitalandele eller selskabets aktiver overdrages. Dette kan ske ved, at en køber og en sælger indgår en overdragelsesaftale.

Kan et barn eje et holdingselskab?

Ja, et barn kan i princippet eje et holdingselskab, men der er visse juridiske og økonomiske forhold, der skal iagttages. En person skal således være myndig for at kunne deltage i ledelsen af et givent selskab. DLA Piper kan yde rådgivning og assistance i denne forbindelse for at sikre, at alle relevante regler og love følges.

Hvad kræver det at få gældssanering?

For at få gældssanering skal du ikke være i stand til at overholde dine gældsforpligtelser, ligesom gælden ikke må kunne afvikles indenfor en rimelig årrække. Endvidere skal gældssanering medføre en varig forbedring for hele husstanden.

Hvor meget skal man have i rådighedsbeløb ved gældssanering?

Rådighedsbeløb jf. takster for gældssanering for 2024 ser således ud:

Enlige: 7.250 kr.
Par: 12.300 kr.
Børn 0-1 år: 1.980 kr.
Børn 2-6 år: 2.540 kr.
Børn 7-17 år: 3.650 kr.

Ovenstående skal dække alle udgifter på nær boligudgifter, A-kasse og fagforening, medicin samt nødvendige transportudgifter relateret til dit job.

Hvad er konsekvenserne af en gældssanering?

En gældssanering er et udtryk for, at skifteretten kan beslutte, at din gæld nedsættes, hvorefter du skal betale det nedsatte beløb til kreditorerne over en fastsat periode. En gældssanering indebærer således, at du - når du har betalt det nedsatte beløb i den fastsatte periode - ikke længere hæfter for den resterende del af gælden til kreditorerne.

Hvad koster det at søge gældssanering?

Det kan være svært at få gældssanering, hvis du f.eks. systematisk har opdarbejdet gæld til det offentlige, har begået strafbare forhold, har spekulationsgæld, nystiftet forbrugsgæld, studielån eller er idømt konkurskarantæne.

Hvem betaler når man får gældssanering?

Ansøger skal opspare og sørge for afvikling af gælden i henhold til gældssaneringsforslaget og gældssaneringskendelsen. Hvis ansøger ikke overholder kendelsen, aktiveres gælden igen.

Hvad må man eje ved gældssanering?

Som udgangspunkt skal aktiver realiseres og indgå i gældssaneringssagen til fordeling blandt kreditorerne. Hvis en bil er nødvendig til erhvervelse af indkomst, må bilen alene have beskeden vædi, ligesom de samlede månedlige biludgifter til evt. afdrag, forsikring, grøn afgift, brændstof og vedligeholdelse ikke må overstige kr. 3.300. Hvis man bor i ejerbolig, er der mange faktorer der spiller ind, fx i forhold til friværdi, afdragsfrie lån, manglende afvikling på ejerpantebrev mv.

Hvor gammel skal gælden være for at få gældssanering?

Som udgangspunkt skal gælden være stiftet for mere end 5 år siden. Ny restskat kan i øvrigt medføre, at man ikke kan få gældssanering.

Hvor længe står man i RKI når man har fået gældssanering?

Når der indledes gældsssanering, indrykkes der automatisk en annonce i Statstidende, ligesom man automatisk registreres i RKI. Denne registrering vil blive slettet, når der er afsagt kendelse om gældssanering. Herudover kan der være RKI-registreringer indberettet fra kreditorer, og disse registreringer vil i forbindelse med en gældssanering forblive i RKI-registret i en begrænset periode, typisk 5 år.

Kan man betale sin gældssanering ud?

Hvis der afsiges kendelse om gældssanering, er det muligt at betale den samlede dividende som et éngangsbeløb.

Kan man søge gældssanering på fleksjob?

Ja, det er muligt at søge gældssanering, selvom du er i fleksjob. Dine økonomiske forhold vil stadig blive vurderet som en del af ansøgningsprocessen.

Er Gældsstyrelsen til at forhandle med?

Gældsstyrelsen er sjældent til at forhandle med i forbindelse med en gældssanering.

Hvorfor laver man et holdingselskab?

Et holdingselskab oprettes normalt for at eje og administrere aktier i andre selskaber eller investeringer. Det giver fleksibilitet i forvaltningen af aktiver og beskatning. Dette giver desuden en række skattemæssige fordele, såsom skattefri udlodning af udbytte fra diftsselskabet til holdingselskabet, der gør det mere attraktivt at investere, ligesom det kan bruges til at minimere risiciene ved en eventuel konkurs i driftsselskabet.

Kan man få løn fra holdingselskab?

Ja, man kan godt få løn fra sit holdingselskab.

Hvad er et holdingselskab?

Et holdingselskab er et selskab, der ejer kapitalandele i andre selskaber og bruges til at administrere aktiverne. Holdingselskabet har normalt ikke aktive driftsaktiviteter, men ejer og kontrollerer kapitalandele i andre virksomheder.

Hvornår giver holdingselskab mening?

Holdingselskaber giver mening i flere henseender. Dette kan være, hvis man ønsker at adskille ejerskab og kontrol over forskellige aktiver eller selskaber og opnå fordele i forhold til beskatning og forvaltning eller minimere risici. Normalt opretter man et driftselskab og et seperat holdingselskab, hvortil man kan udlodde et eventuelt driftsresultat fra driftsselskabet.

Kan jeg købe et hus i mit holdingselskab?

Ja, man kan godt købe et hus gennem sit holdingselskab. Dette bevirker, at  holdingselskabet ejer huset som en del af sine aktiver.

Hvad kan man bruge holdingselskab til?

Holdingselskaber kan bruges til at eje kapitalandele i andre selskaber, investere i værdipapirer, planlægge arv og ejerskifte samt optimere beskatning og formueforvaltning eller minimere risici.

Kan et holdingselskab eje en bil?

Ja, et holdingselskab kan eje en bil som en del af dets aktive forvaltning af aktiver.

Kan et holdingselskab låne penge ud?

Ja, et holdingselskab kan låne penge ud til andre selskaber eller enkeltpersoner, hvis det er en del af holdingsselskabets aktiviteter.

Kan et holdingselskab have ansatte?

Ja, et holdingselskab kan have ansatte, men det er sjældent nødvendigt henset til formålet med holdingselskaber og deres begrænsede drift.

Kan man fakturere til holdingselskab?

Ja, der kan faktureres til et holdingselskab, hvis der udføres arbejde for holdingselskabet, eller hvis holdingselskabet erhverver et aktiv.

Kan et holdingselskab eje et sommerhus?

Ja, et holdingselskab kan eje et sommerhus som en del af sine aktiver.

Hvad skal man være opmærksom på ved køb af virksomhed?

Ved køb af en virksomhed skal man være opmærksom på en flerhed af økonomiske, juridiske og driftsmæssige aspekter. Due diligence er en vigtig procedrue til identifikation af risici samt risikoallokering.

Hvad er værdien af en virksomhed?

Værdien af en virksomhed kan variere afhængig af mange faktorer, herunder indtjening, aktiver, markedsvilkår og branche. Værdien kan blandt andet fastsættes med udgangspunkt i en tilbagediskontering af fremtidige pengestrømme, en multipel på aktuelle nøgletal eller ud fra prisen på en sammenlignelig virksomhed.

Hvordan regner man en virksomheds værdi ud?

Der er forskellige metoder til at beregne en virksomheds værdi, herunder fremtidige pengestrømme, nøgletal eller sammenlignelige virksomheder. En professionel rådgiver kan hjælpe med at udføre en nøjagtig vurdering.

Hvad sker der når en virksomhed bliver opkøbt?

Når en virksomhed bliver opkøbt, overdrages samtlige kapitalandele fra den tidligere ejer til den nye ejer. Dette kan føre til ændringer i ledelse, drift og strategi afhængig af køberens intentioner.

Hvornår skal man sælge sin virksomhed?

Tidspunktet for at sælge en virksomhed afhænger af ejerens mål og markedsforholdene. Det kan være strategisk at sælge, når virksomheden er i en stærk position eller hvis ejeren ønsker at trække sig tilbage eller investere i andre muligheder.

Hvor meget skal en virksomhed betale i skat?

Selskabsskatten for 2024 ligger på 22%.

Hvad betyder M&A?

Mergers and Acquisitions (forkortet M&A)  refererer til processen med at overdrage - gennem køb eller salg - eller fusionere virksomheder.

Hvad laver man i M&A?

I en M&A-proces arbejder virksomheder på at købe, sælge eller fusionere andre virksomheder. Dette indebærer due diligence, forhandling af betingelser, finansiering og gennemførelse af transaktioner.

Hvad laver en M&A advokat?

En M&A advokat specialiserer sig i at rådgive og bistå virksomheder i M&A-transaktioner. Dette kan omfatte juridiske rådgivning om kontrakter, due diligence, skat, lovgivningsmæssige forhold og gennemførelse af transaktioner.

Hvad er en M&A transaktion?

En M&A-transaktion refererer til processen med at overdrage virksomheder. Dette kan omfatte køb og salg, fusioner, opdelinger, spaltninger, investeringer mv.

Hvor meget skal man betale i skat ved salg af virksomhed?

Ved salg af kapitalandele varierer beskatningen alt efter, om sælger er en privatperson eller en virksomhed. Såfremt sælger er en privatperson, og denne opnår en positiv avance ved salget af kapitalandelene, beskattes sælger med 27% af de første kr. 61.000 og derefter 42% af resten af beløbet. For selskaber er avancen ved salg af aktier typisk skattefri.

For substansoverdragelser (salg af selskabets aktiver) afhænger beskatningen af de enkelte, overdragne aktiver.

Hvor meget hæfter man for i et ApS?

I et ApS er der begrænset hæftelse, hvorfor man alene hæfter med den indskudte kapital.

Kan man lave enkeltmandsvirksomhed om til ApS?

Ja, det er muligt at omdanne en enkeltmandsvirksomhed til et ApS. Hertil kræves, at der indskydes en selskabskapital må minimum kr. 40.000. Hos DLA Piper har vi ange års erfering med at hjælpe både oprettelse og omdannelse af virksomheder.

Hvor lang tid tager det at stifte et selskab?

Ved oprettelse af et kapitalselskab (eksempelvis A/S eller ApS) vil selskabet typisk være oprettet med CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen indenfor 1-4 dage efter indsendelse af registreringsanmodning. For enkeltmandsvirksomheder oprettelsen hos Erhvervsstyrelsen tage op til to uger.

Hvad koster det at starte et selskab?

Når man vil stifte et kapitalselskab er indbetaling af selskabskapital påkrævet. Selskabskapitalen udgør minimum kr. 40.000 for ApS'er og kr. 400.000 for A/S'er. Hertil kommer et fast gebyr til Erhvervsstyrelsen for registrering af virksomheden, samt mulige advokatomkostninger.

Hvad koster det at oprette et selskab?

Du skal betale et fast gebyr på 670 kr. til Erhvervsstyrelsen for at registrere et anparts- eller aktieselskab. Hertil kommer eventuelle advokatomkostninger.

Hvad er en Venture case?

En Venture-case er en strategisk plan, der beskriver og vurderer mulighederne og risiciene ved en investering.

Hvad er en VC fond?

En VC fond er en form for investeringsfond, der investerer i tidlige faser af virksomheder med højt vækstpotentiale.

Hvad er venturekapitalister?

Venturekapitalister er investorer, der bidrager med kapital til virksomheder, typisk i de tidligere stadier, som har potentiale til betydelig vækst og indtjening. De tilbyder ikke kun økonomisk støtte, men også rådgivning og netværk for at hjælpe virksomheder med at vækste.

Hvad betyder private equity?

Private equity refererer typisk til at der foretages investeringer i unoterede selskaber. Begrebet anvendes ofte i sammenhæng med fonde og investorer, der investerer i unoterede virksomheder og/eller i noterede virksomheder for derefter at foretage en afnotering af selskabet.

Hvad kan man investere i med holdingselskab?

Der er som udgangspunkt ikke begrænsninger for, hvad du kan investere i gennem dit holdingselskab.

Er der moms på salg af virksomhed?

Sker virksomhedsoverdragelsen som en kapitaloverdragelse - altså hvor der overdrages aktier eller anparter - er transaktionen ikke momspligtig. Sker overdragelsen som en substansoverdragelse - hvor virksomhedens aktiver overdrages-  er hovedreglen tilsvarende, at overdragelsen ikke er momspligtig, men flere momsloven indeholder flere betingelser for momsfritagelsen.

Er der moms på salg af goodwill?

Nej, salg af goodwill er ikke momspligtig.

Hvad sker der med aktier når en virksomhed bliver solgt?

Når et selskab bliver solgt som en kapitaloverdragelse, overdrages kapitalandelene i selskabet fra sælger til køber. Ved substansoverdragelser, hvor alene selskabets aktiver overdrages, sker der ingenting med aktierne i selskabet.

Hvad skal man være opmærksom på ved overtagelse af virksomhed?

Ved overtagelse af en virksomhed, er der mange risici, man skal være opmærksom på. Særligt ved kapitaloverdragelse, hvor man overtager samtlige aktiver og passiver i virksomheden, er der mange ubekendte faktorer for køber. Professionel rådgivning og due dilligence er derfor ofte nødvendig.

Hvad er en Closing?

En "Closing" referer normalt til den endelige gennemføresle af en virksomhedsoverdragelse, hvor ejerskabet overføres til den nye ejer, og overdragelsen således endeligt implementeres.
En closing kan være sammenfaldende med "Signing", hvor overdragelsesaftalen underskrives, men er det ikke altid.

Hvornår kan SKAT lukke min virksomhed?

SKAT har ikke mulighed for at lukke en virksomhed. Domstolene og skifteretten har mulighed for at tvangsopløse et selskab, såfremt særlige betingelser er opfyldt.

Contact our offices and hear more